Fejl-sikker (1964)

Filmen er gammel!
Se om de har den gratis på
⟲
- som beskrevet i Se gamle film gratis på The Internet Archive.
Da filmen havde premiere i 1964 i kølvandet på gigantsuccesen 'Dr. Strangelove', der havde fået folk til skrige af grin, udeblev både latteren og publikumstilstrømningen, for Sidney Lumets iskolde atomthriller var langt stærkere tobak end Kubricks løsslupne farce.
Ved at placere personerne i nøglepositioner i kommandokæden, fra Det Hvide Hus til Pentagon, Strategic Air Command og (via tolk) den sovjetiske ledelse, viser Lumet nøgternt, hvilken effekt begivenhederne har på aldeles troværdige personer snydt ud af næsen på virkeligheden.
Hvor krisen i 'Dr. Strangelove' udløses af en bindegal tegneseriegeneral, er skurken i denne film en tilfældig teknisk fejl, der sender fly af sted mod Moskva med brintbomber, uden at man er i stand til at kalde dem tilbage. Der er ikke meget mere end en time til at finde en løsning.
Men i dag, hvor vi er midt i en ny kold krig, er bombeflyene afløst af interkontinentale missiler, der kan nå deres mål på minutter, så situationen er faktisk langt mere farlig nu end i Lumets koldkrigsgyser fra 1964. Og hvis du lider af den vildfarelse, at sikkerheden er i gode hænder, så tjek, hvad der rent faktisk er sket af smuttere ⟲ i tidens løb.
Castingen er perfekt og skuespillet fantastisk. Jeg vil især fremhæve Dan O'Herlihy (som general Black), Walter Matthau (i en ukarakteristisk seriøs rolle som Kissinger-agtig rådgiver) og Henry Fonda som USA's præsident.
Om slutningen vil jeg kun røbe, at den er uventet og absolut skræmmende.
Filmen er sort-hvid, hvilket giver den et stærkt dokumentarisk skær, der forstærkes af manglende ledsagemusik. Pentagon afviste, at der var nogen som helst problemer med sikkerheden, og nægtede at samarbejde med filmselskabet, og man blev derfor nødt til at bruge arkivbilleder af militærfly, som ikke stemte overens med dialogen. Det skal der nok være et par nørder, der vil brokke sig over, og det skal de da have lov til, men det ændrer ikke min vurdering.
Der findes stadig tusindvis af atomvåben i verden i dag ─ og der bliver hele tiden lavet flere. Og alle disse våben overvåges af fejlbehæftede teknologier og fejlbehæftede mennesker. Lumets mesterværk er mere relevant end nogensinde.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu ⟲. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Den lille filmquiz
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
| Anm. | Link | Kommentar |
Tid |
|---|---|---|---|
| Farlige teorier | Just being paranoid doesn't mean they're not out to get you |
Jeg havde ganske rigtigt glemt denne gode film, men nu har du givet mig lyst til at se den igen... |
19 timer 35 minutter siden |
| The Outfit | The Outfit |
Kære Niels. Det er en fantastisk film. Og dejligt med en gangsterfilm, der ikke smager... |
6 dage 17 timer siden |
| De syv urskiver | Sayers på andre medier |
Sayers er skam filmatiseret flere gange, men det ville da være rart med en nutidig bredformat-... |
2 uger 13 timer siden |
| Orwell: 2 + 2 = 5 | Premieredato |
Dansk biografpremiere for denne film er d. 15. januar. |
3 uger 4 dage siden |
| Pluribus, sæson 1 | Jeg er 78, Steven, og jeg |
Jeg er 78, Steven, og jeg tænder altså ikke på nogen af de to. Hvad seksuel bytteværdi angår,... |
1 måned 2 dage siden |
| Pluribus, sæson 1 | Babes til den aldrende tv-seer m/k |
Karolina Wydra er fotomodel, og har stadig... |
1 måned 2 dage siden |












Tilføj kommentar