Sjakalen (miniserie) (2024)

Fredric Forsyths berømte roman blev til en rigtig god spillefilm i 1973 og en rigtig dårlig en af slagsen 24 år senere. Og nu er der lavet en tv-serie, endda med Forsyth som konsulent. Historien er godt nok anderledes end bogens, men faktisk ganske vellykket med en fantastisk præstation af Eddie Redmayne i titelrollen.

Sjakalen er en toptrænet elitesnigskytte og forklædningskamæleon, der iskoldt myrder mod betaling. Efter et drab på en højtprofileret tysk politiker får han tilbudt sit hidtil mest risikable job, som kan give ham penge nok til at udskifte sit risikable erhverv med et sorgfrit liv i sus og dus.

Men hans arbejde har tiltrukket sig opmærksomhed fra Bianca (Lashana Lynch), en ihærdig britisk efterretningsofficer, hvis viden om skydevåben gør hende til den ideelle snigmorderjæger og fører til en sindsoprivende katten-efter-musen-leg gennem Europa, hvor Sjakalen forbereder sig på at gennemføre sin nye mission.

Men efterhånden som jagten fortsætter, og både Biancas og Sjakalens privatliv kolliderer med deres arbejde, satser de begge alt med katastrofale konsekvenser til følge.

Historien trækkes i langdrag over ti afsnit, men hver gang man skal til at kigge på uret, sker der pludelig noget ─ så jo, den kunne sagtens klippes ned til et endnu mere hektisk forfølgelsesløb med færre sidehandlinger, men holder dog hele tiden næsen over vandet, og slutningen er overraskende eller i hvert fald en anden end bogens.

Redmayne er som sagt eminent som den ikke længere totalt navnløse snigmorder, her udstyret med fortid og familiebånd. Historien fejler heller ikke noget, så det, der trækker min bedømmelse ned fra 5 til 4 kikkertsigter, er castingen af Lynch som Bianca. 

Mens Redmayne igen og igen får lov til at forvandle sig med skiftende fysik og intonation, er Lynch bundet til en kedelig repetitiv rolle. Hun jagter hele tiden spor, der ender blindt, og skændes dagen lang med sin chef og sin familie om, hvad hun gør, og hvorfor hun gør det. Hun er dygtig som analytiker, men fysisk gumpetung og dermed uegnet til det feltarbejde, hun ustandselig kastes ud i. Figuren er et uoverbevisende postulat, og hendes ucharmerende tilstedeværelse trækker tænder ud, men det glemmer man heldigvis, hver gang Redmayne kommer i fokus, og det gør han det meste af tiden.

Anmeldelse: Sjakalen

4½ ud af 5 eksplosive patroner. Frankrig, 1963. Præsident Charles De Gaulle har besluttet at lade den nordafrikanske nation Algeriet blive uafhængig af Frankrig, hvilket har medført en blodig konflikt, som breder sig til Europa, da utilfredse franske officerer...