Den mest sadistiske af Charles Bronsons mange selvtægtsfilm. Denne gang er han på jagt efter en led sydamerikansk torturbøddel, der præsenteres i en helt utroligt udpenslet åbnings-torturscene. For en gangs skyld har skurken ikke gjort Bronson eller hans familie noget, han er bare et ondt menneske som fortjener at dø.

Det er klart en af de bedst producerede af Bronsons 1980’er-film. Fotograferingen er god, skuespillet OK, actionscenerne solidt håndteret og virkelig blodige. Den er også vildt mærkelig. Der er mere testikelvold end i nogen film, jeg lige kan huske. En slutning der ligner noget fra en Lucio Fulci-zombiefilm. Og en absurd scene hvor Bronson charmerer en sort mand med hjem til en tydeligvis biseksuel trekant med konen (rolig - det er bare et trick).

Perfekt video-snusk.