Så fik vi den længe ventede Superman-film af James Gunn. Levede den op til forventningerne? Bestemt. Er det den bedste superheltefilm nogensinde? Næppe - men måske i top ti.

Vi befinder os i Metropolis ca. tre år efter at Superman (David Corenswet) kom på banen som helt. Trods sine gode gerninger er han kommet i modvind, fordi han har blandet sig i international politik ved at forhindre diktaturstaten Bogravia i at erobre det fattige og forsvarsløse naboland Jarhanpur. Er han gået for vidt? Skal en selverklæret alien bestemme hvad selvstændige lande må og ikke må? Midt i virakken afslører tech-milliardæren Lex Luthor uomtvistelige beviser for at lille Kal-El blev sendt fra Krypton for at gøre sig til overherre over Jorden og skabe en ny herskerrace af halvblods kryptonianere - noget som kommer bag på Superman selv. Nu skal Superman forsøge at bevise sine gode intentioner samtidig med at han skal forhindre at Bogravias diktator (spillet veloplagt af Zlatko Buric) iværksætter et nyt angreb på Jarhanpur . et angreb hvor Luthor også har en finger med i spillet.

James Gunn har valgt at lægge det mørke, dystre og farveløse Snyderverse bag sig for i stedet at give plads til tegneserieuniversets kompleksitet og absurditet, uden at det kammer over i parodi. Filmen byder på en masse fan service med blandt andet superhunden Krypto og et større antal mindre kendte superhelte og -skurke, deriblandt Mr. Terrific, Metamorfo, Guy Gardner, Hawkgirl og The Engineer. (og en lille cameo med Supergirl, hvis egen film er på vej) samt en masse velkendte figurer fra Daily Planets redaktion: Perry White, Jimmy Olsen, Cat Grant, Steve Lombard og selvfølgelig Clark Kent og Lois Lane (velspillet af Rachel Brosnahan, kendt for titelrollen i The Marvelous Ms. Maisel). Trods denne overflod af figurer virker filmen ikke overlæsset; alle figurerne falder naturligt ind i plottet, og der bliver ikke spildt tid på at forklare hvem de er. Skuespillerne er generelt godt valgt; jeg vil især fremhæve Nicolas Hoult som Lex Luthor, Edi Gathegi (kendt fra Apple-serien for All Mankind) som Mr. Trrific og den altid veloplagte Nathan Fillion som Guy Gardner. Jeg kunne godt have tænkt mig at se mere til Isabela Merceds Hawkgirl - jeg tror ikke hun har mere end 4-5 replikker i hele filmen. Trods masser af action finder filmen også tid til lange samtaler mellem filmens hovedpersoner; noget som giver mere dybde til figurerne. Det opnås ved at undgå de uendelige og overlæssede CGI-kampscener, som efterhånden kendetegner finalerne i stort set alle større superheltefilm.

Er Superman mere end blot kulørt og veloplagt underholdning? Det kan man godt argumentere for. For eksempel har Boravias invasion af Jarhanpur klare paralleller til Ruslands invasion af Ukraine og Israels angreb på Gaza - måske især det sidste, eftersom Boravia bliver portrætteret som en gammel allieret af USA, som velvilligt leverer våben til invasionen mens verdenssamfundet i øvrigt ser stiltiende på. De populistiske meders syn på Superman afspejler også indvandrer-debatten i USA: Kan man stole på at en alien (udlænding) ærligt kæmper for Amerikas interesser? Vil en alien ikke før eller siden vende sig mod folket, trods alt det gode han har gjort før?  Lex Luthor er også en, kun en smule overdrevet, satire over en af USAs 'tech bros', der velvilligt blander sig i andre landes politik, bruger deres formuer til destruktive formål uden tanke for andre mennesker og angriber folk som siger dem imod. Man kan sikkert også anlægge andre fortolkninger. Nogle vil givetvis se Superman som symbol på USAs selvbestaltede rolle som hele verdens politimand og forældede ærkeamerikanske værdier. Man kan sige at filmen viser de fantastiske genrers evne til at skabe allegorier, som man selv skal finde og afkode, i stedet for at få budskaberne presset ned i halsen.