The New Yorker er et højpandet, glittet magasin til højpandede læsere. De bedriver journalistik i verdensklasse, og pudser på artiklerne, til de er perfekte.

I en verden hvor folk ikke længere kan læse langt og hvor sandheden er mindre udbudt og efterspurgt end for 10 år siden har The New Yorker, i 2025, 29 faktatjekkere ansat. Magasinet kører endda med overskud!

Det er en opvakt og velfortalt dokumentar, der nysgerrigt tager på redaktionsbesøg i nutiden for straks efter at spole tiden tilbage og se på de store historier og personligheder fra sidste århundrede.

Dokumentaren er formentlig mest interessant for folk, der kan lide at læse og skrive. Folk der elsker god formidling og måske endda har prøvet det selv.

Her på Internetforbrugeren har jeg tit linket til nogle af de gode artikler hos The New Yorker. Fx. denne om kunstig intelligens og farerne fra 2019. Det er eddersparkemig højkvalitetsskriveri og dte var en fornøjelse at være på redaktionsbesøg.

Folk kan ikke læse langt længere

I 2004 målte et forskerteam det gennemsnitlige tidspænd for vores opmærksomhed til to et halvt minut. I 2012 var det nede på 75 sekunder. For seks år siden var det 47 sekunder! Ifølge Dopamine Culture Eats Content for Breakfast (og ja, der er kilde på de...

Sådan bruger jeg AI til redaktionelt arbejde

AI transkriberer, opsummerer, illustrerer og retleder.

Lidt om Niklas Boström fra Helsingborg

“An ultraintelligent machine could design even better machines,” he wrote. “There would then unquestionably be an ‘intelligence explosion,’ and the intelligence of man would be left far behind. Thus the first ultraintelligent machine is the last...