Nikolaj Coster-Waldau. Tænk at den nydelige mand fra Tybjerg nær Glumsø vil spille med i sådan en modbydelig, løgnagtig propagandafilm fra Patriot Films.

De alternative, umuligt voldelige og sexfikserede satanister stjæler kristne børn, og Nikolaj Coster-Waldau skal som kristen politimand Tom Hightower vinde et af børnene hjem. Hans egen datter. Selvfølgelig.

Lortet er umulig dårligt skrevet, og alle replikker skurrer i ørerne.

Checken må have været stor, for ingen kan have læst manuskriptet og tænkt at sådan en bunke menneskefjendsk, idiotisk, usammenhængende lort fortjente at blive lavet.

Hvad lige så nydelige Jamie Foxx fra Terell, Texas laver i filmen, er heller ikke til at gætte. Også han må have haft mindst 8-10 bedre projekter at give sig i kast med. Men høj løn, få dage, intet krav om at tale filmen op i interviews, kan vel trække selv gode kræfter til uhyrlige film.

Det er en besynderlig slags propaganda. Filmen starter med at fortælle, at den er baseret på en virkelige historie. I underteksterne, som ingen når til, fortæller de, at den ikke er baseret på en virkelig historie.

Men stærkt tatoverede og grimasserende satanister stjæler i hvert fald små piger med lilla balloner ude foran supermarkeder i USA og gør dem til Satans ludere. Satanisterne er også i ledtog med en bøsse og en blåhåret transvestit.

Vor kristne betjent må, for at passe ind, få lavet en masse permanente, seje tatoveringer på hele overkroppen. Men ingen tænker på at ændre en millimeter af hans panserhår og panseroverskæg for at få ham til at passe ind i punker-satanisternes miljø.

Den bitterligt lange film, 2 timer og 36 minutter, er overraskende uinteresseret i at lade faderen finde datteren, men mange ligegyldige og udpenslede mord strøs ud over sendefladen.

Manuskriptforfatter og instruktør Cassavetes er en lille, talentløs nepo-bøvs, der burde skamme sig.