Body-horror for Ozempic-generationen. En supermodel eksploderer i Paris og sætter FBI på sporet af en virus, der forvandler almindelige grimrianer til smukke adoniser. Og så får dem til at eksplodere, selvfølgelig. Det er alt sammen iscenesat af en ond (og smuk) techmilliardær.

Den vanvittigt produktive Ryan Murphy står bag, så serien er naturligvis vellavet, ulækker, skæg, campet og meget queer. Den er baseret på en tegneserie, men minder meget om The Substance, bare trukket til 11 streaming-afsnit. Det er herligt underholdende. Både dumt og intelligent på samme tid. Og uanset hvilken sindssyg idé, Ryan Murphy får, skal han nok finde plads til den. Så serien tonser derudad med sex, blod og slim, lækre locations, bitchy dialog, tech-satire og helt utroligt mange bare manderøve. Til sidst er det hele ved at kollapse under for mange løse plottråde og hurtige løsninger, men hul i det, for serien holder tempoet og underholdningsværdien hele vejen.

Anmeldelse: The Substance

3½ ud af 5 foryngelseskure. Dorian Gray møder Brundlefly i denne body horror-extravaganza af den franske auteur Coralie Fargeat, der lidt for ihærdigt prøver at gå David Cronenberg i bedene.  Den begynder ellers meget godt med et skud, der skærer...