Historien om Jesse Owens' triumf ved De Olympiske Lege i Berlin 1936 fortalt lidt for pænt og politisk korrekt (bortset fra, at amerikanerne ikke er bange for at bruge N-ordet i historisk sammenhæng). Selv slynglen Avery Brundage (spillet af en lidt træt Jeremy Irons), der lavede en politisk studehandel med Goebbels, skildres neutralt. Og en ting, der irriterer mig grusomt i både denne og andre film, er skuespillernes mangel på ydre lighed med de nazistiske ikoner. Goebbels var ikke en høj og nydelig ung arier. Han var en lille midaldrende lort med klumpfod.