Filmen er udmærket lavet. Lie Kaas gør, hvad han kan, men problemet er jo, at hverken han eller nogen anden vil kunne præstere blot en brøkdel af en illusion om, at det er Dirch vi ser her. Dirch var unik både af fysiognomi, væsen og statur, og at fremstille ham troværdigt uden makeup a la Oldmans Churchill er formentlig en umulighed. Ranthe er faktisk bedre som Kjeld Petersen, men det er heller ikke en opgave af samme sværhedsgrad. Og at caste Brygmann som Stig Lommer, der var en helt anden fysisk type, er en total misforståelse. Alt dette foruden de manglende eksteriører fra København i tresserne og halvfjerdserne (budgettets størrelse, naturligvis) gør det hele til en filmatiseret teaterforestilling. Projektet må siges at være noget af en sisyfosopgave, som aldrig ville kunne lykkes 100 procent, selv ikke med et budget af hollywoodske dimensioner. Men tidsbilledet ville i det mindste være gået langt klarere igennem med nogle cgi-totalbilleder (eller dokumentarklip) af københavnske gader og pladser.