Infidel (2019)

Jeg har været fan af Jim Caviezel, lige siden jeg så ham første gang i “Frequency” og senere som Edmond Dantes i den hidtil bedste filmatisering af “Greven af Monte-Cristo”, og jeg var også glad for ham i tv-serien “Person of Interest”, som jeg nu agter at gense, hvis jeg kan finde den nogen steder. Til gengæld har det altid irriteret mig, at han er mindst lige så katolsk oven i hovedet som en anden af mine favoritter, Mel Gibson, og at han ikke formår at holde privatliv og arbejde adskilt, men til stadighed skal propagandere offentligt for sin tro  ─ Hvilket også stort set har kostet ham karrieren i Hollywood., især efter rollen som Jesus i Gibsons “The Passion of the Christ”. Men selv om han er en af de religiøse tosser, hvis verdensbilleder jeg har svært ved at forlige mig med, kan jeg i modsætning til Caviezel og Gibson godt holde skæg for sig og snot for sig og nikke anerkendende til hans gode præstationer. Det bliver dog kun til en svag hovedrysten denne gang, hvor man hverken har formået eller ønsket at holde religionen udenfor. Filmen er kritisk over for Islam og islamister, specielt Hizbollah og præstestyret i Iran, men det kan jeg sagtens leve med, for det er jo bare maskeret klassekamp og politik, men Caviezels figur er en kristen blogger, der lægger sig ud med islamisterne, bortføres til Iran og dømmes til døden, så religion er tydeligvis i centrum her, ikke som dårskab, men som blodig alvor. Det er så også i orden, for det er det jo for millioner af virkelighedsfornægtere verden over, men når den eksiliranske forfatter/instruktør hen ad vejen opgiver sin påtaget neutrale holdning (som han prøver at opretholde ved at gøre Caviezels filmhustru til ateist) og springer skamløst ud som kristen propagandist, står jeg altså af. Caviezels figur er simpelthen en reserve-Jesus, der skal grueligt meget ondt igennem, før han til sidst tilgiver sine plageånder. Så mens du venter på den længe udskudte fortsættelse til Gibsons kristusfilm, kan du få lidt religiøs surrogatunderholdning her, hvis du kan leve med en skrabet produktionsværdi.