Dungeons & Dragons: Honor among Thieves (2023)
Brætspillet Dungeons and Dragons blev skabt i 1974 af Ernest Gary Gygax and David Arneson. Mange stiftede bekendtskab med det via Spielbergs film E.T., hvor man så drengene sidde og spille dette mærkelige spil, som kun nørder havde hørt om på det tidspunkt. Jeg spillede det selv nogle gange, men var (og er stadig) mest til computerspil, selv om de så herrens ud først i firserne, men også dér var der masser af troldmænd, krigere, trolde og elvere. Det hele udsprang som så meget andet fra Tolkiens eventyrunivers.
I 1997 købte legetøjs- og brætspilsproducenten Hasbro spillet og stod også bag den første hollywoodfilm med titlen "Dungeons and Dragons", som floppede fælt. Den har en skammelig score på 3,6 på Imdb. Der er også lavet en del stort set elendige tv-film og serier over konceptet.
Nu har Hasbro så igen vovet pelsen på det hvide lærred, og denne gang lykkedes det. Filmen er et sjovt og spændende eventyr, som vil begejstre både dem, der kender spillet, og dem, der aldrig har hørt om det. Effekterne og kampscenerne er fantastiske, og det er lykkedes at overføre stemningen fra spillet og samtidig gøre grin med det, uden at det kan støde nogen. Det er faktisk en film, du kan tage børnene med til, fordi det hele bare er sjov og ballade og lavet med et stort glimt i øjet.
Vi følger en broget flok, der består af tyven Edric (Chris Pine), som leder efter sin forsvundne datter, hans krigeriske makker Holga (Michelle Rodriguez), den kiksede troldmandsaspirant Simon (Justice Smith) og formskifteren Doric (Sophia Lillis). Ja, sådan hedder en shapeshifter efter sigende på dansk nu om dage, og det skal jeg lige vænne mig til. De er oppe mod et tidligere medlem af gruppen, den charmerende slyngel Forge (Hugh Grant), som er gået egne veje og nu er fyrste af Neverwinter. Mere skal ikke røbes her.
Det er svært at sætte fingeren på noget som helst. Alt fungerer perfekt, og vitser og fiffige påfund står i kø og afvikles rapt og veloplagt, så man aldrig kommer til at kede sig. Kampscenerne (især dem med Michelle Rodriguez) er fantastiske, og effekterne imponerer. Normalt er jeg ikke til magi, men det er en af spillets faste ingredienser, og det bliver brugt yderst opfindsomt. Så læg din genre-skepsis på hylden, køb en spand popcorn og hyg dig med Chris Pine og kompagni i et par timer.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Skrammel
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar | Tid |
---|---|---|---|
John Wick: Chapter 4 | Generationernes kamp |
... |
4 dage 23 timer siden |
John Wick: Chapter 4 | Se hvordan John Wick-pølsen laves |
Oh, en link-kender. Dejligt. Jeg er også ret sikker på, at du vil elske at... |
5 dage 15 timer siden |
John Wick: Chapter 4 | Jeg respekterer din ret til at tage fejl |
Efter min opfattelse er 3,5 ud a 5 en noget fesen karakter. Bevares, mange af Keany Reeves... |
5 dage 19 timer siden |
Nobody | Den dybere mening med Nobody |
... |
6 dage 15 timer siden |
Nosferatu - vampyren | Overvurderet 70'er-bras |
Det var måske lige en hastig afvisning af en film, der trods alt får 7.4 på IMDB. Men... |
1 uge 2 dage siden |
Official Competition | Glæde ved film om film signalerer tilhørsforhold |
... |
1 uge 2 dage siden |
Tilføj kommentar