Notitser
De har lært af topchefen
Trafikpolitet i Rusland er også korrupt og bruger bestikkelsen på cirka det samme som topcheferne ⟲.
Broen over de oprørte vande
Det er en kendt trøstesang af Simon&Garfunkel ⟲. Men du fredsens hvor er den også god med Aretha Franklin ⟲ (live-optræden og forklaring ⟲).
Alle, fra Elvis til Anthem Lights, har indsunget den ⟲.
Nej, det er ikke en Holocaust-vittighed
Chefer, medier og deres uvidende kilder: han har været slem og gjort grin med tragedier ⟲.
Realitet: han har gjort grin med folk med ringe situationsfornemmelse ⟲. For 23 år siden.
Vor herre til hest!
Man burde bare spise two egg mayonnaise, a prawn Goebbels, a Hermann Goering, and four Colditz salads ⟲ og gå videre.
Medierne skulle skamme sig over at tage så let på realiteterne.
Anders Perners Livs Æventyr
Fru Navalny
Fremragende portræt af en, efter alt at dømme, fantastisk kvinde, Yulia Navalny ⟲. Helt klart 15 minutter af din tid værd, sådan cirka uanset hvem du er.
Huske også at se Leviathan og Loveless ⟲ for at forstå det moderne Rusland.
Ferie er ikke givet, ferie er taget
»Der var meget eufori forbundet med arbejdernes første ferier. Det var en kæmpe begivenhed for dem, at de kunne tage væk og holde fri.«
Tech-giganterne og misinformationen
This should be a familiar argument. This is what Big Tobacco used, right? This is Merchants of Doubt stuff. They said, “Well, you know, yeah, sure, lung cancer rates are going up, especially among smokers — but there’s no proof it’s been caused by that.”
And now we’re hearing the same thing about misinformation: “Yeah, sure, there’s a lot of misinformation online, but it doesn’t change anyone’s behavior.” But then all of a sudden you got a guy in a loincloth with buffalo horns running around the Capitol building.
Carl Bergstrom er altid værd at lytte til ⟲ - omend det nu er ret almindelige bukser og bar mave ⟲.
Selfie-styret
Politikerne blotter egen privilegieblindhed i jagten på at fremstille sig selv som jævne og i vater med danskerne. For ’den almindelige dansker’ er blevet enhver politikers hovedkapital. Spørg blot statsministeren, som har indført ’Selfie-styre' i Danmark. Fordi ’almindelig-Mette’ er diamanten i den populær-opsparing, der skal til for at fastholde folkets gunst.
Dejligt ord.
Her er lidt mere selfie-styre: politikere, der i mange, mange år ikke formår at beskatte eller regulere tech-giganter, udgiver selfie-videoer - eksklusivt - hos tech-giganter.
Kørte forbi drabsstedet
Kørte forbi drabsstedet på Borups Allé ⟲ i går. Der var 5-6 buketter blomster ved busstoppestedet.
Læser her til morgen om seneste beslaglæggelse af vanvidsbilisters biler ⟲.
Beslaglæggelse er svjks en rigtig god løsning.
Middelklassesocialisering
Der er mange målrettede ønsker bag empatiske smil. Et forrygende afsnit af 24 spørgsmål til professoren ⟲.
Når Amazon flyder over
Rejsepas med det offentlige i DK
"Rejs frit med offentlig transport i 8 sammenhængende dage fra 26. juni til 8. august. I alt 100.000 Rejsepas til salg." ⟲
399 for voksne, meg mindre for andre. Mindre børn gratis med voksne.
En kæmpe chef
"En kæmpe chef! Han lyder som en person, der fortjener mere anerkendelse end han får."
Det kunne man sige om dig og du ville nikke i enighed.
Men da det blev sagt om mig, ramte det ned på et MEGET tørt sted.
Her havde jeg skrevet intelligent om ophavsret og forhåndsviste links, til meget lille nytte.
Men på Reddit, på Reddit, var der en håndfuld mennesker, der læste artiklerne og forstod dem og deres betydning!
Reddit-læserne anede simpelthen ikke hvor godt de ramte ned i et savn, da de bla. udtalte "En kæmpe chef!" "Han lyder som en person, der fortjener mere anerkendelse end han får." ⟲
T-shirten med vurderingen/mantraet er nu landet, og den klæder mig!
En lille tragedie set fra SoMe
I går faldt en fodboldspiller omkuld i en landskamp og skulle have livreddende hjælp. Jeg fulgte kampen om at komme af med følelserne, få nyt og få opmærksomhed på Informationssamfundstjenesterne Facebook og Twitter.
1. Facebook, ven: "Åh nej, #PrayForEriksen". Finder ud af hvem, hvad, hvor vha. dr.dk
2. Over på Eriksen Latest ⟲ og Eriksen Top ⟲ på Twitter. Latest giver virkelig de seneste pip og jeg får billedet af en levende Eriksen, der trilles ud ca. 5 minutter før DRs kommentatorer refererer til det. Top giver så de stores syn på sagen. DBU, UEFA, Sportskanaler med mange følgere, tweets med mange likes.
3. SoMe-redaktørerne og de sympatiske/socialt intelligente er på overarbejde. Alle ønsker Eriksen+familie godt og Hylder Heltene. Selv Googles topchef ⟲.
Set fra et SoMe-redaktørsynspunkt er det her guld. Organisationen kan fremstå sympatisk i dens medfølelse - og modsat daglig fattigdom, uretfærdighed, underbetaling - kan/skal de ikke betale en øre nogetsteds for at forbedre situationen på lang sigt. Sportsfolks og skuespilleres tragedier er helt gratis arenaer. Som Pride-fejring i skandinavien.
At hylde heltene er også en slags mentalt selvforsvar.
"Synd at metroen/højhuset/skolen/koncertsalen blev terrorangrebet, men hvor er politiet/redningsmandskabet dog GODE".
I dette tilfælde var det dommer, anfører, holdkammerater, redningsmandskab og fans, der var GODE. Det er klart mere betryggende at leve i en verden med gode mennesker end i en verden med tilfældig voldsom død og funktionsnedsættelse.
At hylde heltene er også den hurtigste vej til likes og dermed muligheden for at figurere bedre på på Eriksen Top og i alle mulige feeds.
4. Twitter indretter ret hurtigt mit feed på det, der trender. Henne på Facebook går der nærmest 12 timer før jeg får nøje udregnede highlights af lørdag aftens følelsesstorm.
5. Søndag er det også tid til at Finde Heksen ⟲. Det er hende - det er oftest en hende - der ikke er ærbødig nok og spænder tragedien 10% -50% mere for egen vogn end resten af de renfærdige følere, heltehyldere og SoMe-redaktører.
I mit feed blev det en antivax'er, der spekulerede på om vaccination var årsagen til kollapset. Trods "Dejligt at han er vågnet - god bedring [hjerte-emoji]" blev hun alligevel Heksen.
Man må, af nogenlunde fornuftige grunde, aldrig spekulere i årsager ved den slags lejligheder. Det er udelukkende fremvisningen af de rigtige følelser og hylden af heltene, der skal til torvs.
Jeg arbejder til hverdag med en del SoMe-redaktører, men det ville være usømmeligt at dele mine observationer med dem.
Så derfor får du dem her.
Peterson og Heying taler
Om overlydsbrag
Fly, der flyver hurtigere end lydens hastighed, trækker en hale af støj efter sig.
Hvis 200 mennesker står med jævnt spredt ud under en overlydsflyrute (tænk Frederikshavn til Padborg), vil de hver især høre et højt brag, som en kanontorden, idet flyet passerer forbi.
Er det et lille fly, er braget ca 0,1 sekund langt. Er det et stort fly (en Concorde) er braget ½ sekund langt (og dermed mere skræmmende).
Flyver flyet mach 2, to gange lydens hastighed, kommer braget lidt senere efter at flyet har passeret, end hvis det blot havde fløjet mach 1.
Udoveret brag er der også et vindpust i ansigtet, til de, der vender hovedet i den rigtige retning.
Læs meget mere om overlydsbrag i Wikipedia (pt. bedst på engelsk).
Man forsøger at dæmpe overlydsbrag ved at sætte et spyd på flysnuden og fantasere om to sæt vinger.
Og i 2035 drømmer de om igen at få overlydspassagerfly i Amerika (med reduceret overlydsbrag) og så er der altid drømmen om mach 5 og hurtigere.
Rasmus Visby vs. De Korrupte
Længe nøjedes Visby med at dele sin research med etablerede medier, men det blev han træt af. Ikke så meget at andre tog æren for hans arbejde, men at de ikke bed sig fast. Journalisterne skyndte sig videre til den næste historie.
Særligt lokalpressen kan ikke længere følge med magthaverne, mener han.
Man kan finde det reelle, nyttige arbejde på Visbys Verden ⟲.
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.






































