Rebel Ridge (2024)
Ny forrygende film fra Jeremy Saulnier, som tidligere gav os 'Blue Ruin' og 'Green Room'.
Terry Richmond (Aaron Pierre) cykler til en lille by i Louisiana for at få sin fætter ud af fængslet mod kaution, da han torpederes bagfra af en politibil. Han trues med en sigtelse for flugtforsøg, og panserne gennemsøger hans rygsæk og finder 36.000 dollars i kontanter: 10.000 dollars til kaution for en anholdt fætter plus lidt mere til at købe en lastbil og starte et transportfirma.
Men næ, nej. Terrys fætter er sat fast for besiddelse af hash, så i politiets øjne er det narkopenge, som de prompte konfiskerer og beder Terry forsvinde.
Han prøver at skrabe yderligere 10.000 dollars sammen til kautionen, da fætteren er tidligere politistikker og snart vil blive indsat i et statsfængsel, hvor andre indsatte vil forsøge at dræbe ham. Terry kan ikke skaffe pengene og går derfor til politiet og tilbyder politichef Sandy Burnne (Don Johnson), at han kan beholde de 26.000 dollars, hvis han selv får de 10.000 til kautionen.
Det holder naturligvis ikke, og Terry går i krig med de korrupte betjente for at afsløre deres udbredte vane med at konfiskere civile aktiver, som de bruger til egne formål. Han bliver hjulpet af den jurastuderende Summer McBride (AnnaSophia Robb), kun bevæbnet med sine egne færdigheder som kampsportsinstruktør i marineinfanteriet.
Saulniers film er ikke nogen slowburner; Terry bliver væltet af cyklen og lagt i håndjern i filmens første minutter, og der er talrige skærmydsler undervejs, men de, der har læst, at denne film minder om 'First Blood', bliver nok skuffede, hvis de forventer blodhævn, for Terry er en fredelig mand, der nøjes med kampsport. Men det er såmænd ikke så ringe endda. Jeg så i hvert fald ikke på uret én eneste gang, men blev straks suget ind i den velfortalte historie, som Saulnier beretter med rytmisk præcision.
Aaron Pierre (kendt fra 'The Underground Railroad') leverer en stjernepræstation, der suppleres perfekt af en aldrende Don Johnson som politichefen, der styrer det korrupte korps. Jeg fornemmede, at han langtfra var færdig med fyrre, da jeg så ham i lignende roller i S. Craig Zahlers 'Brawl in Cell Block 99' og 'Dragged Across Concrete', og han skuffer bestemt ikke her.
Efter lidt kamelslugning med flere uventede twists og træfninger går det hele op i hat og briller i en søgt ex machina-slutning. Men mange fysiske og sociale konflikter går klart og underholdende igennem undervejs, også for et dansk publikum, der er bekendt med strømere, som kan finde på at vælte en mand af cyklen for at anholde ham på en opdigtet anklage.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu ⟲. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Guld
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar | Tid |
---|---|---|---|
Lynaktion Ipcress | Du har ret. Dårlig instruktion og rodet historie. |
Jeg genså den i dag, fordi jeg synes, du var for hård ved den, men den er faktisk ikke nær så... |
6 dage 9 timer siden |
The Thicket | Tubi |
Filmen er blevet fjernet fra Tubi i dag - mellem at jeg konstaterede at den var der og jeg... |
1 uge 2 dage siden |
His Dark Materials (tv-serie) | To blåøjede forældre kan godt |
To blåøjede forældre kan godt få et barn med brune øjne! At det ikke skulle kunne lade sig gøre... |
2 uger 6 dage siden |
Inside | Jep, det er arthouse bullshit |
Helt enig i anmeldelsen. Det er arthouse bullshit. At læse undertekstfilen vil gøre det helt... |
1 måned 3 uger siden |
A Quiet Place: Day One | Dårlig 3'er |
Desværre deler jeg ikke din entusiasme for filmen, man har va=lgt at kassere familien vi fulgte... |
2 måneder 5 dage siden |
The Ring | Ung med de unge |
Jeg brugte ikke engang Slangordbogen... |
2 måneder 3 uger siden |
Tilføj kommentar