Se det på nettet

Telemarkens helte

Telemarkens helte (stream/optag) (6,5 IMDB ). Lang, gumpetung film om nordmændenes kamp for at afholde nazisterne fra at udvikle en atombombe. Samtiden var venligere ved den end nutiden. Den norske tv-serie er noget bedre end den gamle Hollywood-film. Men tager så lidt over dobbelt så lang tid.

9. maj 2023
Anmeldelse!
Kontant: Sorte bilsyn

Kontant: Sorte bilsyn (stream/optag). Trafikken bliver noget mere sikker af, at der kun er biler, der kan bremse på vejene. Men svindlere hjælper gerne farlige biler på vejen mod kontanter.

Kontants sæson 2023 er som altid solidt håndværk. Kyniske svindlere udplyndrer frysende pensionister, løgnagtige håndværkere laver klamp, kæltringe pakker giftstoffet nikotin ind i børnevenlige slikpakninger.

4. maj 2023
Anmeldelse!
De grimmes landsby
2. maj 2023
Anmeldelse!
Columbo sæson 1-13

Columbo (stream/optag) (8,3 IMDB). "En lille, venlig detektiv med nusset cottoncoat og høj cigarføring - og altid lige et spørgsmål til. Nyd et kært gensyn med en af de helt klassiske krimiserier."

DR drypper dem så ud i et afsnit pr. uge og afsnittene ligger der så i en måned. I skrivende stund er det muligt at optage 63 ud  af 68 afsnit. De første fem er desværre nedfaret til videodødsriget de næste år.

For fans: Sådan begyndte Columbo. Essensen. BBC roser serien med vægt.

 

1. maj 2023
Anmeldelse!
Kom og se / Gå og se / Idi i smotri

Kom og se (stream/optag med engelske tekster) (stream med danske undertekster) (8,4 IMDB). "Se den mens du er ung. Når du bliver ældre, kan du ikke bære det."

"Den bedste film jeg aldrig nogensinde vil se igen."

I 1939 og 1940 slagtede stalinisterne og nazisterne efter forudgående aftale tusinder og atter tusinder i Østeuropa. I 1943 samarbejdede de ikke længere, og nazisterne udryddede landsby efter landsby i Hviderusland.

Kom og se ser folkedrabet fra en ca. 16-årig årig drengs synspunkt.

Filmen er både frygtelig realistisk og frygtelig stiliseret. For de fleste seere gør det bare gruen endnu større.

Den store filmfotograf Roger Deakins (pbuh) elsker Kom og se (spoilers).

Filmen kan ses med fastbrændte engelske undertekster på Youtube og formentlig også optages. Men da det er en film, de færreste kan tåle at se første gang, er en anden gang nok urealistisk.

Filmen lå i sovjetisk censurhelvede i 8 år og det var lige ved, at den ikke blev indspillet.

Hvad laver drengen fra filmen så i dag? Tjo, i en tid hvor russerne massakrerer uskyldige i Bucha og tusinder af andre byer, spiller han hovedrollen i en af Wagner-gruppens propagandafilm, Bedste i helvede.

6. apr 2023
Anmeldelse!
Once Upon a Time in Mexico
26. mar 2023
Anmeldelse!
The Young Victoria

The Young Victoria (stream/optag) (7,2 IMDB ). Man kan være rig og sat i et "Jeg gør hvad der passer mig "-univers som fx. de norske mangemillionærer i Exit. Det kan vi godt lide at se på.

Men man kan også være rig og sat i et "Jeg gør hvad der er passende "-univers, som i alle de royale serier. Her er follk smukke og rige. Men ikke nær så egoistiske. Adel forpligter - omend mit hjerte måtte briste.

Her er det den kommende Dronning Victoria af det vældige engelske rige, der skal holdes fra tronen, giftes planlagt og meget andet i nydelige omgivelser.

Her er det det indre drama, der er i fokus.

24. mar 2023
Anmeldelse!

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.