Amanda (stream/optag) (7,0 IMDB). Tre år efter de modbydelige massemord i Paris, behandles det nænsomt og upolitisk i en lille film om en lille pige, der mister sin mor.
Se det på nettet
- Overblik - se 20 omtaler pr. skærmfuld.
- Hvis du gerne vil optage det: TV4ever.
Haywire (stream/optag) (5,8 IMDB). "Den hårdtslående freelance-agent Mallory Kane får til opgave at udføre en redningsmission i Barcelona. Dernæst sendes hun til Dublin på en ny farlig opgave. Da den går galt, opdager Mallory, at hun er blevet forrådt." Altså standard action-bras. Men det er med lidt smukkere og lidt mere atletiske agenter i denne omgang. Soderbergh (Ocean's Eleven, Magic Mike) er dertil en ok instruktør, der kan holde hele balladen nede på ca. 90 minutter.
Arthur Rambo (stream/optag) (6,1 IMDB). Karim D er en ung, frisk stemme i debatten medierne ikke kan få nok af. Indtil de finder ud af, at han under navnet Arthur Rambo har skrevet en masse grove opslag på de sociale medier. Så er der skandale.
Det hele afvikles på under 1½ time.
Det er træt, fransk tv-teater man gør bedst i at undgå.
Note: Arthur Rambo er ikke en henvisning til en muskuløs Vietnam-vetaran og action-helt, men til Arthur Rimbaud (udtales Arthur Rimbo), en ung digter, der forargede borgerskabet for 150 år siden. Som han sagde: On suit la route rouge pour arriver a l´auberge vide.
Rimbaud har glædet mange andre poeter.
The United States vs. Billie Holiday (stream/optag) (6,3 IMDB). Det er meget godt, at filmen er drevet af retfærdig harme. Men den er skrevet som en brækket arm. Grundhistorien er god, hovedrolleindehaveren fortrinlig. Men det er en af de der biografier, der spænder over for lang tid og for mange temaer til rigtigt at gribe.
Manuskriptforfatter Johann Hari er ganske sympatisk, men ikke helt til at stole på.
Man kan skylle efter med Aretha Franklin.
Summerland (stream/optag) (7,0 IMDB). Et lidt uinteressant melodrama
- fra krigens tid
- med smukke mennesker
- pænt tøj
- nydeligt fotograferet
- og så lidt til den politiske tand
Kan springes over.
Sagen Collini (stream/optag) (7,2 IMDB). Thriller om et mord på en rigmand.
Filmen har det hele.
- 2. Verdenskrig, så vi kan få gru og moralsk klarhed helt gratis.
- 1980'erne, så folk i deres bedste alder kan få nostalgi.
- Nutiden, så det ikke er for dyrt og den luksus hovedpersonerne lever i er nutidigt tiltrækkende.
Så er der smukkke skuespillere, der lever i den bedre del af middelklassen. De får attråværdig respekt og luksus og der er seksuel spænding gennem det meste af filmen. Hovedpersonerne er i på grænsen til de 40 så folk mellem 20 og 60 nogenlunde kan identificere sig med dem.
Selve intrigen er som de er flest. Mord begås og skal opklares. Væmmelige sandheder afdækkes undervejs og sød musik opstår.
Sagen Collini er som skræddersyet.
The Man Who Sold His Skin (stream/optag) (6,9 IMDB). Tonen svinger voldsomt i denne film om en syrisk flygtning, der bliver involveret i kunst på højeste plan.
Mord i solen (stream/optag) (7,0 IMDB). Nok en omgang Hercule Poirot med den gamle garde af engelske skuespillere.
Speed (stream/optag) (7,3 IMDB). Gangbar action-film med 30 år på bagen.
Unge Astrid (stream/optag) (7,1 IMDB). En gangbar biografi-film, der fokuserer på Astrids unge år, for det er som regel de mest dramatiske.
Kærlighed kender ingen grænser (stream/optag) (6,9 IMDB). Historien om den afrikanske konges ægteskab med en engelsk kontoristinde og Botswanas løsrivelse fra England er romantisk og fuld af intriger. Og ganske tæt på virkeligheden.
The Devil Wears Prada (stream/optag) (6,4 IMDB). Modemagasinet Vogues chefredaktør gennem årtier var en skrækkelig chef. En hårdt plaget assistent skrev en fornøjelig roman om hende. Romanen blev en bestseller og filmen et kæmpe hit.
Tænk på et tal (stream/optag) (6,4 IMDB). Plottet er spændende, og det starter i første scene - stærkt. Derefter er der en blanding af krimi og realistisk arbejdsplads-drama ved juletid, og så kulminerer det hele i [spøjler]. Henning Moritzen er god og kølig. Instruktion og fotografering er fortrinlig.
Krig (stream/optag) (6,4 IMDB). Lang, didaktisk børnefilm. Forbudt for børn under 15 år.
The Favourite (stream/optag) (7,5 IMDB). Intriger ved hoffet i 1800-tallets England. En tragisk komedie. Ingen filmperle. Men ikke er helt så forfærdelig som de to sidste film fra instruktørens hånd (The Lobster og The Killing of a Sacred Deer).
Thirteen Days (7,3 IMDB). Lang og solid historie om den modbydelige og 13 dage lange Cuba-krise i 1962. Set fra den amerikanske præsidents synspunkt.
Swimming Pool (stream/optag) (6,7 IMDB). "Swimming Pool" er en fransk thriller, un peu érotique, og med François Ozons bidskhed lige under overfladen.
A Bigger Splash (stream/optag) (6,4 IMDB). Er to trekantsdramer et sekskantsdrama? Som I Call Me by Your Name solbeskinnet lediggang og amourøse forviklinger.
Bailey - en ven for livet (stream/optag) (7,2 IMDB). Det kunne lyde som Hannes valgsprog, men handler faktisk om en hund der reinkarnerer. Ikke Lasse Hallströms bedste, men den skal nok vride nogle tårer ud af selv de mere forhærdede.
Grandmother (stream/optag) (6,5 IMDB). Lidt bedstemor med slaw i med Charlotte Rampling. Drama om alkoholikerens sidste dage.
Arctic (stream/optag) (6,8 IMDB). Pæne Mads Mikkelsen og smukke Maria Thelma Smáradóttir er et meget koldt, livsfarligt sted og må tilbage til den lune civilisation igen.
Heavy Agger (stream/optag). DR har de sidste 28 år besøgt nogle Heavy-drenge i Agger i Thy for at diskutere musikkens fritsættende kvaliteter. Grimasserne er ikke helt så forkrampede, som man kunne tro, og emnet behandles ganske følsomt og ordentligt.
Holder DR kadancen, kan vi få et "Heavy-drengende 42 år efter " julen 2027.
Heavy Trip (stream/optag) (7,0 IMDB). Provinsielle heavy-tabere fra Nordfinland satser alt for at komme på norsk metalfestival. Så tilforladelig som den ser ud.
Diorama (stream/optag) (5,5 IMDB). Svensk skilsmissedrama. En fiasko som film. Men hvad kan man gøre?
AꓭBA-versionen er 20 gange hurtigere.
Caspar David Friedrich (stream/optag). Tyskerne fejrer Caspar David Friedrichs 250 års dag med et kig på hans malerier og de landskaber og tanker, der inspirerede dem. Husk, at også du kan Få kunst for millioner på væggene.
The Professor and the Madman (stream/optag) (7,2 IMDB). "Professoren" fylder ord i ordbogen. Rigtig mange af dem kommer fra en morder i et topsikkert fængsel.
Bogen var yderst fascinerende og anmelder Niels elskede også filmen.
Battle of the Sexes (stream/optag) (6,7 IMDB). Varm komedie med gode skuespillere og afsæt i virkelige begivenheder. For 50 år siden tjente de bedste kvindelige tennisstjerner kun en brøkdel af mændene opå samme niveau. Det ville Billie Jean King gerne have ændret på.
A Hero (stream/optag) (7,5 IMDB). Moralske spørgsmål undersøges idenne iranske, prisbelønnede omgang socialrealisme.
Red (stream/optag) Red 2 (stream/optag). Letfordøjelige actionkomedier med sympatiske hovedpersoner tæt på pensionsalderen.
Bølgen (stream/optag) (6,6 IMDB). Skælvet (stream/optag) (6,2 IMDB). Tunnelen (stream/optag) (6,0 IMDB). Som om prisniveauet i Norge ikke var skræmmende nok. Nu skal danske campister også detaljeret vises hvordan bølger, jordskælv og tunneler er dødsfælder. Sverige? ikke bedre. Quick (stream/optag) (6,7 IMDB) er en kannibalistisk voldtægtsseriemorder. Bliv hjemme i år.
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.