Bedste film på streaming lige nu

Sergio Leones anden spaghettiwestern er eviggrøn. Den burde faktisk have fem stjerner, men hvad skulle "Den gode, den onde og den grusomme" så have?

Fremragende begyndelse på den nye Midgård-trilogi! Mere! Mere!

Anden del! Og det er stadig skidegodt. Mere! Mere!

Jamen du fredsens for en sindoprivende film og togtur. Højoktan rædsel og action i 90 minutter. Kampsport på ganske fornuftigt niveau. Men lidt for meget slowmotion og plot armour.

Rørende og poetisk midt i al rædslen.

Jeg synes generelt ikke om genren, fordi den er så led og ondsindet.

Som Hr. Brooker beskrev...Læs hele anmeldelsen

Genindspilninger ender som regel med at blive dårligere end forlægget, men den her er meget bedre. Hvor Steve McQueens Thomas Crown var en fejlcastet bad boy, er den elegante verdensmand Pierce Brosnan, som også var en god James Bond, perfekt i rollen som Wall Street-milliardæren, der keder sig og iscenesætter et spekulært tyveri på Metropolitan Museum of Art i New York, begået med hjælp fra en flok forbrydere, der hverken kender ham eller hinanden....Læs hele anmeldelsen

Det her er nok den mest ubehagelige film, jeg har set siden “Eden Lake”, og det er ikke på den fede måde, for den virker faktisk efter hensigten, hvis man meget gerne vil skræmmes. Jeg har ikke lyst til at se den igen, og jeg har egentlig heller ikke lyst til at anbefale den, men er nødt til at anerkende, at den dæleme er godt lavet. Stemningen starter med sol og sommer i en ferie i Toscana, hvor en ung dansk familie møder en tilsvarende nederlandsk og bliver...Læs hele anmeldelsen

"Manuskriptforfatter!", lød dekretet, "Lad alskens ulykker tilstøde de svage mænd. Lad især deres indbyggede svagheder gøre ondt værre. Lad dem ikke undslippe med nogen form for værdighed!"

Manuskriptforfatteren tog opgaven og fik stort held med den.

I sæson 2 er alle figurer veletablerede, og serien kan nu koncentrere sig om at gennempine mellemleder Jeppe (vindbøjtel) og arbejder Bo (taber) så grundigt, det nu lader sig gøre. Vi kommer til at se tab på tennisbanen, til...Læs hele anmeldelsen

Der er nogle mellemledere i DR, der har haft det svært, da miniserien Orkestret blev forslået. På den ene side ville den blive billig at optage i DR Byen og den ville handle om DR. To goder. På den anden side ville arbejdspladsen med dens sociopatiske ledere, famlende vindbøjtel-mellemledere, sukkende tabere og...Læs hele anmeldelsen

Komisk tragedie fra Underdanmark. Strålende manuskript, der ikke regner publikum for idioter. Man sidder nysgerrigt og lærer filmens figurer at kende og føler med dem. Man sidder i spænding og gætter på, hvad der nu sker, og morer sig over historiens små, åndssvage sving.

Hovedpersonen er grim og fortabt i en miljø af (mestendels) grimme, fortabte mennesker. Men de kæmper sig inspirerende videre og scener med fx. inderlig sorgspisning af Dancake og ærlig, men rædselsfuld karaoke er...Læs hele anmeldelsen

Det er længe siden, jeg så sæson 1, der handler om et britisk ægtepar, hvis søn forsvinder under en ferie i Frankrig, men jeg husker den som overrumplende god med fine præstationer af James Nesbitt og Frances O'Connor, der spiller forældreparret, og Tchéky Karyo som den franske politimand Lucien Baptiste, der får sagen. Sidstnævnte er bindeleddet til anden sæson, en ny historie, der foregår omkring en britisk militærgarnison i Tyskland, hvor en pige forsvinder, og Baptiste dukker op, fordi...Læs hele anmeldelsen

“Den film har jeg sgu da set før,” tænkte jeg, da jeg var kommet et kvarter ind i “Den skyldige”. “Det er jo The Call med Halle Berry”, en krimi der også foregår på en alarmcentral med fokus på en telefonist, som forsøger at redde en bortført kvinde, der ringer fra en bil. Men de to historier går senere hver sin vej, og Gustav Möllers danske film, der i øvrigt fik publikumsprisen på Sundance-festivalen, er på én gang mere afdæmpet og intens end den...Læs hele anmeldelsen

Dette er en gammeldags krigsfilm. Den skildrer invasionen af Normandiet fra optakten til begivenhederne på D-dag. Den har kendte stjerner, stor spændvidde og masser af action.

Filmen blev et megahit på trods af en række fejl. Det er en Hollywood-ekstravaganza, ikke en dokumentar. John Wayne var det øverste navn på rollelisten, men der var mange andre kendte skuespillere med samt stjernespiren Sean Connery (før Bond). Den tyske side af historien blev også godt dækket ind.

Der er...Læs hele anmeldelsen

Jon Favreau samler det bedste fra begge genrer til en helvedes underholdende film.

Jeg har altid været fan af Luc Besson både som instruktør og forfatter, og her er han (igen) begge dele med endnu en historie a la Nikita om en smuk professionel dræber af hunkøn, denne gang en russisk en af slagsen, endda spillet af en russer, som oven i købet er fotomodel ligesom filmens hovedperson, der af KGB sendes til vesten for at snigmyrde udvalgte personer. Sasha Luss, som debuterede i Bessons forrige film (den om Linda og...Læs hele anmeldelsen

Fire forbrydere omkommer under et mislykket kup i Chicago, og deres enker fører familietraditionen videre. Glimrende serveret af Steve McQueen ─ Nej, ikke den Steve McQueen, men hans sorte navnebror, der vandt en Oscar for “12 years a Slave”. Historien bygger på Lynda La Plantes tv-serie fra 1983, og den var faktisk bedre, nok fordi den kringlede historie kræver tid til persontegningen og de bagvedliggende intriger, der både involverer gangstere og korrupte...Læs hele anmeldelsen

Tommy Lee Jones er 'Manden fra Berlin', en fange, som en sergent fra Green Berets (Gene Hackman) pålægges at eskortere til USA fra Tyskland uden om officielle kanaler i denne fine actionfilm fra 1989, der også har Joanna Cassidy, Dennis Franz og John Heard på rollelisten.  

USA og Sovjetunionen er midt i vanskelige fredsforhandlinger, men der er dele af militæret, som ikke ønsker at se det lykkes. Da de er landet i USA, flygter Tommy Lee Jones via et herretoilet, og Hackman begynder...Læs hele anmeldelsen

Der er ingen tvivl om, at det her er en god, velspillet og underholdende film. Jeg kan bare ikke rigtig finde ud af, hvad meningen med den er.

Det Vilde Vesten, 1873. Et damptog er på vej til Fort Humboldt med en ladning livsvigtig difterimedicin og en deling soldater til afløsning for de syge. Med på toget er en mængde civilister, bl.a. en præst, en guvernør, hans kønne forlovede og hans kok, en sherif og hans fange, slynglen John Deakin (Charles Bronson). Undervejs sker der mystiske ting: En mand bliver myrdet, en anden falder af toget, en tredje forvinder, og telegraflinjen ved siden af banen går død - undtaget til Fort Humboldt...Læs hele anmeldelsen

Den portrætterede Marie er ganske rigtigt en frygtelig kvinde, men det får hun jo mest lov til at være, fordi hendes kæreste er et skvat. I de fleste forhold vil der være en dominerende part, og det kan sagtens gå den anden vej som eksempelvis i Fassbinders “Martha”. Men filmen illustrerer på fineste vis, hvordan Marie tænder på vildbassen i Rasmus, som hun derefter langsomt og metodisk domesticerer og gør klar til rollen som familieforsørger, hvorefter hun brokker sig over, at han ikke...Læs hele anmeldelsen

Man må sige, at Vikander gør det en del bedre end Jolie, og at denne film klart er den foreløbig bedste. Det betyder dog ikke, at den er særlig fremragende, for det er den ikke. Manuskriptet er en tynd kop te, og når folk siger, at den lægger sig mere op ad spillene end de to lortefilm med Jolie, aner de ikke, hvad de snakker om. Ja, der er et par (meget få) ting fra den første rebootede serie fra Square Enix med her, men de to spil i den nye serie er klasser bedre end det her og hundrede...Læs hele anmeldelsen

Jeg så fortrinsvis denne film, fordi hovedrollen spilles af Oscar Isaac, som jeg for nylig har “opdaget”, og nu skal hans bagkatalog tjekkes. Isaac spiller som sædvanlig ganske fremragende, men plottet halter hjælpeløst rundt på krykker uden rigtig at kunne bestemme sig til, om det skal være kærlighedsmelodrama eller episk historiefortælling. At det kan lade sig gøre at kombinere de to ting, ved vi fra film som “Casablanca”, “Borte med blæsten” og “Doktor Zhivago”, hvor kærlighedshistorien...Læs hele anmeldelsen

Ikke helt så fantastisk, som jeg havde håbet, men stadig seværdig, især på grund af Angourie Rice, som spiller hovedpersonen Goslings yderst fremmelige 13-årige datter. Det far-datter-team har vi set før i en Shane Black-skrevet film (The Last Boy Scout), men her er rollen blæst op, så vi i praksis har tre hovedpersoner, og naturtalentet Rice er overraskende nok mindst lige så god som Crowe og Gosling tilsammen, og hende kommer vi helt sikkert til at se mere til. Historien er lala, men Black...Læs hele anmeldelsen

Selv om Jackie Chan efterhånden ser lidt gammel og træt ud, er der stadig masser af fut i sprællemanden fra Hongkong, som denne gang trækker i sparkedragten for at afstraffe en flok irske terrorister, der har myrdet hans datter. Midt i keglespillet står en anden gammel kending, Pierce Brosnan, der spiller den britiske minister for Nordirland, og en tredje af slagsen, Martin Campbell, har instrueret. Et godt plot med masser af action gør det til en fin tømmermandsfilm, som dog næppe bliver...Læs hele anmeldelsen

Endnu en gang tegneserieramasjang. Ikke helt så god som 1'eren, men stadig en balje popcorn værd.

To norske søstre mener i efteråret 2018 at finde deres indtil da ukendte 77-årige halv-søster ved et tilfælde.

De kontakter bladet Familien (svarer til Familiejournalen) og SVT (svarer til DR) for at få fortalt deres glade historie.

Ugebladet Familien fortæller glad historien.

SVTs dokumentarist Maria Frederiksson bliver hængende i tre år for at følge historien til dørs.

Da det viser sig, at historien næppe er så ligetil, dynger dokumentarist Frederiksson mysterie...Læs hele anmeldelsen

En fattigmandsudgave af “Taken” er bedre end ingenting, og der er både mord, biljagter, bomber, hævn og romantik og ikke mindst Liam Neeson i hovedrollen her, så det kunne være meget værre. Hvis man kan sluge den fjollede idé med, at en garvet bankrøver kunne finde på at melde sig selv til politiet, fordi han har mødt sit livs kærlighed og ønsker rene linjer, kan man godt sætte popcornene over og læne sig tilbage en halvanden times tid.

Desværre viser politimændene sig (naturligvis)...Læs hele anmeldelsen

Okay lattergyser, men langtfra så god, som kritikerne påstår. Det hele er ganske underholdende og småspændende langt hen ad vejen, men tredje akt med afsløringen, som man ser komme på pæn afstand, falder gumpetungt til jorden. Se “The Skeleton Key” fra 2005 i stedet. Historien er fundamentalt den samme, men den er til gengæld røvhamrende uhyggelig.

Smukt drejet tidstypisk stykke af Clint Eastwood. Værd at se for sin genskabelse af LA anno 1928, men Million Dollar Baby er det ikke.

Franskproduceret western med en fantastisk cast bestående af John C. Reilly, Joaquin Phoenix, Jake Gyllenhaal og Riz Ahmed. Desværre er historien planløs og rodet, og det hele fiser langsomt ud som en våd lynkineser.

Det allerbedste ved slutningen på serien er, at det er slutningen. Der er et par gode actionscener undervejs, hvorimod det emotionelle personfnidder aldrig bliver overbevisende. Det er sørgeligt, at man lod sig lokke af håbet om ussel mammon og lavede to halvdårlige film på fire timer i stedet for én god på to.

Tarantino er altid interessant, men sjældent virtuos. Selv når han er bedst, skal han absolut kaste grus i sit eget maskineri med mystiske verfremdungseffekter. Således også her, hvor han blandt andet lader en overflødig fortæller blande sig i historien, der begynder som western, fortsætter som krimi og ender som grand guignol. Underholdende? Ja, her og dér. Men der er for meget snak og for lidt kameraarbejde. Filmen foregår stort set i ét lokale, hvilket er meget mystisk, når man nu har...Læs hele anmeldelsen

For: swinging London, en ung Michael Caine, der kan lave mad, tale de overordnede imod, nedlægge damer og give skurkagtige agenter en på hattepulden. Musik af John Barry.

Imod: dårlig historie, langsom. Kluntet instruktion,

Det var faktisk spildtid, og den har slet ikke fortjent så høj en score nogen steder.

Miniserien fra 2022 er klart bedre.

Velproduceret, men forudsigelig og ligegyldig tøsekrimi. Man ved, manuskriptforfatteren er på glatis, når historien ikke kan fortælles uden massevis af skilte.

Hot, finsk, rødhåret lesbisk babe i midten af 30'erne tager en tur med tog til Murmansk for at se helleristninger. Møder mand.

Det ligner lidt en film, der er blevet skrevet for at få fleste mulige støttemidler fra alle nordiske puljer.

Den har også vundet et hav af priser.

Hvorfor kan jeg ikke helt se.

Afdæmpet drama, gode miljø- og personskildringer, beskedne intriger og ikke for meget plot. Vesten vs. Rusland. Mand vs. kvinde. Men det er ikke helt nok til at få...Læs hele anmeldelsen

Journalisten Fred Flarsky genforenes med sin barndoms babysitter, Charlotte Field, som nu er en af verdens mest indflydelsesrige kvinder. Da hun forbereder sig på at stille op til præsidentvalget, hyrer hun Fred som sin taleskriver, og parret tiltrækkes uventet af hinanden.

Det hele begynder egentlig meget godt, men historien klasker fuldstændig sammen, da hovedpersonerne mødes. Seth Rogen er overspillende pinlig, og der er nul kemi mellem ham og Theron. Resultatet er en dum, plat og...Læs hele anmeldelsen

Teknisk fremragende og langt hen ad vejen ganske spændende, men slutningen er ren uforløst narrefisse. Hvad der begyndte som en forrygende paranoia-thriller, ender som en stor dansk prut i en spand ymer, fordi det bare ikke må være blot til lyst.

“Narreskibet” møder “Fluernes herre” i en kaotisk og usammenhængede gang artsy-fartsy bullshit maskeret som social farce, der ufatteligt nok slog benene væk under snobberne i Cannes og nu gudhjælpemig er nomineret til en Oscar. You gotta be fucking kidding me.

Et krydstogtskib med et mikrokosmos af stenrige oligark-, våbenhandler- og influencer-røvhuller, der opvartes af tjenstvillige proletarer, går ned, og de overlevende lander på en øde ø, hvor rollerne vendes på hovedet. Det...Læs hele anmeldelsen

Manuskriptet er så dårligt/simpelt, at det ikke er besværet værd. En uinspireret parade af hypersimple, akavede konfliktsituationer moderne mennesker imellem.

Lars Brygmanns eminente komiske timing, der løfter film som Den tid på året og Retfærdighedens ryttere op i mesterklassen, er helt totalt spildt her.

Klichefyldt manus, papirtynde figurer. Alle intriger og optrin er umorsomme...Læs hele anmeldelsen

I Norge har de i årtier set en naiv og charmerende tjekkisk eventyrfilm til jul - Tri orísky pro Popelku. I 70'erne og 80'ern var den i Danmark også hyppigt udlånt til skoler og bibliotekter via Statens Filmcentral.

"Men hvorfor ikke give den de tre ting, der må gøre enhver film bedre?" tænkte de i Norge. Så de lavede en version med mørkere hud,...Læs hele anmeldelsen

Uuuakkk! Lortefilm!

Tom, sorgpornografisk montage af klip fra eksisterende gysere.

Undgå.