Bedste film på streaming lige nu

Frankrig, 1963. Præsident Charles De Gaulle har besluttet at lade den nordafrikanske nation Algeriet blive uafhængig af Frankrig, hvilket har medført en blodig konflikt, som breder sig til Europa, da utilfredse franske officerer danner OAS, en terrorgruppe, som forsøger at myrde ham. Efter et mislykket forsøg på at dræbe præsidenten bliver lederen af OAS retsforfulgt og henrettet, og organisationen ligger i ruiner.

De overlevende terrorister hyrer en professionel snigmorder (Edward...Læs hele anmeldelsen

Fremragende BBC-serie fra 2015 om Thomas Cromwell, som var søn af en grovsmed og endte som Henry VIII′s højre hånd. Serien koncentrerer sig (med Cromwell i fokus) om Henrys brud med paven, der var foranlediget af, at kongen ønskede at skille sig af med sin mangeårige hustru, Katharina, og gifte sig med sin unge elskerinde Anne Boleyn i håb om at få en mandlig tronarving, men paven ville ikke annullere ægteskabet, hvorefter England brød med den katolske kirke. Det skabte stor splid i landet,...Læs hele anmeldelsen

De morsomste skandaler er jo dem der sker for andre mennesker.

Her er Hugh Grant solidt underholdende som en engelsk politiker, der ikke vil have sin gamle homoseksuelle affære frem i lyset og måske/måske ikke betaler en klovn penge for at skaffe ex-elskeren af vejen.

Hugh Grant er lun, charmerende, snusket, med perfekt komisk timing.

TV-serien er skrevet af Russel T. Davies (kendt for It's a Sin). Han kan...Læs hele anmeldelsen

Ganske fin svindlerkomedie. Doug Liman kan sit kram og det er underholdende kinetic cinema i lige under to timer.

Filmen foregår i 80'erne, og den er velkrydret med tidens toner. Jeg følte mig tryg og nostalgisk, som jeg skal.

Ikke så god som Goodfellas, The Wolf of Wall Street og...Læs hele anmeldelsen

Jon Favreau samler det bedste fra begge genrer til en helvedes underholdende film.

Der synes for tiden at være en skarp konkurrence om, hvem der kan levere den bedste Churchill-portrættering: Albert Finney, Brendan Gleeson, John Lithgow, Brian Cox og nu Gary Oldman. Jeg har svært ved at kåre en vinder, men Oldman gør det i hvert fald fortræffeligt her. Om det er ham, makeup-artisten eller dem begge, der måske får en Oscar, må tiden vise.

Dette er en gammeldags krigsfilm. Den skildrer invasionen af Normandiet fra optakten til begivenhederne på D-dag. Den har kendte stjerner, stor spændvidde og masser af action.

Filmen blev et megahit på trods af en række fejl. Det er en Hollywood-ekstravaganza, ikke en dokumentar. John Wayne var det øverste navn på rollelisten, men der var mange andre kendte skuespillere med samt stjernespiren Sean Connery (før Bond). Den tyske side af historien blev også godt dækket ind.

Der er...Læs hele anmeldelsen

“Den film har jeg sgu da set før,” tænkte jeg, da jeg var kommet et kvarter ind i “Den skyldige”. “Det er jo The Call med Halle Berry”, en krimi der også foregår på en alarmcentral med fokus på en telefonist, som forsøger at redde en bortført kvinde, der ringer fra en bil. Men de to historier går senere hver sin vej, og Gustav Möllers danske film, der i øvrigt fik publikumsprisen på Sundance-festivalen, er på én gang mere afdæmpet og intens end den...Læs hele anmeldelsen

Det er længe siden, jeg så sæson 1, der handler om et britisk ægtepar, hvis søn forsvinder under en ferie i Frankrig, men jeg husker den som overrumplende god med fine præstationer af James Nesbitt og Frances O'Connor, der spiller forældreparret, og Tchéky Karyo som den franske politimand Lucien Baptiste, der får sagen. Sidstnævnte er bindeleddet til anden sæson, en ny historie, der foregår omkring en britisk militærgarnison i Tyskland, hvor en pige forsvinder, og Baptiste dukker op, fordi...Læs hele anmeldelsen

"Manuskriptforfatter!", lød dekretet, "Lad alskens ulykker tilstøde de svage mænd. Lad især deres indbyggede svagheder gøre ondt værre. Lad dem ikke undslippe med nogen form for værdighed!"

Manuskriptforfatteren tog opgaven og fik stort held med den.

I sæson 2 er alle figurer veletablerede, og serien kan nu koncentrere sig om at gennempine mellemleder Jeppe (vindbøjtel) og arbejder Bo (taber) så grundigt, det nu lader sig gøre. Vi kommer til at se tab på tennisbanen, til...Læs hele anmeldelsen

Der er nogle mellemledere i DR, der har haft det svært, da miniserien Orkestret blev forslået. På den ene side ville den blive billig at optage i DR Byen og den ville handle om DR. To goder. På den anden side ville arbejdspladsen med dens sociopatiske ledere, famlende vindbøjtel-mellemledere, sukkende tabere og...Læs hele anmeldelsen

Jeg anede ikke, hvad filmen gik ud på, og troede i starten, jeg var havnet i et socialrealistisk girl-gone-nuts-drama for Grand/Gloria-segmentet, men holdt heldigvis ud længe nok til at finde ud af, at det er en thriller - endda en af de bedre. Efter sigende Soderberghs sidste film. Lad os krydse fingre for, at han ikke mener det.

Ok gyser. Fin stemning. Dejlig realistisk. Særligt god hvis man er bange for egen fremkrybende sindssygdom og altings katastrofale udslettelse.

Den portrætterede Marie er ganske rigtigt en frygtelig kvinde, men det får hun jo mest lov til at være, fordi hendes kæreste er et skvat. I de fleste forhold vil der være en dominerende part, og det kan sagtens gå den anden vej som eksempelvis i Fassbinders “Martha”. Men filmen illustrerer på fineste vis, hvordan Marie tænder på vildbassen i Rasmus, som hun derefter langsomt og metodisk domesticerer og gør klar til rollen som familieforsørger, hvorefter hun brokker sig over, at han ikke...Læs hele anmeldelsen

Det Vilde Vesten, 1873. Et damptog er på vej til Fort Humboldt med en ladning livsvigtig difterimedicin og en deling soldater til afløsning for de syge. Med på toget er en mængde civilister, bl.a. en præst, en guvernør, hans kønne forlovede og hans kok, en sherif og hans fange, slynglen John Deakin (Charles Bronson). Undervejs sker der mystiske ting: En mand bliver myrdet, en anden falder af toget, en tredje forvinder, og telegraflinjen ved siden af banen går død - undtaget til Fort Humboldt...Læs hele anmeldelsen

Der er ingen tvivl om, at det her er en god, velspillet og underholdende film. Jeg kan bare ikke rigtig finde ud af, hvad meningen med den er.

Jeg har vist tidligere kun set denne film i uddrag, men i nat sendte DR2 Blake Edwards' gakkede lystspil med Peter Sellers som indisk tumling til fest hos en rig britisk filmproducer, og det var en fin start på det nye år. Filmens form og skøre indfald er tydeligvis inspireret af Jacques Tati, og selv har den tydeligvis påvirket Rowan Atkinsons serie om Mr. Bean.

Birdie num num forever!

Tommy Lee Jones er 'Manden fra Berlin', en fange, som en sergent fra Green Berets (Gene Hackman) pålægges at eskortere til USA fra Tyskland uden om officielle kanaler i denne fine actionfilm fra 1989, der også har Joanna Cassidy, Dennis Franz og John Heard på rollelisten.  

USA og Sovjetunionen er midt i vanskelige fredsforhandlinger, men der er dele af militæret, som ikke ønsker at se det lykkes. Da de er landet i USA, flygter Tommy Lee Jones via et herretoilet, og Hackman begynder...Læs hele anmeldelsen

Gary Cooper er rejst hjemmefra for at forsøge at finde en skolelærer til sin landsby. Det er forståeligt nok, men så begynder utroværighederne at indfinde sig. Efter tilfældigvis at have været udsat for et togrøveri står han midt ude på bøhlandet sammen med to andre passagerer, og en af dem er tilfældigvis skolelærer. Og da de tre er gået et lille stykke vej, støder de tilfældigt på et hus, som var Coopers skjulested, da han mange år tidligere var fredløs bandit. Ikke nok med det: Huset...Læs hele anmeldelsen

Enhver, der er til musicals, vil elske denne opulente produktion med dens sværm af ørehængere, fantastiske dansenumre og vildt flotte billeder.

Hugh Jackman er hovedpersonen P.T. Barnum, en virkelig skikkelse, der blev født i 1810 og anses for showbranchens fader. Filmen skildrer hans liv fra barnsben til han senere sprang ud som forretningsklog gøgler og viste freaks og vanskabninger frem for et måbende publikum, skovlede penge ind som promotor for den svenske sanglærke Jenny Lind og...Læs hele anmeldelsen

Fire forbrydere omkommer under et mislykket kup i Chicago, og deres enker fører familietraditionen videre. Glimrende serveret af Steve McQueen ─ Nej, ikke den Steve McQueen, men hans sorte navnebror, der vandt en Oscar for “12 years a Slave”. Historien bygger på Lynda La Plantes tv-serie fra 1983, og den var faktisk bedre, nok fordi den kringlede historie kræver tid til persontegningen og de bagvedliggende intriger, der både involverer gangstere og korrupte...Læs hele anmeldelsen

En bande i det vilde vesten begår et mislykket bankkup, hvor en kunde bliver skudt. Derfor bliver hele banden dømt til døden, og der bliver sendt bud efter en bøddel til at hænge dem. Mace (James Stewart) udgiver sig for at være bøddel for at befri banden, som hans bror leder. Afsted rider den befriede bande til Mexico med Sheriffen og hans hjælpere i hælene og et gidsel i form af Maria (Raquel Welch), som er enke efter den skudte bankkunde. Sheriffen er forelsket i Maria, og helmer ikke før...Læs hele anmeldelsen

Smukt drejet tidstypisk stykke af Clint Eastwood. Værd at se for sin genskabelse af LA anno 1928, men Million Dollar Baby er det ikke.

To norske søstre mener i efteråret 2018 at finde deres indtil da ukendte 77-årige halv-søster ved et tilfælde.

De kontakter bladet Familien (svarer til Familiejournalen) og SVT (svarer til DR) for at få fortalt deres glade historie.

Ugebladet Familien fortæller glad historien.

SVTs dokumentarist Maria Frederiksson bliver hængende i tre år for at følge historien til dørs.

Da det viser sig, at historien næppe er så ligetil, dynger dokumentarist Frederiksson mysterie...Læs hele anmeldelsen

Ikke helt så fantastisk, som jeg havde håbet, men stadig seværdig, især på grund af Angourie Rice, som spiller hovedpersonen Goslings yderst fremmelige 13-årige datter. Det far-datter-team har vi set før i en Shane Black-skrevet film (The Last Boy Scout), men her er rollen blæst op, så vi i praksis har tre hovedpersoner, og naturtalentet Rice er overraskende nok mindst lige så god som Crowe og Gosling tilsammen, og hende kommer vi helt sikkert til at se mere til. Historien er lala, men Black...Læs hele anmeldelsen

Jeg så fortrinsvis denne film, fordi hovedrollen spilles af Oscar Isaac, som jeg for nylig har “opdaget”, og nu skal hans bagkatalog tjekkes. Isaac spiller som sædvanlig ganske fremragende, men plottet halter hjælpeløst rundt på krykker uden rigtig at kunne bestemme sig til, om det skal være kærlighedsmelodrama eller episk historiefortælling. At det kan lade sig gøre at kombinere de to ting, ved vi fra film som “Casablanca”, “Borte med blæsten” og “Doktor Zhivago”, hvor kærlighedshistorien...Læs hele anmeldelsen

Jeg er blevet fan af den karismatiske Jessie Buckley efter at have set hende i 'Fingernails', 'Wicked Little Letters' og 'The Lost Daughter'. Hun blev helt fortjent oscarnonineret for sidstnævnte, men jeg brød mig ikke om filmen på grund af dens usammenhængende historie, og det samme er tilfældet her. Buckley spiller røven ud af bukserne, men manuskriptet stritter i alle retninger.

Skotske Rose-Lynn Harlan (Buckley) er en yderst usympatisk kvinde. Hun fik to børn, før hun var 18, og...Læs hele anmeldelsen

Nogle venner har spurgt mig, hvorfor jeg hader denne film så meget. Okay, efter at have sovet på det giver jeg den en stjerne mere. Den er trods alt langt bedre end Axels egen "Prinsen af Jylland", som er en af de værste film, der nogensinde er lavet. Den er også bedre end Dreyers "Ordet", von Triers "Dancer in the Dark" og Vinterbergs "Festen" - tre andre groft overvurderede danske film på min hadeliste. Jeg kan bare ikke lide "kunst"- og dogmefilm.

Han er ung og smuk. Det er hun også. Replikkerne er hørt før. Optrinene er set før. Dilemmaerne er udforsket før.

Men bare det sidste, store kunstkup og så kan de, unge og smukke gå på tidlig og sexet pension. Osv. osv.

Lidt kedeligt for den erfarne filmkigger. Verden byder på mange bedre kup-film.

Men tril ned i kommentarsporet for at høre hvad...Læs hele anmeldelsen

For: swinging London, en ung Michael Caine, der kan lave mad, tale de overordnede imod, nedlægge damer og give skurkagtige agenter en på hattepulden. Musik af John Barry.

Imod: dårlig historie, langsom. Kluntet instruktion,

Det var faktisk spildtid, og den har slet ikke fortjent så høj en score nogen steder.

Miniserien fra 2022 er klart bedre.

For seks år siden kunne DR meddele "Amerikaner dræbt med bue og pil af isoleret indisk ø-stamme". En tragedie. En idealistisk missionær var blevet mødt af nogle mindst ligeså idealistiske stammefolk på en ø ud for Indiens kyst.

Myrdet på den forbudte ø dykker ned i den fascinerende ø, den fascinerende stammes historie og den unge missionærs fascinerende sjæleliv. Som det kan ses på...Læs hele anmeldelsen

Titlen er en anakronisme, for russerne er ikke spor røde længere, selv om filmen gør alt for at genoplive den kolde krig, som den så ud i tresserne. Hovedpersonen (spillet af Jennifer Lawrence) er af sin onde onkel (Matthias Schoenaerts), der er højt placeret i Putins efterretningstjeneste, blevet tvunget til at uddanne sig til forførerisk agent, og hun bliver nu pudset på en CIA-mand for at få ham til at røbe, hvem amerikanernes muldvarp i Kremls inderkreds er. Filmen er flot og ambitiøs,...Læs hele anmeldelsen

Ryan Reynolds i spidsen for en stjernebesætning instrueret af Atom Egoyan. Det kan da kun blive godt, ikke? Svaret er desværre nej. Selv om emnet er børneporno og organiseret pædofili, og Reynolds og Mireille Enos er det fortvivlede forældrepar, hvis tiårige datter bliver kidnappet, og politifolkene Scott Speedman og Rosario Dawson gør deres bedste for at opklare sagen, er historien langsomt og kedeligt fortalt med uigennemskuelige hop i tiden, der gør det svært at følge med. Se hellere...Læs hele anmeldelsen

Forglemmelig og veludført bittersød komedie.

Bittersød betyder at skurkenes slag gør ondt, men komedie at det hele alligevel holdes tilstrækkeligt let.

Sympatiske Steve Carell spiller dumt svin med overraskende talent, og Sam Rockwell spiller den rolle, der i gamle dage ville være gået til Bill Murray.

Det er noget med at være forståeligt tvær teenager, der begynder at kigge uden for familien for at finde noget interessant.

Få grin, få overraskelser.

En...Læs hele anmeldelsen

Ligesom Lars von Trier vil Robert Eggers meget hellere lave kunst end underholdning, og det har naturligvis sin pris blandt os, der bare gerne vil se en god film. Der er en del flotte islandske naturbilleder og en håndfuld effektfulde actionscener i "The Northman", som er en brutal gendigtning af Amled-sagaen, men det hele drukner desværre i arthouse-bullshit og patetisk, højstemt dialog. Skuespillerne er gode, især Kidman og Claes Bang, men det er en håbløs platform, den ambitiøse...Læs hele anmeldelsen

Manuskriptet er så dårligt/simpelt, at det ikke er besværet værd. En uinspireret parade af hypersimple, akavede konfliktsituationer moderne mennesker imellem.

Lars Brygmanns eminente komiske timing, der løfter film som Den tid på året og Retfærdighedens ryttere op i mesterklassen, er helt totalt spildt her.

Klichefyldt manus, papirtynde figurer. Alle intriger og optrin er umorsomme...Læs hele anmeldelsen

Filmen er kunstpladder. Pænt fotograferet, smukke steder, smukke mennesker. Og så lidt grimt og mærkeligt, så lortet kan vinde priser for at være dybt.

Gamle tricks/klicheer på række:

• Instruktøren, der skal lave en dyb film om manden, kvinden, kunsten og kærligheden.
• Gamle gavtyve, der kan lide at se på damer.
• Den gamle diva/flamme.
• "Du var aldrig opmærkson, far!"

og massevis af andet bras. Kvinder der står i...Læs hele anmeldelsen

Det her er en af de kedeligste og mindst underholdende film, jeg nogensinde har set, og jeg forstår slet ikke, hvorfor den er nomineret til hele seks Oscars. Den har ingen handling og kører hundrede procent på stemningsbilleder, og de ting, den fremhæver, er arbejdsløshed, ensomhed, sygdom og død. God fornøjelse, siger jeg bare.

Frances McDormand har hovedrollen som en aldrende kvinde, der efter ægtemandens bortgang og fyringen fra arbejdet starter en nomadetilværelse i sin autocamper...Læs hele anmeldelsen