Bedste film på streaming lige nu: Filmstriben

Ifølge Niels Søndergaard og de andre anmeldere. Vælg kanal:

Bedømmelse:
5

Alex Garlands film er et sindsoprivende mesterværk, der skildrer krigens rædsler på nærmeste hold.

»Jeg synes, at vold er meget tvetydig i film. For eksempel påstår nogle film, at de er antikrigsfilm, men jeg tror ikke, jeg har set en antikrigsfilm. Alle film om krig ender med at være for krig,« sagde François Truffaut, og lige siden har man diskuteret, om det kunne være rigtigt.

Det er svært at mene, at Garland ligefrem skulle være for krig, sådan som han skildrer det i "Civil...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
5

Søskendeparret Wachowski, der berigede os med "The Matrix" og derefter tabte det hele på gulvet, er tilbage på banen igen og har i fællesskab med Tom Tykwer skabt et fuldstændig overvældende billedorgie af en filmoplevelse, som i den grad bekræfter mit eget kvantemekaniske, rumtidstranscenderende verdensbillede, men sikkert vil få mange til at løbe skrigende væk. Jeg kan kun ærgre mig over, at jeg ikke selv fik muligheden for at oversætte den - for der er godt nok...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
5

'The Third Man' følger Holly Martins (Joseph Cotten), en pulpwestern-forfatter, der i kølvandet på Anden Verdenskrig er rejst til Wien for at besøge sin ven Harry Lime. Desværre ankommer Martins lige i tide til at opdage, at Lime er død under mystiske omstændigheder.

Martins er mistænksom og bliver i Wien for at udspørge dem, der var tættest på Lime. Beretningerne om Limes død varierer, og Martins graver dybt og finder ud af, at Lime ikke var helt så hæderlig en ven, som han troede....Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
5

I dag er det nok kun filmnørder, der nogensinde har hørt om den franske instruktør Henri-Georges Clouzot, men han lavede i 50'erne ikke bare én, men to af de bedste thrillere nogensinde, "Les Diaboliques" og "La salaire de la peur", som begge er perfekte eksempler på, hvordan man med filmiske virkemidler kan opbygge en næsten ulidelig spænding. 'Frygtens pris", som sidstnævnte hedder på dansk, er udadtil en actionfilm, men det er personopbygningen, der...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
5

Teenager i den svenske provins. Der sker aldrig noget spændende. Stjålne blikke, pludselige usikkerheder. Og så er det en fabelagtigt morsom og varm komedie.

Fucking Åmål fik en stavl af priser over hele verden og kan stadig få mange voksne til at fælde en tåre.

Anmelder:
Bedømmelse:
5

Dette sovjetiske mesterværk er nok den bedste (og værste) krigsfilm, der nogensinde er lavet. En sindsoprivende fortælling fra Anden Verdenskrigs østfront, hvor en nazistisk specialkommando lægger et lokalsamfund øde.

Anmelder:
Bedømmelse:
5

Giuseppe Tornatores oprindelige version blev brutalt klippet ned af producenten Harvey Weinstein og fik alligevel en Oscar. Men The Director's Cut, som er 49 minutter længere (173 minutter i alt), fremstår som en ganske anden og meget bedre film ─ en af de smukkeste og mest rørende, jeg nogensinde har set.

 

Anmelder:
Bedømmelse:
5

Fremragende thriller om en 90-årig senildement jøde, der tager på springtur fra plejehjemmet for at finde og dræbe den mand, der myrdede hans familie i Auschwitz. Hammergodt manuskript med overraskende slutning og perfekt castet ensemble bestående af blandt andre Plummer, Landau, Ganz og Prochnow. Alfred Hitchcock ville have knuselsket denne film, som anbefales mere end varmt.

Anmelder:
Bedømmelse:
5

Der er en del huller omkring afviklingen af "Hvem vil være millionær?" i denne film, eller også sender Indien udsendelsen live uden i forvejen at have aftalt, hvem der må bruges som livline og tillader urimeligt lange ventetider ...

... men bortset fra det er det en fantastisk film! Helt sikkert en af nullernes bedste. Spænding, romantik, socialrealisme, action, og underholdning, alt sammen pakket ind i en pæn pakke og guddommeligt fotograferet af Anthony Dod Mantle.

Filmen...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
5

Aldeles fremragende film af 83-årige (!) Ken Loach. Fattige mennesker kæmper for overlevelse i et generationsødelæggende lortesystem, der er designet til at lade dem pukle sig til elendighed.

Alle er grimme og belysningen i arbejderklassehjemmet er deprimerende. Alt i filmen er mange kilometer fra de vanlige drømmebilleder af stærke mænd i dyst og nøgne damer i ildstedets skær.

Varmt anbefalet.

Anmelder:
Bedømmelse:
5

Jeg så filmen i biografen i Esbjerg. Den morgen, da jeg kørte over Tarphagebroen, lidt syd for vores hjem i Billum, og mod biografen i Esbjerg, så jeg den. Solen. Stor, magtfuld og skøn. Den kastede lys over engene, den brød gennem tågen, den skræmte mørket væk.

Men det var den samme sol, der skinnede over en af de mørkeste perioder i menneskehedens historie, den samme sol der skinnede over Auschwitz tilbage i 1940’erne. Der...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
5

En socialrealistisk, romantisk komedie. Tosser fra et kollektiv blander sig med tosser fra det omgivende samfund.

Fantastisk skrevet. Vildt godt instrueret. Flydende, rørerende. Fremragende skuespillere. Alt fungerer.

Et af Moodyssons humanistiske mesterværker.

Anmelder:
Bedømmelse:

Hold da op hvor det klæder en film at have et ordentligt manuskript (af Elmore Leonard).

Prægtig western! En af de gode, (let) moderne westerns.

Fattig krøbling skal forsørge familie og tjene retfærdigheden. Hele verden skal være mod ham. Men fattig krøbling/rigtig mand har intet valg og må, med fare for eget og andres liv,...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Det her er brandbrøleme en god film. Vi følger to con artists, som sidst i halvfjerdsernes USA bliver tvunget til at arbejde for politiet og ender i et minefelt af mafiosi og korrupte politikere. Historien er okay, men det er dialogen og personerne, der trækker læsset, og samtlige medvirkende spiller røven ud af bukserne. Skal jeg absolut fremhæve nogen, må det blive Jennifer Lawrence, der får UG med kryds og slange. Amy Adams får også en pil opad.

Anmelder:
Bedømmelse:

Østberlin, 1984. Den kolde krig raser stadig, og den kommunistiske regering stoler ikke på sine egne borgere. En Stasi-agent får til opgave at overvåge en forfatter og hans elskerinde. Men i stedet for at være koldt distanceret bliver han langsomt opslugt af deres privatliv ...

En fantastisk fortælling om livet i Østtyskland under det kommunistiske styre og hvordan empati kan overvinde fascisme. Slutningen er perfekt, og skuespillerne rigtig gode, især de tre hovedrolleindehavere...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Med billeder i stedet for ord forvandler Nicolas Winding Refn en potentielt triviel røverhistorie til en shakespearesk tragedie noir. Fremragende film.

 

Anmelder:
Bedømmelse:

Noget af det bedste på-kanten-af-sædet-suspense, jeg længe har set, og spændingen holdes lige til det sidste.

Anmelder:
Bedømmelse:

I en schweizerhytte, der ligger isoleret på et bjerg i nærheden af Grenoble, bor parret Sandra og Samuel sammen med deres søn Daniel ─ Daniel har problemer med synet efter en ulykke. Samuel er ved at sætte hyttens anden sal i stand.

Så finder Daniel sin far. Død, på jorden, efter et fald fra hyttens anden sal. Eller er der tale om en forbrydelse? Mistanken falder på Sandra, der benægter. I den efterfølgende retssal trevles...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Efter at have modtaget et guldur ved sit femogtyveårsjubilæum som kasserer redder den midaldrende tøffelhelt og amatørmaler Christopher Cross (Edward G. Robinson) en ung smuk kvinde, Kitty March (Joan Bennett), fra et overfald begået af Johnny Prince (Dan Duryea) uden at vide, at hun er prostitueret, og at han er hendes elsker og alfons. 

Chris falder pladask for Kitty, inviterer hende på kaffebar og præsenterer sig som succesrig og velhavende maler. Johnny lugter nemme penge og...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Det smukke Brugge er den perfekte kulisse for denne sorte komedie om to lejemordere, der venter på deres næste opgave. Brendan Gleeson, Ralph Fiennes og Colin Farrell er alle fantastiske, og selv de mindste roller er perfekt besat. God, skæv historie og vittig dialog.

Anmelder:
Bedømmelse:

En idealist vil skabe et moderne paradis på sin gård.

Hans naboer ser begærligt på hans jord og snævert på egne interesser.

De konspirerer og drevet af grådighed kaster de højst deres nabo redningskranse af bly.

Filmen er optaget i det vidunderlige Provence med førsteklasses skuespillere og skrevet af Marcel Pagnol, der om noget kunne vride en skøn heimat-historie ud på kommando.

Pagnol fortæller, at han i en alder af tretten havde hørt denne historie fra en bonde...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Fantastisk filmatisering, der giver selv Polanski og Orson Welles baghjul. Fassbender og Cotillard yder deres absolut bedste foran et mageløst cinematografisk bagtæppe, og musik og scenografi følger nøje trop. En stor kunstnerisk oplevelse.

Anmelder:
Bedømmelse:

Anden del af Kilden i Provence.

Tragedien tøffer støt og interessant derudad.

10 år er gået siden de første svinestreger. De onde ler stadig og drikker Pernod imens.

Men langsomt, langsomt, som historien skrider frem, kompliceres tingene vidunderligt mod den store finale.

Igen er der fine landskaber, fine skuespilpræstationer og underspillet drama. Plus lidt overspillet komedie på fransk manér.

Yves Montand er perfekt som...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Vidunderlig magisk tegnefilm for hele familien af mesteren Hayao Miyazaki. Bedre kan det simpelthen ikke gøres. Man må håbe, at de sorte kræfter, der drømmer om at censurere Tintin og Pippi Langstrømpe, aldrig falder over den fantastiske badescene, hvor en splitternøgen familie hygger sig i al uskyldighed.

Suk! Dags dato (2023) er filmrettighederne købt af Disney, der naturligvis har klippet badescenen ud.

Anmelder:
Bedømmelse:

I 1950'ernes Japan flytter en yngre professor ud på landet med sine to døtre. Deres mor er på hospitalet, og børnene savner hende. De former dog nye venskaber i de nye omgivelser - ikke mindst med det bamsede åndevæsen (kami) Totoro, som bor i et kamfertræ på en bakke ved siden af familiens hus. De støder også på støvalfer, der skal skræmmes væk med latter, og en meget mærkelig bus.

Min nabo Totoro er en af de tidligste tegnefilm fra Miyazakis Studio Ghibli og er...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

'Pans labyrint' foregår under Den Spanske Borgerkrig og er et vidunderligt, dystert eventyr, en metafor for selve Spanien balancerende på kanten af mareridtsagtige drømmelandskaber med korruption, vold og død.

Det er bestemt ikke en film for små børn. Selv om fantasisekvenserne i bogstavelig forstand er eventyr, er de tættere på Brødrene Grimm end Disney, og tre fjerdedele af filmens handling foregår ikke i Drømmeland, men i en endnu mere skræmmende og chokerende virkelighed, hvor...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Vi bliver præsenteret for en magisk verden, hvor vindmesteren Sirocco, stormenes behersker, skaber nogle træfigurer til at underholde sig, men hurtigt bliver træt af dem og blæser dem langt væk. Så skifter vi til den virkelige verden, hvor vi bliver klar over at Sirocco er den centrale figur i en række børnebøger skrevet af den unge forfatter Agnes. Hun har skrevet hele natten og vil til at sove, da det ringer på døren. Hun havde glemt at hun skulle passe venindens to piger, Carmen og Julie...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Dejligt gensyn med en overrumplende veldrejet perle af et drama i bedste Hitchcock-stil med Geoffrey Rush i en af sine allerbedste præstationer. Filmen er instrueret af mesteren Giuseppe Tornatore ("Cinema Paradiso"), og plottet, scenografien, Ennio Morricones musik… alt går i mindste detalje op i en højere, frydefuld enhed. Rush er en ældre maleriekspert, som narrer sine kunder ved at undervurdere deres billeder for selv at købe dem billigt via sin medskyldige, spillet af Donald Sutherland...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Fremragende biopic om et af det tyvende århundredes største genier. Oscarnominering til Cumberbatch.

Anmelder:
Bedømmelse:

Fantastisk film, hvor spil, billede, lyd, klip, musik ─ alt ─ for en god gangs skyld går op i en perfekt enhed. Totalt gribende. Meget bedre kan det ikke gøres.

 

Anmelder:
Bedømmelse:

Mesterlig og til tider næsten uudholdelig studie af en psykopatisk politimand i halvtredsernes Texas. Casey Afflecks præstation er intet mindre end genial.

Anmelder:
Bedømmelse:

Historien om kong George VI, hans uventede tronbestigelse i 1936, og den talepædagog, der hjalp den usikre monark med at overvinde sin stammen.

Lige så britisk som steak and kidney pie og langt mere spiselig takket være prægtige præstationer af Colin Firth og Geoffrey Rush.

Anmelder:
Bedømmelse:

Har har vi noget så originalt som en film, der handler om tilblivelsen af The Oxford English Dictionary, og den er ikke kun for sprognørder. Mel Gibson ses her for en gangs skyld i en seriøs rolle som James Murray, manden der i midten af det 19. århundrede får til opgave at kompilere en fuldstændig ordbog over det engelske sprog, og Sean Penn leverer en oscarværdig præstation som den sindsforvirrede drabsmand dr. William Minor, der hjælper ham med arbejdet fra sin celle på galeanstalten...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Selv om jeg har forbehold over for den forvirrende, 'Pulp Fiction'-agtige klipning af Viggo Mortensens imponerende westerntragedie, blev jeg straks suget ind i historien. Men jeg vil lige advare om, at der hoppes flittigt rundt imellem flashbacks, flashforwards og drømmesekvenser. At Mortensen faktisk slipper godt fra det, siger meget om hans evner som historiefortæller.

Mortensen har ikke bare skrevet og instrueret filmen; han spiller også den mandlige hovedrolle og har desuden...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

'Tre døgn for Condor' er en fint afstemt spionthriller, som holder seeren hen i det uvisse lige til det sidste. Historien handler om Joe Turner (Robert Redford), en ung CIA-analytiker, hvis job sammen med andre medarbejdere er at læse forskellige bøger, både skøn- og faglitteratur, i et hyggeligt gammelt hus på Upper East Side i New York for at indsamle ideer til spiontjenesten.

Men en dag bliver der fra hans arbejdsplads sendt en tilsyneladende uskyldig rapport, som får nogen oppe i...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

For 20 år siden sprang Lukas Moodysson ind på verdensscenen med mesterværket Fucking Åmål. Den nænsomme og sympatiske skildring af sarte følelser vakte berettiget opsigt og glæde. De stjålne blikke og de pludselige usikkerheder fik lov til at tale og rørte et stort publikum.

Efter Fucking Åmål kom endnu et mesterværk, Tillsammans, om livet i et kollektiv i 1975.

Og så gik det ned ad bakke. Moodysson blev sur svensk...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

En fortrinlig maskulin film. Wind River er en velskrevet krimi, af manden der skrev Sicario: nogen er blevet myrdet, og nogen må gøre noget ved det. At det hele foregår i en frossen ødemark, gør bare det hele bedre.

Wind River er dvælende, voldelig i hårde stød, og nogenlunde velfotograferet. Så er den også lidt indigneret, hvilket også er godt.

Alt i alt meget anbefalelsesværdig!

...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Et mislykket røveri ender med otte politimord, og så går menneskejagten ind.  Manhattans 21 broer og 4 tunneler spærres af, og Chadwick Boseman går i aktion i en af de bedste og mest hæsblæsende politithrillere, jeg længe har set. Boseman brød (efter min mening ganske ufortjent) igennem i titelrollen i Marvels fjollede og latterlige "Black Panther", men her viser han, at han faktisk kan spille skuespil, og der er andre stjerner som Sienna Miller, J.K. Simmons og Taylor Kitsch på menuen i en...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Både Le Carré og Anton Corbijn har det med at give sig god tid til at fortælle en historie, og her bruger sidstnævnte godt to timer på at afvikle det forholdsvis enkle plot, men det gøres klart, lineært og i smukke billeder med afdøde Philip Seymour Hoffman som bærende hovedperson i en af denne fremragende skuespillers sidste og bedste præstationer.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Vi kender genren "Katten efter musen" til bevidstløshed, og jeg taler ikke om Tom & Jerry, men den variant, hvor en mandlig psykopat jagter et skrækslagent kvindeligt offer i øde omgivelser.

Jessica, en kvinde midt i trediverne, som netop har mistet sin ægtemand, vender sit gamle liv ryggen og begiver sig ud på en lang biltur til et nyt hjem. Fra Portland i Oregon kører hun nordpå gennem øde skove og opdager snart, at hun har en stalker, der følger efter hende i en sort SUV og til...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Mel Gibson er tilbage for fuld udblæsning, og gud, hvor har jeg dog savnet ham.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

;-) Dette medrivende melodrama om en lesbisk romance i de bornerte halvtredsere bygger på en roman af Patricia Highsmith. Overklassekvinden Carol møder ekspeditricen Therese, og sød musik opstår ikke bare på lærredet, men også på lydsporet, der sammen med scenografi og kostumer er perfekt tunet til Douglas Sirk-pastichen. Både Rooney Mara og Cate Blanchett spiller røven ud af kjolerne, og sidstnævnte er med rette nomineret til en Oscar.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Der er efterhånden ved at være en hel undergenre om alternative virkeligheder, der griber ind i verdens gang. "Source Code", "Sliding Doors", "Mr. Nobody", "Family Man". Men jeg har ikke set en film, der faktisk prøver at forklare Schrödingers Kat og Hugh Everett III's Multiple Worlds-fortolkning af kvantemekanikken så fint som her. Og for en gangs skyld var der også gjort god brug af håndholdt kamera. En rigtig god sf-thriller for tænkende mennesker.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Glimrende film af polske Agnieszka Holland om den forholdsvis ukendte walisiske journalist Gareth Jones, som efter at være blevet kendt som Hitler-interviewer og Lloyd George-rådgiver i 1933 rejste til Sovjetunionen for at finde kilden til Stalins økonomiske succes og fandt en hungerkatastrofe. Hans artikler inspirerede socialisten Eric Blair (alias George Orwell) til at vende sig mod sovjetkommunismen og skrive “Kammerat Napoleon” og “1984″.

Det er en farvefilm, men så dæmpet i...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Lidt langsom i starten, men mister aldrig momentum og eksploderer pludselig i spændende action. Fantastisk scenografi og effekter plus original handling og stil har gjort denne film til en sf-klassiker.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Fire stjerner, fordi Marion Cotillard er så fantastisk i titelrollen. Men filmen har sine fejl.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Fremragende skildring af et kulsort kapitel i tysk og russisk historie.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Den syvårige Chloe, som holdes indespærret af sin paranoide far, ser sit snit til at slippe ud af huset. Det skulle hun aldrig have gjort …

Mere vil det være synd at røbe om denne overraskende gode lavbudget-thriller, der byder på fine præstationer af Emile Hirsh, Bruce Dern og ikke mindst stjernespiren Lexy Kolker som Chloe. Historien, som lægger langsomt og mystificerende ud og gradvist glider over i nervepirrende suspense for at kulminere i et eksplosivt crescendo, er langt hen ad...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Dette er ikke så meget en biopic som et kig bag kulisserne under en international krise, her Yom Kippur-krigen, som i 1973 truede staten Israel med udslettelse. Helen Mirren portrætterer den aldrende, kræftsyge regeringsleder Golda Meir så overbevisende, at der må være oscarnomineringer i vente til både hende og hendes sminkør.

Hvis man ikke kan få nok af en smøghungrende Helen Mirren, kan jeg i øvrigt varmt anbefale Luc Bessons "Anna". Jeg begynder at spekulere på...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

I New York bliver antikvitetshandleren Russell Edwin Nash (Christopher Lambert), udfordret til en sværdkamp i parkeringskælderen under Madison Square Garden af en mand ved navn Iman Fasil, som bliver halshugget af Russell, der når at gemme sit sværd, før han anholdes af politiet, som senere løslader ham. I flashbacks får vi fortalt forhistorien om Russells liv i det 16. århundredes Skotland, hvor han hed Connor MacLeod og blev dødeligt såret i en kamp mod en anden klan, men til alles...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

I 1943 bliver den dekorerede tyske korporal Rolf Steiner (James Coburn) forfremmet til sergent efter endnu en vellykket mission på østfronten. Samtidig bliver den arrogante prøjsiske kaptajn Stransky (Maximilian Schell) udnævnt til ny chef for Steiners mandskab. Efter en blodig træfning mellem russiske tropper og Steiners mænd, anført af den modige løjtnant Meyer (Igor Galo), som dør i kampen, hævder Stransky, at det var ham, der ledte mændene mod russerne, og anmoder om at blive tildelt...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Ægtemand bliver stormende forelsket i en anden, men konen vil ikke skilles og truer med at gå til politiet med kompromitterende viden, og manden beslutter at myrde hende. Sådan begynder denne fremragende danske thriller a la Hitchcock, der leger med genreklicheerne og drejer det hele i nye og uventede retninger. Især Sonja Richter (konen) leverer en så skræmmende god præstation over for Dar Salim (manden), at jeg virkelig godt kunne tænke mig at se hende spille Lady Macbeth engang. Her ender...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Vidunderlig filmatisering af Jacques Tardis berømte tegneserie. Flyveøgler og mumier, der hærger i Paris anno 1911, er et fantastisk skue. Vi er glade for, at Luc Besson alligevel ikke gik på pension, som han ellers truede med omkring premieren på denne dejlige film.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Lynes gengivelse virker meget gennemført og tro mod Nabokovs bog. De medvirkende er rigtig gode (måske bortset fra Melanie Griffith som moderen), og især Dominique Swain leverer i modsætning til Kubrick-versionens titelperson et fuldstændig overbevisende portræt af en ung fristerinde i svøb. Irons' udgave af Humbert Humbert er fin nok, men når ikke helt op på siden af James Masons, men Frank Langella som den pædofile rival, der skal forestille at være en grum kopi af Humbert, er...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Roland Emmerich, der slog igennem med “Independence Day”, er kendt for episke dramaer med masser af action og spektakulære effekter, så man forstår godt, hvorfor han har følt sig draget af Slaget ved Midway. I modsætning til Michael Bay, der druknede “Pearl Harbor" i pladderromantik, går Emmerich lige til sagen, i øvrigt også med angrebet på Pearl, og slår lige et smut forbi Doolittles raid på Tokyo og Slaget ved Koralhavet for at kridte banen op før the main event, og så går det ellers løs...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Komisk tragedie fra Underdanmark. Strålende manuskript, der ikke regner publikum for idioter. Man sidder nysgerrigt og lærer filmens figurer at kende og føler med dem. Man sidder i spænding og gætter på, hvad der nu sker, og morer sig over historiens små, åndssvage sving.

Hovedpersonen er grim og fortabt i en miljø af (mestendels) grimme, fortabte mennesker. Men de kæmper sig inspirerende videre og scener med fx. inderlig sorgspisning af Dancake og ærlig, men rædselsfuld karaoke er...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Denis Villeneuves sidste fransksprogede film før "Prisoners" bekræfter min teori om, at den mand åbenbart kun kan lave fremragende værker, men den kræver ligesom "Arrival" en god portion tålmodighed, før man til sidst belønnes med en altovervældende slutning, man slet ikke har set komme. Det meste af filmen foregår i et ikke-navngivent land i Mellemøsten, hvor et canadisk tvillingepar tilskyndet af deres afdøde mors sidste vilje leder efter henholdsvis deres far og bror. Filmen kan forekomme...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

La belle époque var ikke lutter lagkage. Dreyfus-affæren, der sendte en uskyldig jødisk officer til Djævleøen for landsforræderi, kastede en mørk skygge over den samtidige kulturelle og tekniske opblomstring i Frankrig og afslørede en sump af korruption og uduelighed langt ind i militærets og regeringens rækker. Historien er filmatiseret talrige gange, første gang allerede i 1894-99, da pioneren Georges Méliès (Ham med “Rejsen til månen” fra 1902) lavede en række korte dokumentarfilm om...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Et sted i Det Vilde Vesten finder en landmand en såret person med en taske fuld af penge. Da en bande kommer for at hente pengene, får han brug for sine færdigheder som tidligere revolvermand.

En lavbudgetwestern, der ligger pænt over gennemsnittet. Da hovedpersonens identitet først er afsløret, ved vi alle sammen godt, hvordan det ender, men det er en veldrejet historie med gode præstationer af Tim Blake Nelson og Stephen Dorff.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

"Brokeback Bretagne". Utrolig sikker og meget velfotograferet femi-lesbi-love-story. Den ene er lige kommet ud af klostret, den anden er kunstnerinde.

Men filmen er meget sober, vildt lækkert fotograferet og vrøvlet på den rigtige måde. Selv med en god opskænkning af woke og rigeligt med anakronismer er den en stor fornøjelse.

Tags: goe patter, hår under armene, fotomodeller...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Tegnefilm kan være mange ting. Disney bruger dem til at fortælle søde eventyr i musicalstil, mens japanske filmfolk laver dramatiske og ofte voldelige science fiction-film. Denne lille perle af den spanske instruktør Pablo Berger er noget helt tredje og mere sjældent: En rolig, taleløs historie om venskab.

Vi er i en 1980'er udgave af New York, beboet af antropomorfe dyr. Hunden med det meget passende navn Dog bor alene og venneløs. Hver aften spiser han det samme mikrobølgemåltid...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Den har fået på hattepulden på Rotten Tomatoes, men jeg synes faktisk, den er bedre end den oscarvindende original, som jeg gav 3½ dunke. Der er rettet op på en del dramaturgiske svagheder, og budgettet har givetvis været større; i hvert fald er produktionsværdien overbevisende. Heldigste forbedring er at lade moderen til den myrdede kvinde arbejde i samme afdeling som de øvrige personer. Det strammer plottet gevaldigt op.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Jeg anede ikke, hvad filmen gik ud på, og troede i starten, jeg var havnet i et socialrealistisk girl-gone-nuts-drama for Grand/Gloria-segmentet, men holdt heldigvis ud længe nok til at finde ud af, at det er en thriller - endda en af de bedre. Efter sigende Soderberghs sidste film. Lad os krydse fingre for, at han ikke mener det.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Oliver Stones bedste film i lange tider. Meget svært at finde noget som helst at sætte en finger på her -- ud over USA's regerings håndtering af sagen. Hvorfor i alverden er de grundlovsstridige aktiviteter, Snowden som ansvarsfuld medborger afslørede, ikke blevet standset, og de ansvarlige straffet?

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Krig ─ hvad skal det gøre godt for? Absolut ingenting! Genial skildring af Den Anden Verdenskrigs vendepunkt set med tyske øjne.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Rigtig hyggelig biopic, der vil glæde Gøg Og Gokke-fans og formentlig kede de fleste andre. Handlingen foregår i 1953, hvor parret var på englandsturné for at gøde jorden for finansieringen af en ny film, der dog aldrig blev til noget. Høj produktionsværdi og fantastiske præstationer fra de utrolig vellignende titelrolleindehavere John C. Reilly og Steve Coogan overtrumfer den bundne handling.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Filmen har fået en totalt urimelig gang bøllebank af pressen, formentlig på grund af dens utraditionelle håndtering af en af danmarkshistoriens mest skæbnesvangre begivenheder. Efter selv at have researchet Blodbadet til en tidsrejsehistorie jeg aldrig fik skrevet, er jeg ret godt inde i emnet, og filmen er faktisk en temmelig præcis skildring af, hvad der skete op til og under de blodige hændelser i Stockholm i november 1520, hvor Kristian II lod små hundrede medlemmer af den svenske adel...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

En lejemorder opholder sig i Italien for at udføre en sidste opgave.

Enkel thrillerhistorie fortalt med bevidst langsomme og maleriske billeder. Min eneste anke er, at de to kvindelige hovedpersoner ligner hinanden for meget, hvilket er ret forvirrende.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Ron Howards fine nostalgitrip vækker glade og magiske minder fra gymnasietiden and beyond. 

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Russell Crowe er desperat efter at få sin kone ud af fængslet i Paul Haggis' velkomponerede thriller "The Next Three Days".

Crowe og Banks spiller John og Lara Brennan, et lykkeligt gift par med ét barn. Deres verden styrter i grus, da Lara bliver anholdt og idømt livsvarigt fængsel for at have myrdet sin chef, selv om hun hævder at være uskyldig. 

Der går nogle år, og John og Lara holder fast i håbet om, at hun vil vinde sin appelsag, men det gør hun ikke. John indser, at han...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

En af de mest deprimerende (og vellavede) film, jeg længe har set,  en dyster postapokalyptisk dystopi, hvor mennesker er reduceret til kannibalistiske rovdyr, og livet er en uendelig kamp for overlevelse. Historien er helt enkel, men griber ikke desto mindre tilskueren fra start til slut. Hvis grå er din yndlingsfarve, er dette en meget smuk film.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

"Håbet spirer evigt i menneskets bryst;
velsignelsen altid en fjern kyst."

Lukas Moodysson genbesøger kollektivet med de aldeles elskelige og aldeles irriterende tosser.

Det er nu 24 år efter 1975, og de tidligere kollektivister er nu i 50'erne. De kan ved genforeningen, for de flestes vedkommende, fortælle om den...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Jamen du fredsens for en sindoprivende film og togtur. Højoktan rædsel og action i 90 minutter. Kampsport på ganske fornuftigt niveau. Men lidt for meget slowmotion og plot armour.

Rørende og poetisk midt i al rædslen.

Jeg synes generelt ikke om genren, fordi den er så led og ondsindet.

Som Hr. Brooker beskrev...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

En dansk hjertekirurg med indvandrerbaggrund mister sin lillebror i et banderelateret overfald og opgiver sin privilegerede overklassetilværelse for at springe ud som maskeret hævner.

En film, der gør indtryk. Dels fordi man ikke er vant til den slags blodig action i danske film, dels på grund af det miljø, som vi gamle hvide mænd ved findes, men sjældent får indblik i, og i særdeleshed på grund af Dar Salims dynamiske præstation. Efter "The Covenant" er...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

En fremragende film. Jeg havde på forhånd stort set opgivet Jackson, som ser ud til at levere trætte, ordinære præstationer i næsten de alle film, han medvirker i nu om dage, men her er han tilbage i fuld vigør som en ubarmhjertig torturbøddel, der er opsat på at pine sandheden ud af terroristen Michael Sheen, som har placeret en række atombomber ukendte steder i amerikanske byer. Godt plot, godt skuespil, godt "utænkeligt" dilemma ...

Der er dømt neglebidning på stolekanten her.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Om Formans filmatisering af "Les Liasons Dangereuses" er bedre end Frears', er svært at afgøre; de er begge fremragende. Bening og Firth er i topform, og scenografien er ren øjenguf.

Anmelder:
Bedømmelse:

Det mest befriende ved denne film er, at hverken Morgan Freeman eller Samuel L. Jackson er med, men til gengæld får vi de tre kompetente briter Ejiofor, Cumberbatch og Fassbender, og det er et rigtig godt bytte. Historien er gribende, den politiske korrekthed helt i top, og det er svært at sætte en finger på noget som helst ud over måske underholdningsværdien

Anmelder:
Bedømmelse:

Glimrende historisk drama om Churchills kvindelige spioner i Frankrig i starten af Anden Verdenskrig. Det hele starter nogenlunde fredeligt (men bestemt ikke ufarligt) i det ubesatte Sydfrankrig, indtil tyskerne også rykker ind dér, personificeret af den berygtede Klaus Barbie (Marc Rissmann). Vi følger særlig to kvinder, den amerikanske Virginia Hall (Sarah Megan Thomas), som med et kunstigt ben falder uden for kredsen af “the usual suspects”, og den indisk-britiske Noor Inayat Khan (...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

En nydelig mand i start-50'erne i nydeligt tøj spadserer gennem den skønne franske natur.

Han er ikke bare pæn, atletisk og maskulin, han er også forfatter og sådan et mandfolk, der ikke slår sig ned, men snupper de damer, der viser sig på vejen.

Den store historie er noget med at forvinde et større sår ved 1.300 kilometers fodtur. De små historier er de typer, vor helt støder ind i undervejs.

Minder lidt om Nomadland. En god film til...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

God og gribende beretning efter Falladas roman om tysk ægtepar, der i 1940 beslutter at kæmpe mod nazismen efter at have mistet deres eneste søn i krigen. Flot produktion med fine præstationer af Gleeson, Thompson, Brühl og ikke mindst Persbrandt i en lille, men ætsende ond rolle som SS-officer.

Anmelder:
Bedømmelse:

Langsomt, men stemningsfuldt og velfortalt supplement til "Das Leben der Anderen"s fortælling om Østtysklands frygt og elendighed. Nina Hoss fra "En kvinde i Berlin" er som sædvanlig fremragende, og Petzolds film er altid interessante.

Anmelder:
Bedømmelse:

Thrillerudgaven af "Groundhog Day". Slet ikke så ringe endda.

Anmelder:
Bedømmelse:

Hollandsk grand guignol-western med Guy Pearce som et skræmmende gammeltestamenteligt menneskedyr, der får præsten fra "Fanny & Alexander" til at ligne en spejderdreng. Et afsindig flot og afgrundsdybt brutalt værk med metafysiske overtoner (en svaghed, der lægger en dæmper på min ellers ganske store begejstring). Historien er fortalt i fire kapitler, som er roteret, så vi får dem i rækkefølgen 3,2,1,4, hvilket øger mystikken og spændingen en del. Det er bestemt ikke en film for børn og...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Sandsynligvis den mest klaustrofobiske film, der nogensinde er lavet. Det undrer mig, at det har krævet så mange mennesker at lave en film med kun én (synlig) skuespiller og kun én lokalitet (se rulleteksterne!). Fantastisk minimalistisk scenografi og rigtig god cast ;-)

Anmelder:
Bedømmelse:

I en nær fremtid, eller en alternativ nutid, raser en borgerkrig i USA. Den diktatoriske præsident sidder i Washington  DC og fortæller seerne på sin statskontrollerede tv-kanal at hans styrker er tæt på at vinde over modstanderne, the Western Forces (Texas og Californien),  the New People's Army og Florida-alliancen, selvom det modsatte er tilfældet. I New York beslutter krigsfotografen Lee (Kirsten Dunst) og journalisten Joel (Wagner Moura) sig for at køre til Washington inden de oprørske...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Overraskende godt drama fra det virkelige liv om en søster (Hilary Swank), der tager en jurauddannelse for at få sin bror (Sam Rockwell) frikendt for et mord, han ikke har begået. Meget godt manuskript og solide, gribende præstationer.

Anmelder:
Bedømmelse:

Bogen bag denne film er skrevet af Michael Farris Smith, som også står for filmmanuskriptet, hvilket ikke altid er en god idé, da det kan være svært for et ordmenneske at skifte til et billedmedie. Jeg har ikke læst romanen, men det lykkes faktisk filmen at få godt tag i følelserne. Selv om plakaten signalerer action (og lidt af slagsen er der da) er det en persondrevet historie, der handler om to dybt ulykkelige mennesker, hvis skæbner viser sig at være vævet særdeles tæt sammen. 

...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Min yndlings-auteur Luc Besson har denne gang skrevet og instrueret en besynderlig film om en invalid transvestit (Caleb Landry Jones) med en hær af hunde, der gør alt arbejdet for ham, inklusive det beskidte. Filmen foregår ligesom "Léon" i USA, men er meget, meget fransk, Der er masser af action og en del poesi, og jeg har ærlig talt aldrig set noget lignende, selv om jeg ikke helt forstår, hvad meningen med det er. Men alene produktionsværdien er et par stjerner værd, og også Éric Serras...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Sandra Hüller er fin middelklassefrue og Samuel Theis er fin middelklassemand. Han ender for foden af indgangsdøren, ilde tilredt i en blodpøl. Var det konen, den gris?

I mordefterforskningen endevendes alt det, de fine middelklassemennesker helst så skjult. Det er dejligt og pirrende at se. Man tror, at det er krimi, men det er sladder og store eller små parforholdsproblemer og personlige problemer, der er den egentlige hovedattraktion.

Skuespillerne er fine og de 2½ time...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

I denne navnkundige franske noir-klassiker planlægger fire mænd en teknisk set perfekt forbrydelse, men glemmer at tage højde for den menneskelige natur.

 

Anmelder:
Bedømmelse:

Skamløst konstrueret men veldrejet tåreperser om en hund og dens herre samt loyalitet og kærlighed ud over det sædvanlige. Hvis du har brug for at græde snot, så har du chancen her.

 

Anmelder:
Bedømmelse:

I en bjergrig egn ogle timers kørsel fra Tokyo ligger den lille by Mizubiki omgivet af udbredte skove. Her er luften klar, og den lokale restaurant får bragt vand fra en særligt ren kilde i nærheden. I skoven et stykke fra byen bor Takumi alene med sin otteårige datter Hana i en hytte, hvor opvarmning sker med brænde, som Takumi selv saver og hugger. Han har god forstand på skovens dyr, planter og farlige elementer, og han deler gerne sin viden med datteren og vennerne i lokalområdet....Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Woody Allens eksistentielle krimidrama er glimrende serveret med en velspillende Joaquin Phoenix i rollen som livstræt filosofilektor, der finder en ny mening med tilværelsen som frelsende dødsengel, og Emma Stone supplerer ham glimrende.

Anmelder:
Bedømmelse:

Da forbryderen Johnny Amato (Vincent Curatola) planlægger et røveri i en spilleklub, der drives af mafialakajen Markie (Ray Liotta), hyrer han en småfisk ved navn Frankie (Scoot McNairy) til at udføre jobbet. Frankie vælger en  inkompetent bekendt (Ben Mendelsohn) som hjælper, og på trods af deres himmelråbende uduelighed lykkes det dem at slippe væk med mafiaens penge. Som hævn hyrer Markies chefer via en mellemmand (Richard Jenkins) lejemorderen Jackie Cogan (Brad Pitt) til at straffe de...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Som en af mine venner skrev forleden, er Alzheimer thrillergenrens nye sort. Det hele begyndte (vist nok) med Atom Egoyans "Remember" med Christopher Plummer (som efter min mening stadig har førertrøjen), og så kom "Memory" med Liam Neeson, og lige nu kan man muntre sig med "Sleeping Dogs" med Russsell Crowe, og allernyeste skud på (hjerne)stammen, denne gang med Creutzfeldt-Jakobs sygdom, som er endnu mere aggressiv...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

"Lawless" er baseret på et manuskript af Nick Cave og instrueret af ham, der gav os "The Road", men denne film er meget mere farverig (overvejende blodrød). Et must for yndere af voldsfilm.

Anmelder:
Bedømmelse:

Mageløst melodrama for tøser af alle køn og aldre om barnløst ægtepar, der tror, de kan slippe af sted med at stjæle en baby. Flot fotograferet følelsesporno med Fassbender og Vikander, der oven i købet blev kærester under optagelserne. Kan man overhovedet forlange mere?

Anmelder:
Bedømmelse:

Vidunderlig historie i Yojimbo-stil om en gruppe utilpassede medborgere, der tager kampen op mod to af dødens købmænd. Farverige personer og vild scenografi. Jeunet-fans vil ikke blive skuffede.

Anmelder:
Bedømmelse:

Denne Emmerich-film er betydelig bedre end sit rygte, og jeg ville egentlig gerne give den en højere karakter, men selv om instruktøren givetvis er klar over, at han er ude på overdrevet, og at hans fans elsker det, er der så meget sludder og vrøvl og tåkrummende følelsesporno ind imellem de fantastiske cgi-sekvenser, at det altså kun blev til 3½. Men sæt popcorn over, læn dig tilbage, slå hovedet fra og nyd endnu en rutsjebanetur fra Roland Emmerich. Jeg kedede mig i hvert fald ikke. Det...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

I Guy Ritchies nyeste spionkomedie præsenteres vi for en freelance-agentgruppe bestående af blandt andre briten Orson Fortune (Jason Statham) og amerikanske Sarah Fidel (Aubrey Plaza), som med hjælp fra hollywoodstjernen Danny Francisco (Josh Hartnell) sættes til at infiltrere et internationalt netværk styret af våbenhandleren Greg Simmonds (Hugh Grant). Simmonds er i færd med at sælge en ny og farlig computerteknologi til en flok internationale forbrydere, og det hele kompliceres af, at en...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.