Bedste film på streaming lige nu: Rakuten TV

Ifølge Niels Søndergaard og de andre anmeldere. Vælg kanal:

Bedømmelse:
4½

1942, Frankrig. En ung belgisk jøde undgår henrettelse ved at påstå, han er perser. En ren tilfældighed redder ham – den tyske officer Koch ønsker at lære farsi og tager ham til sig som sproglærer. Gilles, der nu må skifte identitet til perseren Reza, opfinder et sprog på stedet, baseret på navnene på de andre fanger. Og han må huske hvert ord, hver løgn – for livet.

Filmens instruktør, eksilukraineren Vadim Perelman, som i 2003 gav os 'House of Sand and Fog' har her skabt et nyt...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Rigtig god hævnhistorie, der kunne sagtens have været basis for en klassisk western. På én gang stille og dybt ubehagelig - en film man husker. Mesterligt fortalt, filmet og instrueret af Jeremy Saulnier, som jeg aldrig har hørt om. Han er værd at holde øje med.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

;-) Dette medrivende melodrama om en lesbisk romance i de bornerte halvtredsere bygger på en roman af Patricia Highsmith. Overklassekvinden Carol møder ekspeditricen Therese, og sød musik opstår ikke bare på lærredet, men også på lydsporet, der sammen med scenografi og kostumer er perfekt tunet til Douglas Sirk-pastichen. Både Rooney Mara og Cate Blanchett spiller røven ud af kjolerne, og sidstnævnte er med rette nomineret til en Oscar.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

100 minutters seriøst forfølgelsesvanvid med de fedeste biljagter ever. Hopkins og Kingsley i topform. En del plothuller, ja, men det ser man (næsten) ikke, mens actionorglet bruser. Tro for guds skyld ikke på de dårlige anmeldelser. Det her er ren adrenalin for drengerøve af alle køn og aldre.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Klichéfyldt, men forbandet godt drejet hævnthriller fra Luc Bessons actionfabrik.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Vidunderligt lystspil skrevet og instrueret af den megatalentfulde Gordon-Levitt, som også spiller hovedrollen. Og når jeg siger lystspil, er det bare formen, for der er en dybere alvor bag facaden, end man normalt ser i amerikanske film. Pligtpensum for alle unge (og ældre), der kunne føle sig blindt og ukritisk lokket af overfladisk skønhed og tosomheds- og kernefamiliefælden.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Her har vi en meget lang slowburner af en B-film (2 timer og 40 minutter) skrevet og instrueret af S. Craig Zahler, manden der gav os “Bone Tomahawk” og “Brawl in Cell Block 99″. Filmen giver sig uendelig god tid til at præsentere personerne, men man suges langsomt og sikkert ind i plottet, der kort fortalt går ud på, at to suspenderede politimænd (Mel Gibson og Vince Vaughn) beslutter at plyndre en gangsterboss og uforvarende rodes ind i et...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Fire stjerner, fordi Marion Cotillard er så fantastisk i titelrollen. Men filmen har sine fejl.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

En engelsk læge (Edward Norton) tvinger sin utro hustru (Naomi Watts) med til en koleraramt landsby dybt inde i 1920’ernes Kina. Det begynder som en form for hævn, men langsomt vokser der en ægte hengivenhed frem mellem de to, i takt med at de begge forandres af det barske miljø og deres arbejde blandt de lokale.

Filmen bæres af to stærke præstationer. Norton spiller med knugende tilbageholdt smerte og giver den asketiske...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Denne film er ikke faldet i kritikernes smag, hvilket er ualmindelig svært at forstå, da det er en af de fedeste actionbaskere, jeg længe har set -- og så endda med Olga Kurylenko i hovedrollen. Og James Purefoy er -- undskyld klicheen -- pure joy som satanisk skurk. Det eneste minus, jeg kan komme på, er, at Olga ikke smider klunset.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Denis Villeneuves sidste fransksprogede film før "Prisoners" bekræfter min teori om, at den mand åbenbart kun kan lave fremragende værker, men den kræver ligesom "Arrival" en god portion tålmodighed, før man til sidst belønnes med en altovervældende slutning, man slet ikke har set komme. Det meste af filmen foregår i et ikke-navngivent land i Mellemøsten, hvor et canadisk tvillingepar tilskyndet af deres afdøde mors sidste vilje leder efter henholdsvis deres far og bror. Filmen kan forekomme...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

La belle époque var ikke lutter lagkage. Dreyfus-affæren, der sendte en uskyldig jødisk officer til Djævleøen for landsforræderi, kastede en mørk skygge over den samtidige kulturelle og tekniske opblomstring i Frankrig og afslørede en sump af korruption og uduelighed langt ind i militærets og regeringens rækker. Historien er filmatiseret talrige gange, første gang allerede i 1894-99, da pioneren Georges Méliès (Ham med “Rejsen til månen” fra 1902) lavede en række korte dokumentarfilm om...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Filmen starter som en af De Palmas ringeste, og det siger ikke så lidt, men bare vær tålmodig. Efter en halv time finder han formen, og filmen forvandler sig pludselig til en absolut mesterlig, men også ret fjollet, De Palma-klassiker med alle de tricks, han mestrer: giallo-mord, erotisk-neurotisk drama, split diopter og split screen, tordnende melodramatisk musik af Pino Donaggio, plot-twist på plot-twist, syret klipning og kameraarbejde. ...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

I skal slet ikke lytte til de dumme kritikere, venner. Det her er det ultimative kulørte popcorn-actionbrag, skabt af Hollywoods enfant terrible, Paul W.S. Anderson, der veloplagt har stjålet med arme og ben fra "Gladiator", "Titanic" og "Dante's Peak" med Jack Bauer som skurk, Jon Snow som helt og Baby Doll fra "Sucker Punch" som den underskønne kvinde, de slås om, mens verden går under. Jeg nød hvert sekund og agter bestemt at se den igen.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Ideen er hammergod. Synsk detektiv (Hopkins) jagter synsk seriemorder (Farrell), som beklageligvis er en anelse mere synsk end detektiven og hele tiden forudser hans næste træk. Mere er der sådan set ikke at sige uden at røbe handlingen, ud over at der er kælet for æstetikken med masser af blod og biljagter uden at forhindre dybt moralske spørgsmål i at blive taget under behandling. Lige en film efter mit hoved, og fuck alle de dumme kritikere, der ikke kan lide den.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Jeg spår ikke forfatteren den store fremtid eller succes. De morsomme figurer er ikke rigtig morsomme, men dumme. De onde figurer er papirstyndt onde. Alle vigtige, konspiratoriske samtaler opsnappes af folk gemt i buskadser. Alting kan, med noget urealistisk plotgymnastik, bringes til at gå op i en højere enhed til sidst. Sproget er også håbløst gammeldags. Amatør.

Holdet der har lavet  filmen, har også...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Begavet og betydningsfuld science fiction, uendelig meget bedre end den massivt negative kritik antyder.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Adrian Lyne er en fantastisk billedmager. Han er manden bag “9½ uge”, “Fatal Attraction” og genindspilningen af “Lolita”, der efter min mening er langt bedre end Kubricks version, og erotikken er også i højsædet i endnu en genindspilning (denne gang af Chabrols “La femme infidèle” fra 1968), hvor de uregerlige følelsers anatomi kommer under luppen. Husmoderen Constance Sumner (Diane Lane), der keder sig ude i forstaden efter 11 års ægteskab med Edward (Richard Gere), indleder en affære med...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

En stresset mor dytter ad en bil, der ikke sættes hurtigt nok i gang, da lyset skifter til grønt. Bag rattet i den sidder en mand, der lige har myrdet to mennesker, stukket ild til deres hus og indstillet sig på at begå “suicide by cops”, men først skal han lige have en undskyldning af kvinden, der dyttede ad ham.

Det lyder som starten på en billig B-thriller, men psykopaten spilles meget overbevisende af Russell Crowe, der er pumpet op til John Goodman-størrelse og får Michael...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Glimrende filmatisering af Stephen King-historie af danske Mikael Salomon. Plottet er okay og kulørt på den fede måde, men det rigtig seje er, at det måske for første gang er lykkedes nogen at fange de absurde fantasier, der tit foregår i hovedpersonens hoved i Kings litterære univers. Cinematografien er selvsagt sublim.

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Hollandsk grand guignol-western med Guy Pearce som et skræmmende gammeltestamenteligt menneskedyr, der får præsten fra "Fanny & Alexander" til at ligne en spejderdreng. Et afsindig flot og afgrundsdybt brutalt værk med metafysiske overtoner (en svaghed, der lægger en dæmper på min ellers ganske store begejstring). Historien er fortalt i fire kapitler, som er roteret, så vi får dem i rækkefølgen 3,2,1,4, hvilket øger mystikken og spændingen en del. Det er bestemt ikke en film for børn og...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Buddy movie i bedste Walter Hill-stil, hvilket ikke er så sært, da det er Hill, der har lavet den. Denne gang er parret Sly som professionel lejemorder og en kinesisk-amerikansk strømer fra New York, som straks bliver kørt ud på et sidespor af de lokale New Orleans-pansere, som selvfølgelig alle sammen er i lommen på lidt for driftige erhvervsfolk. Intet nyt under solen her. Masser af slagsmål, drab og eksplosioner, en sej overskurk spillet af Jason Momoa og gode oneliners ("When I need your...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Filmen, der bygger på den sovjetiske seriemorder Tjikatilos forbrydelser, giver et usædvanlig gråt og uhyggeligt billede af Stalintidens frygt og elendighed. Jeg ved ikke, om det virkelig var så rædselsfuldt, men miljøskildringen virker totalt overbevisende i modsætning til historien, der bumper ujævnt af sted. Alle spiller dog aldeles fremragende.

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Overraskende godt drama fra det virkelige liv om en søster (Hilary Swank), der tager en jurauddannelse for at få sin bror (Sam Rockwell) frikendt for et mord, han ikke har begået. Meget godt manuskript og solide, gribende præstationer.

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Filmen er skrevet og instrueret af Scott Cooper med Christian Bale i hovedrollen som en kavalerikaptajn, der i 1892 mod sin vilje bliver beordret til at eskortere en døende cheyennehøvding og hans familie gennem et stadig vildt vesten med talrige farer. Filmen står med sit kavaleritema tydeligt i gæld til John Ford, men på trods af en hel del action er skildringen sine steder dvælende og filosofisk og lige så meget en indre som en ydre rejse for knudemanden Bale, der må revidere sit syn på...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Fuld af plothuller, men ikke desto mindre en af de mest skræmmende film, jeg har set i lang tid. Slutter med et fantastisk twist, som jeg ikke havde set komme. Og Paula Patton (kendt fra "Deja Vu" og "Mission Impossible: Ghost Protocol") er lækker!

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

De sure kritikere hadede denne film, men de tog helt fejl. Vi har Nicolas Cage og Ron Pearlman, der forsvarer et helt pestbefængt kontinent mod alverdens ondskab, og de har ikke brug for en større båd. Nej, de har brug for mere vievand. Det er eventyr på højt plan, og det er flot lavet. Nydeligt filmhåndværk med acceptable specialeffekter og hekse og dæmoner. Med andre ord: Det er god underholdning for alle, der ved, hvordan man slår hjernen fra.

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Denne film er langt bedre end sit rygte. Den er rigtig underholdende indtil de sidste ti minutter. Skuespillerne er okay, og effekterne er fantastiske, og raske drenge af alle køn og aldre vil nyde den. Så se den, men forbered dig på en underlig slutning.

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

En tidligere tyv leder febrilsk efter sin forsvundne datter, som er blevet kidnappet og låst inde i bagagerummet på en taxi.

Velproduceret actionbrag, der genforener "Con Air"-instruktøren Simon West og Nick Cage. Tro ikke på de sure kritikere. Det her er fremragende underholdning.

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Arnold tilbage på bedste Arnoldvis. Jeg følte mig bestemt godt underholdt.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Film om skuespillere for skuespillere og som sådan ren oscarlokkemad og navlepilleri. Indeholder rigtig gode præstationer og er filmisk interessant ved at være én lang onetake, men handlingen er en uimponerende ørkenvandring . Efter at have set den to gange uden finde ud af, hvad historien faktisk går ud på, havner jeg på et (yderst gavmildt) tretal.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Woody Allens kedelige, tyndbenede historie er den rene sultekur for en plotnarkoman som undertegnede, og havde det ikke været for Blanchett, der som sædvanlig leverer en pragtpræstation, var den allerede gået i glemmebogen. Nu sker det først i morgen.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Amerikansk nyindspilning af action-mesterværket "Banlieue 13". Ikke nær så god som originalen, men stadig okay popcornfilm. Paul Walkers sidste film.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Udmærket skildring af de urimelige problemer, det giver at være intellektuel pakistaner med en amerikansk drøm. Rammen er en politisk kidnapning, og filmen flirter (uoverbevisende) med thrillergenren, men på trods af alskens filmiske virkemidler og gode skuespillerpræstationer lykkes det ikke at skjule, at det her er en filmatiseret bog for æggehoveder.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Her har vi ligesom “The Green Knight” en kringlet arthouse-udgave af et ellers ukompliceret forlæg. Jeg frygtede det værste, men var behørigt imponeret over scenografien og stemningen. Jeg forstår dog ikke rigtig, hvorfor brødrene Grimms historie skulle skrives om til uforståeligt nonsens. Teenageren Gretel (Sophia Lillis) og hendes lillebror Hansel bliver smidt ud af moderen, der ikke har råd til at huse og føde dem, og ude i den endeløse skov finder de så...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Kasinokup går galt, og røverne kaprer en rutebil med passagerer. Solid underholdning med Jeffrey Dean Morgan og Robert de Niro. Hurtigt glemt.

 

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Filmen her fik på hattepulden af de danske anmeldere, så mine forventninger var ikke høje, men jeg blev glædeligt overrasket. Plottet hænger nogenlunde sammen uden de store huller, fotograferingen er ganske flot, og Tuva Novotny er mums. Jeg var godt underholdt, men har formentlig glemt det hele om en uges tid.

Anmelder:
Kin
Bedømmelse:
3

Det her ligner grangivelig pilotafsnittet til en tv-serie, der aldrig blev til noget, men jeg har ikke kunnet finde belæg for, at det skulle være andet end en biograffilm, der i så fald ender som en cliffhanger, men uden at der åbenbart en planlagt en fortsættelse. Den ville jeg ellers gerne se, hvis den fandtes, for det her er en vellykket blanding af science fiction, coming of age, road movie og alt muligt andet med gode, kendte spillere som Dennis Quaid, James Franco og Zoë Kravitz. En...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Hvis russerne selv har lavet film om deres ubådskatastrofer, har jeg aldrig hørt om dem, men amerikanerne synes bidt af den sovjetiske undervandsflåde, og mens vi venter på filmen om Kursk, som jo *må* komme, kan vi se "Jagten på Røde Oktober" eller "K-19, The Widowmaker" eller sidste skud på stammen, "Phantom", der handler om et hemmeligt og angiveligt autentisk kapitel fra Den Kolde Krig: En oprørsk KGB-fraktion forsøger at udløse en atomkrig mellem USA og Kina, men...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Run
Bedømmelse:
3

En 17-årig pige, der har alverdens sygdomme og er bundet til en kørestol, får mistanke om, at hendes mor ikke har rent mel i posen. Og så siger vi ikke mere, ud over at historien er som snydt ud af næsen på “Misery” og omtrent lige så spændende.

Men, men, men … i modsætning til Stephen Kings historie, der hang fint sammen, er der i denne fortælling så mange plothuller, at man gør klogt i at lukke hjernen ned, før man laver popcorn og sætter sig til rette i sofaen. Når jeg alligevel...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Jeg troede egentlig, jeg havde set alle Jason Stathams film, men faldt over den her fra 2012 på Netflix, og hvis jeg har set den før, har jeg i hvert fald ingen erindring om det. Den er også ret svær at skelne fra andre dusinvarer, Statham har medvirket i, men jeg må indrømme, at jeg var godt underholdt af historien, som handler om en 11-årig kinesisk pige med fotografisk hukommelse, der kan bruges som menneskelig usb-nøgle og af samme grund er på flugt fra både den kinesiske og russiske...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Michael Douglas er rigtig god, fordi han formentlig bare spiller sig selv i rollen som uforbederlig scorekarl i galoperende midtlivs/alderdoms-krise.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Dusinvare med utroværdig, men veldrejet historie. Kritikerne hader den, men jeg var sgu meget godt underholdt. Rart at se Brosnan som usympatisk møgdyr.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

80 kontorfolk, der arbejder for et amerikansk firma i udkanten af Bogota, spærres inde og får at vide, at er nødt til at slå deres medarbejdere ihjel, hvis de vil overleve. De har alle sammen implanterede “gps-chips”, som viser sig at være bomber, så man kan slå dem ihjel på afstand efter behag, og det gør man så med et par stykker af dem for at animere resten til at deltage, hvorefter det kører derudad i uforfalsket splatterstil. Det er godt lavet og ganske underholdende, men der er ikke...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

"The Catcher Was a Spy" er baseret på virkelige begivenheder i 1930'erne og under krigen. Filmen følger baseballspilleren Moe Berg (Paul Rudd), som rekrutteres af Office of Strategic Services for at afgøre, om Tysklands førende fysiker, Werner Heisenberg (Mark Strong), arbejder på en atombombe. Hvis det er tilfældet, skal Moe dræbe ham. Filmen har altså ligesom 'Oppenheimer' en spændende præmis, men ender desværre med at være mere seværdig end mindeværdig.

...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

James Gray har farvelagt og tonesat en sort-hvid stumfilm med Marion Cotillard som traumatiseret polsk flygtning i kløerne på en charlatan af en bordelvært. Knap så uspiselig som von Triers groteske Griffith-pastiche med Björk, men stadig lovlig melodramatisk for min smag på trods af solide præstationer af Cotillard, Renner og Phoenix.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Bornedals excorcist-pastiche er meget godt lavet og efter min mening hans bedste film indtil videre, men konceptet er idiotisk og kan ikke rigtig skræmme andre end småbørn og hysteriske kællinger, der er dumme nok til at tro på dæmoner. Men manden kan instruere, så det ville være rart at se en seriøs hollywoodfilm fra ham (skrevet af en anden, for det ser ud til at fungere meget bedre, end når han selv gør det).

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Begynder godt, fortsætter godt og ender i kvalmende religiøst pladder. Ærgerligt. Men se den til og med væddeløbet og sluk så for de sidste ti minutter.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Gode spillere og høj produktionsværdi forhindrer ikke filmen i at være en parade af gamle, trætte klicheer. Udmærket, men inderlig ligegyldig underholdning med i hvert fald ét plothul, der skriger til himlen.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Det er meget svært at se meningen med denne biopic om en debil idiot, der har englandsrekord i voldelig adfærd. Vi får ikke rigtig nogen forklaring på, hvorfor han opfører sig, som han gør, men Tom Hardy spiller ham ganske overbevisende. Det ville dog have været rart, hvis Refn havde haft en eller anden idé med filmen.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Forfatteren/instruktøren, som givetvis har set “Final Destination”, har her lavet en velproduceret gang gys med så megen distance, at det næppe kan få andre end børnehavebørn til at skide i bukserne. Okay popcorn-underholdning med den kønne Elizabeth Lail fra “You” i hovedrollen som nybagt og naiv sygeplejerske, der downloader en app, som fortæller en, hvornår man skal dø.

 

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Filmen foregår i et mexicansk fængsel med verdens værste afskum, inklusive Mel Gibson. Underholdende på sin egen syge, platte måde, men bestemt ikke noget mesterværk.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Stilig, men langtrukken gyser med en "overraskende" slutning, som man gennemskuer halvanden time for tidligt.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

En politipsykolog forsøger at berolige en eksfange, der truer med at springe ud fra et hoteltag på Manhattan, mens verdens største diamantkup kører i baggrunden.

Bestemt ikke noget mesterværk, men ikke desto mindre ganske underholdende, hvis man er villig til at se igennem fingre med en overflod af plothuller.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

I Danmark fik kvinder og tyende fuld stemmeret uden sværdslag. I Storbritannien måtte både kvinder og irere ty til terrorisme for at få deres vilje. Dette er historien om de engelske kvinders kamp for ligeret. Hvis vi kan lære noget af den, er det, at stædighed og pression (måske) fremmer sagen. Stemmeretten havde de såmænd fået alligevel, og historien er socialrealistisk navlepilleri. Hvis man er til røvkedelige film a la Loach og Leigh, er det sikkert lige sagen. Men Carey Mulligan er...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Dramadokumentar, der på trods af stjernevrimlen ikke rigtig får liv i kludene og er mindst en halv time for lang.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Ryan Reynolds i spidsen for en stjernebesætning instrueret af Atom Egoyan. Det kan da kun blive godt, ikke? Svaret er desværre nej. Selv om emnet er børneporno og organiseret pædofili, og Reynolds og Mireille Enos er det fortvivlede forældrepar, hvis tiårige datter bliver kidnappet, og politifolkene Scott Speedman og Rosario Dawson gør deres bedste for at opklare sagen, er historien langsomt og kedeligt fortalt med uigennemskuelige hop i tiden, der gør det svært at følge med. Se hellere...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

En ujævn blanding af gangster movie, heist story og kræft-tåreperser. Holdet spiller fint, men det er alt sammen lidt forudsigeligt og småkedeligt.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Forglemmelig og veludført bittersød komedie.

Bittersød betyder at skurkenes slag gør ondt, men komedie at det hele alligevel holdes tilstrækkeligt let.

Sympatiske Steve Carell spiller dumt svin med overraskende talent, og Sam Rockwell spiller den rolle, der i gamle dage ville være gået til Bill Murray.

Det er noget med at være forståeligt tvær teenager, der begynder at kigge uden for familien for at finde noget interessant.

Få grin, få overraskelser.

En...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Sebastien Japrisots klassiker bygger på et dobbelt plottwist, der er for simpelt til en hel spillefilm. En tyve minutters tv-ting havde nok været bedre. Men det er da okay at få lov til at kigge på Tuppence Middleton med og uden kluns i 1½ time.

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Filmen blev lavet, mens Ritchie var gift med Madonna, der var bidt af kabbala ⟲. Det vidste jeg intet om, da jeg så filmen, hvis hovedperson er Jason Statham, der løslades efter syv år i fængsel, hvor han under konstant isolation har spillet skak og studeret...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Efter "In Bruges" havde jeg virkelig glædet mig til Martin McDonaghs næste film, men må indrømme, at jeg er svært skuffet over dette studentikose forsøg på en Tarantino-pastiche, der på trods af alskens filmiske virkemidler allermest ligner en absurd teatergryderet med alt, alt for mange trestjernede køkkenchefer, som kæmper tappert men forgæves med en opskrift forfattet på volapyk.

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Mystifistisk drama centreret om psykiateren Ewan McGregor, hans kæreste Naomi Watts og patienten Ryan Gosling, altså en hamrende god cast, som tumler rundt i en surrealistisk virkelighed, ingen af dem forstår. Sikkert surrogatguf for David Lynch-fans med abstinenser, bortset fra at instruktøren Marc Foster og forfatteren David Benioff i modsætning til Lynch (til allersidst) kommer med en forklaring, der får det meste af vrøvlet til at hænge sammen. Men det er stadig artsy-fartsy bullshit og...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Sex-komedie, hvor de fleste scener kunne være selvstændige sketches i et sketch-show. Filmen ville have fungeret bedre som en tv-serie á la Little Britain end som spillefilm.

Filmen starter med en inderlig tåsutning, men er generelt mild og lidt uinteressant. Alle kvinder og mænd er i 30'erne, fra forstæderne og pæne.

Den sidste sketch, døvetolkning af telefonsex, er urealistisk, men klart den morsomste.

Bedre end meget amerikansk humor, men på ingen måde sjov eller...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Et spøvelse, et spøjelse og lidt Risus sardonicus ⟲. Lidt (omtale af) teenage-lir. En kop techno-angst.

Men her, over 25 år efter premieren, er gyserfilmen (stadig) ikke uhyggelig, ikke specielt vellavet og...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
1½

Skuffende efterfølger, der aldrig når op på samme niveau af spænding og bravado som sin forgænger, der var en af nullernes bedste actionbaskere.

Møgfilm.

 

Anmelder:
Bedømmelse:
1½

Jeg havde glædet mig til at se Serpico og Judge Dredd gå på seriemorderjagt, men blev svært skuffet over dette kariesangreb af et makværk, som har flere huller end offeret i Poirots orientekspres. Nok det hidtil dårligste forsøg på en Se7en-klon, jeg endnu har set, og der er ellers en del af dem. Se “Resurrection” fra 1999 med Christophe Lambert i stedet.

Anmelder:
Bedømmelse:
1½

Kræs for misogyne splatterfans. Så bimlende åndssvagt, at det næsten er underholdende. Men også kun næsten.

Anmelder:
Bedømmelse:
1½

Hvis du kan forestille dig en blanding af “Sid and Nancy” og “En mand ser rødt” med kvalmende religiøse overtoner, er du på rette spor. Hvad De Niro og Malkovich og medproducenten Joel Coen har forestillet sig, fatter man ikke, men de kan nu slutte sig til Bruce Willis i stimen af forhenværende stjerner, der snupper et job for pengenes skyld. Filmen er et gyseligt forsøg på at slå bro mellem rødderne på bageste række og Hallmark-segmentet. Eneste lyspunkt er Willa Fitzgerald fra “Reacher”,...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
1½

Fortælling om de sidste mennesker i en tilsneet verden, hvor de få overlevende er samlet i et tog, der drøner rundt på et tilsyneladende uendeligt banelegeme, som af en eller anden mystisk grund stadig vedligeholdes og ryddes for sne, guderne må vide af hvem. Passagererne er opdelt i klasser, og proletarerne bor i de bageste kreaturvogne og arbejder sig op gennem toget for at nå forenden, hvor de rige holder til. Intet giver mening, medmindre man ser det hele som en allegori. Artsy-fartsy...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
1½

Arthouse-gylle uden hverken mål, med eller handling. 100 minutter af mit liv, jeg aldrig får igen. Eneste lyspunkter er den altid dejlige Beckinsale og så Cara Delevingne, som skal spille Linda i Bessons kommende Linda & Valentin-opus, og det tror jeg bliver godt. Hun er en spøjs charmetrold.

Anmelder:
Bedømmelse:
1½

CGI-designerne har haft kronede dage her, og så er der sådan ikke mere at sige om dette ufattelige makværk.

Anmelder:
Bedømmelse:
1½

Sjusket stykke arbejde, der hverken klæder Cage, Kidman eller Schumacher.

Anmelder:
Bedømmelse:
1

Totalt kikset gyser på 2½ time. Billedsiden er rigtig flot, men hvad nytter det, når historien er dybt åndssvag?

Anmelder:
Bedømmelse:
1

Megagylle.

Anmelder:
Bedømmelse:
1

Fortsættelsen her er om muligt endnu mere usammenhængende og røvkedelig end “Resolution”, som så sandelig var slem nok. Jeg har en mistanke om, at de mange gode anmeldelser på Rotten Tomatoes må være lavet af venner og bekendte til de medvirkende.

Fucking waste of time.

Anmelder:
Bedømmelse:
1

Olivia Wilde skraber bunden hårdt med denne ufattelige lortefilm om et hold forskere, der forsøger at vække de døde fra de døde, hvilket man naturligvis ikke gør ustraffet. Det ved enhver sgu da. Regn selv resten ud.

Anmelder:
Bedømmelse:
½
Anmelder:

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.