Bedste film på streaming lige nu

Taron Egerton (kendt fra "Kingsman") leverer uventet en forrygende og absolut oscarværdig præstation som Elton John i et festfyrværkeri af en biopic-musical om vores alle sammens glimmerbøsse. Det er meget svært at sætte fingeren på noget som helst her, så det vil jeg lade være med. En stor, stor nydelse oven på skuffelsen over "Bohemian Rhapsody".

En af Cronenbergs allerbedste film. Perfekt castet. Giv Viggo en Oscar!

Dette er forhistorien til tv-serien “Yellowstone”, men den kan sagtens ses uden kendskab til efterfølgeren. Det er efter min mening Taylor Sheridans fineste værk til dato, og det siger ikke så lidt.

Elsa Dutton (Isabel May) og hendes familie er brudt op fra Tennessee og nu på langfart mod det frugtbare Oregon. Elsas far, James (Tim McGraw) aftaler i Texas at følges med Shea Brennan (Sam Elliott) og Thomas (LaMonica Garrett), der leder en gruppe tyske pionerer...Læs hele anmeldelsen

Efter i en snes år at have optrådt i småroller på amerikansk tv besluttede skuespilleren Taylor Sheridan i starten af tierne at dyrke en anden side af sit talent og begynde at skrive. Han brød i 2015 igennem med manuskriptet til den mexicanske narkokartel-thriller “Sicario”, der blev instrueret af Denis Villeneuve og hittede i Cannes. Året efter fik hans moderne western “Hell or High Water”, som blev instrueret af David Mackenzie, hele fire Oscar-nomineringer, inklusive “Bedste originale...Læs hele anmeldelsen

Zack Snyder har faktisk fået lavet en rigtig god biograffilm efter Alan Moore og Dave Gibbons' tegneserieforlæg ⟲, som mange ikke mente kunne filmatiseres. Den er en fryd for øjet hele vejen igennem med fantastiske effekter og masser af blod, sved, tårer...Læs hele anmeldelsen

En mand, der er lam i hele kroppen (Logan Marshall-Green), indvilliger i at deltage i et eksperiment, der via en indopereret chip ikke blot giver ham førligheden tilbage, men forvandler ham til en computerstyret kampmaskine, der går på jagt efter de personer, der lammede ham og dræbte hans kone. Det lyder kulørt, og det er det skam også, når blodet begynder at sprøjte, men samtidig ualmindelig begavet og underholdende fortalt med Matrix-lignende kampscener, som får Keanu Reeves til at ligne...Læs hele anmeldelsen

Lige siden "After Hours" har jeg tænkt, at Scorsese burde lave sorte komedier i stedet for at lege genrekamæleon. Og endelig sker det, endda for fuld udblæsning i stive tre timer, hvor den selvhøjtidelige frikadelle DiCaprio pludselig viser nye og friske sider af sit trætte talent i rollen som et elskeligt og usympatisk røvhul, der scorer millioner på at sælge værdiløse papirer, mens han hygger sig med at knalde callgirls, kaste dværge og sniffe coke i meget lange baner. Mesterligt gået af...Læs hele anmeldelsen

"The Skeleton Key" er en effektiv gyser med godt skuespil, uhyggestemning og en totalt overrumplende slutning. Historien udspiller sig i New Orleans' sumpede omegn og handler om den unge sygeplejerske Caroline (Kate Hudson), der flytter ind i et stort, gammelt hus for at passe ejeren Ben (John Hurt), der er lammet og ramt af afasi efter at have fået et slagtilfælde på husets mørke loft, og selv om det ser ud til, at det var på grund af alderdom, begynder Caroline at få en mistanke om, at der...Læs hele anmeldelsen

James Marsh har her begået den svære balancekunst at servere Stephen Hawkings liv som medrivende melodrama uden at kamme over i følelsesporno, hovedsagelig takket være Redmaynes fremragende præstation, der da også gav ham en Oscar.

En storartet dokumentarfilm om den italienske mester, som med blot et halvt dusin spillefilm satte varige spor i filmhistorien og her bliver hyldet af store instruktører som Clint Eastwood, Stephen Spielberg, Martin Scorsese og Quentin Tarantino, der alle erkender at stå i bundløs gæld til ham. Ennio Morricone beretter om sit og Leones symbiotiske samarbejde, familie og venner fortæller om, hvordan han var privat, og skuespillere som Robert De Niro og Jennifer Conelly om, hvordan han var at...Læs hele anmeldelsen

Der er lavet bedre krigsfilm, men ikke mange. 

Det er enogtyve år siden, jeg så den første gang i Imperial. 

Det var et godt gensyn, dog ikke med underteksterne, som var nye og beklageligt ringere end Lasse Schmidts i biografudgaven. SDI skulle skamme sig. Og HBO bør stramme op og finde bedre leverandører.

Sjovt at gense en masse dengang unge og ukendte skuespillere, som siden har indtaget Hollywood i stor stil. Giovanni Ribisi, Vin Diesel, Barry Pepper, Jeremy Davies,...Læs hele anmeldelsen

I Brad Birds MI4-film (min personlige favorit) er der flere umulige opgaver: Man skal infiltrere Kreml og bagefter arrangere et kompliceret dobbeltmøde mellem to skurke i verdens højeste bygning i Dubai. Begge gange går alting naturligvis galt. Det hele ender i Indien, hvor man også kommer i kapløb med tiden for at forhindre et atommissil i at ramme San Francisco. Teamet suppleres med en ny fast person, Brandt (spillet af Jeremy Renner). Vi får at vide, at Julia er blevet skilt fra Ethan og...Læs hele anmeldelsen

Nok den bedste MI-film indtil videre, og det siger ikke så lidt. Et kringlet, men velskrevet og -serveret plot med masser af dobbeltagenter, stunts og bil- og helikopterjagter. Glimrende cast med Tordenskjolds soldater, Benji og Luther, samt Ilsa (Rebecca Ferguson), som ser ud til at være kommet for at blive. Michelle Monaghan er også med igen, og selv træmanden Henry Cavill yder en glimrende præstation. Også skurken Sean Harris er tilbage, og denne gang har han fået fingre i to atombomber,...Læs hele anmeldelsen

For fjerde gang på en måneds tid har jeg lige set forrygende action med vilde slagsmål i og på et løbsk tog. Først tv-serien 'Citadel', så 'Extraction 2', så 'Indiana Jones and the Dial of Destiny' og nu 'Mission Impossible 7: Dead Reckoning Part 1', og den sidste er klart den bedste, selv om 'Extraction 2' er tæt...Læs hele anmeldelsen

Så fik jeg lige genset Spielbergs Philip K. Dick-film 13 år efter og var mest forbløffet over, hvor lidt jeg egentlig kunne huske af handlingen, og hvor skidegod den faktisk er. Jeg gav den oprindelig kun tre stjerner, fordi der var et eller andet plothul, jeg var meget utilfreds med, men det kunne jeg så bare ikke få øje på den her gang. Min dårlige hukommelse længe leve! Nu ved jeg, at jeg formentlig kan gense mine yndlingsfilm med stort udbytte, fordi 90% af handlingen er pist væk oven i...Læs hele anmeldelsen

Luc Besson sætter sig mellem to stole med noget så utraditionelt som en filosofisk voldsfilm, der slår bro mellem kvantefysik og religion, og taber dermed en stor del af publikum på gulvet. Trist, for filmen er faktisk hamrende god, og selv synes jeg, meningen bliver skåret ud i pap, men det var tydeligt, at ikke alle i salen fangede pointen.

Måske den mest rystende film, der nogensinde er lavet om Holocaust, fordi den skærer helt ind til benet ved at fortælle historien gennem et barns øjne. 

Bruno (Asa Butterfield) er en otteårig dreng, der vokser op i Hitlers Tyskland og oplever Holocaust på så nært hold, man overhovedet kan komme. Efter at hans far (David Thewlis) er blevet udnævnt til kommandant for en koncentrationslejr, bliver Bruno ven med Shmuel (Jack Scanlon), som bor på den anden side af familiens havemur. Mere...Læs hele anmeldelsen

En af de bedste sci-fi-gysere nogensinde. De er isoleret i ishelvedet, monstret er uforståeligt, døden venter. En mand tager kampen op.

Blev rost for de ulækre effekter i en samtid, der eller ikke var så glad for den. Men er en klassiker på linje med Alien - Den ottende passager.

Det er anden gang, jeg ser filmen, og jeg er stadig lige begejstret for Guillermo del Toros stemningsfulde Corman/Hammer/Poe-pastiche. Min familie var dog sur over, at jeg havde markedsført den som “romantisk” for at lokke dem til at se den. Men det er den jo altså også, selv om ordet nok snarere er “skrækromantisk” (det, der på nudansk aldeles misforstået kaldes “gotisk”). De tre hovedroller er eksemplarisk besat af Hiddleston, Chastain og Wasikowska, fint sekunderet af Charlie Hunnam, hvis...Læs hele anmeldelsen

Rivalisering mellem brudepiger om, hvem der er brudens bedste ven, truer med at vende op og ned på en arbejdsløs konditors liv.

Vildt original og underholdende. Kristen Wiig er fantastisk. Årets bedste komedie.

“Lost” møder “Fluernes herre” og “Alive” i “Yellowjackets”, der handler om en flok fodboldspillende teenagepiger, som sammen med deres træner i 1996 styrter ned med et fly i det nordlige Ontarios vildnis. Vi følger i flashbacks deres kamp for at overleve i de ugæstfri omgivelser, samtidig med, at vi møder dem som modne kvinder hjemme i New Jersey i 2021. De blev altså reddet dengang i 90'erne, men hvordan det gik til, har vi endnu til gode at få at vide. Og vigtigere endnu er: Hvad foregik...Læs hele anmeldelsen

Jeg er normalt ikke til zombiefilm, men det her er ganske effektiv og spektakulær underholdning, for i modsætning til de sløve, vaklende læs, man normalt præsenteres for, er zombierne her skræmmende hurtige og ekstremt aggressive. CGI-effekterne er meget overbevisende, og vi får også en troværdig forklaring på fænomenet: Menneskeheden er ramt af en ekstrem smitsom virus, og samfundet er brudt sammen. Minder det os om noget?

Nu så jeg den på en streamingtjeneste (husker ikke hvilken),...Læs hele anmeldelsen

Melbourne, 2003. Den jødiske Holocaust-overlever Lali Sokolov (Harvey Keitel) beretter sin livshistorie til den vordende forfatter Heather Morris (Melanie Lynskey).  Det er en fortælling om kærlighed, selvopholdelsesdrift og ufattelige lidelser.

Det begynder i 1942, da den unge Lali (Jonah Hauer-King) melder sig frivilligt til "arbejdstjeneste" for den slovakiske stat, men ender med at blive sendt til den berygtede koncentrationslejr Auschwitz, hvor de, der ikke bliver myrdet ved...Læs hele anmeldelsen

På Netflix kører en rigtig god dokumentarserie, der hedder The Movies That Made Us, som fortæller om optagelserne af kendte film som Back to the Future, Dirty Dancing og Aliens. Det sker åbenbart temmelig tit, at der går ged i produktionen, og det er ret interessant at dykke ned i, hvis man kender filmen. The Godfather har Netflix (endnu) ikke taget under behandling, men det har Paramount+ med dokudramaet The Offer, der handler om de ufattelige problemer, verdens bedste gangsterfilm løb ind...Læs hele anmeldelsen

I sommeren 1979 er en gruppe venner vidne til en togulykke og udsættes efterfølgende for uforklarlige hændelser i deres lille by.

Fed film! Spielberg og J.J. Abrams er et rigtig godt team.

Jack Bauer gik på pension, men er nu genopstået i skikkelse af John Weir, også spillet af Kiefer Sutherland, og både han, Charles Dance og manuskriptforfatterne er i topform.

Titlen er velvalgt. Ligesom Alice falder ned i kaninhullet og ender i Eventyrland, bliver Weir, der lever af at rådgive erhvervsledere om, hvordan de kan tage fusen på deres konkurrenter, selv offer for en labyrintisk og totalt uigennemskuelig konspiration. Noget er ravruskende galt, men han aner ikke hvad. Kun,...Læs hele anmeldelsen

Christopher Nolans biopic om fysikeren J. Robert Oppenheimer, der fik tilnavnet "atombombens fader", er en flot film, der har fået vildt gode anmeldelser, både på Imdb, hvor scoren i skrivende stund er 9.0 (lige så højt som Nolans egen "Dark Knight"), og Rotten Tomatoes, hvor både kritikere og publikum ligger på 94 %. Jeg vil dog tillade mig at dryppe lidt malurt i bægeret og sige, at den med sine tre timer ikke bare er lige lovlig lang, men alt for lang. Jeg vil vove at påstå, at den ville...Læs hele anmeldelsen

I J.J. Abrams’ MI3-film bortføres og fanges den farlige våbenhandler Davian (Philip Seymour Hoffman) af Ethans team, men slipper fra dem og hævner sig ved at bortføre Ethans forlovede Julia. Den umulige opgave er bortførelsen af Davian fra Vatikanet ved højlys dag. Og en ekstra mission er at få fat i filmens macguffin (kaldet The Rabbit’s Foot) i Shanghai. Alt ender godt (for denne gang). Vi får også omsider et tiltrængt indblik i, hvordan teamet laver de masker (og stemmeforvrængere), de så...Læs hele anmeldelsen

Brian de Palmas film er lidt gammeldags i stilen, men holder stort set stadig. Den umulige opgave her er at stjæle data fra CIA’s hovedkvarter i Langley. Vi får den ikoniske scene (tyvstjålet fra “Topkapi”) med Tom Cruise hængende i tynde wirer over et trykfølsomt gulv. En scene, der visuelt refereres til i næsten hver eneste af de følgende film.

Minsandten om de ikke har læst min kritik af den første film, hvor jeg brokkede mig over, at Bryce Dallas Howard rendte rundt med stilethæle ude i junglen uden at hænge fast en eneste gang. Nu har de givet hende flade sko, og det skal de søreme have et halvt point for. Historien, der låner skamløst fra alle tidligere øglefilm, er ikke spor original, men der er knald på fra start til slut,  de mange effekter er uangribeligt gode, og Chris Pratt er både helt og comic...Læs hele anmeldelsen

Bundsolid og helvedes godt sammenskruet thriller af den gamle skole.

Ligesom "The Artist" er denne film en kærlig insider-hyldest til filmkunsten, og teknisk set er den genial. Den ligner en overdådig gave til alverdens børn, men den er alt for lang til et ungt publikum, og for en voksen ville det kræve en næsten umenneskelig tilsidesættelse af almindelig skepsis at acceptere en sådan overflod af plothuller. Men hvem bekymrer sig om ingredienserne i en dejlig dessert? Her er masser af sukker og tomme kalorier, men det er en kage, der...Læs hele anmeldelsen

Denne spøjse og vellykkede hybrid af “Scream” og “Groundhog Day” giver slasher-genren en tiltrængt saltvandsindsprøjtning. Tree bliver myrdet af mystisk maskeret person, men vågner op næste morgen – eller rettere samme morgen. Hun er fanget i en tidssløjfe, som hun først kan komme ud af, når hun får uskadeliggjort morderen, der slår hende ihjel igen og igen. Rigtig god underholdning, og ikke kun for letskræmte teenagere.

"Grr, men". Obskønt velkoreograferede slåskampe med hænder, kniv, pistol, maskingevær og håndgranater.

Alle bander slår hinanden ihjel ført af et ultratyndt plot. Skulle, jep, have været et Playstation spil.

9½ time? De gik forbløffende hurtigt og mange af de her kampe var på højde med The Raid: Redemption, Collateral, Dredd og hvor der ellers prygles igennem.

Meget sadistisk og med...Læs hele anmeldelsen

Da Universal Studios udviklede Fast Five, gik de bevidst væk fra gaderæs-temaet, der var fremherskende i de tidligere film i serien, for at forvandle franchisen til en heist-actionserie, der involverer biler. På den måde håbede de at tiltrække et bredere publikum, som ellers ville blive afskrækket af det hidtidige, noget enøjede fokus på bilkultur. Fast Five betragtes derfor som en overgangsfilm,  der kun indeholder ét bilræs og lægger mere vægt på actionsekvenser som skuddueller, slagsmål...Læs hele anmeldelsen

Den spændende og autentiske historie om Jan Bålsrud, der i 1943 i månedsvis blev jagtet af Gestapo gennem det nordligste Norge, indtil han efter ufattelige strabadser til sidst nåede i sikkerhed i Sverige. Han måtte blandt andet amputere sine koldbrandsangrebne tæer, og i filmatiseringen fra 1957, “Ni liv”, som jeg så som dreng og aldrig har glemt, gjorde han det så vidt jeg husker med låget af en konservesdåse. Her bruger han “bare” en sløv kniv. 

Filmen, der sagtens kan sammenlignes...Læs hele anmeldelsen

Der synes for tiden at være en skarp konkurrence om, hvem der kan levere den bedste Churchill-portrættering: Albert Finney, Brendan Gleeson, John Lithgow, Brian Cox og nu Gary Oldman. Jeg har svært ved at kåre en vinder, men Oldman gør det i hvert fald fortræffeligt her. Om det er ham, makeup-artisten eller dem begge, der måske får en Oscar, må tiden vise.

Wes Anderson er kendt for at lave skæve, lidt underlige film, og Asteroid City er ingen undtagelse. Faktisk er det den mest underlige af hans film, som jeg har set, på flere måder.

Titlens Asteroid City er en lille ørkenby, mest kendt for det meteorkrater som har givet byen navn og for den rest af meteoren som er udstillet samme sted.. Ellers er der ikke meget andet end et motel, en diner, et bilværksted og en forskningsstation. Året er 1955, hvor byen lægger hus til en...Læs hele anmeldelsen

Efter succesen med "1883" stod det klart, at der måtte komme mere om Dutton-familiens saga, formentlig hele vejen op til nutidsdramaet "Yellowstone", som også er en publikumsfavorit, der snart blænder op for femte sæson. Taylor Sheridan har fået så meget blod på tanden, at han ikke længere kan nøjes med miniserier, men allerede har bebudet sæson 2 af "1923", ligesom "1883" også kommer til at fortsætte. Det næste projekt bliver jo så nok "1963", hvis 40-års-logikken skal holde.

"1923"...Læs hele anmeldelsen

Henrik Kaufmann var ambassadør i Washington, da Danmark blev besat af Tyskland, og han nægtede at acceptere statsminister Staunings samarbejde med nazisterne og gik i stedet egne veje ved at udnævne sig selv til repræsentant for "Det Frie Danmark" og tillade amerikanerne at bygge baser på Grønland. Til gengæld fik han rådighed over halvdelen af sit lands guldreserver, der befandt sig i USA, og kunne således finansiere andre danske ambassader (blandt andet i Argentina og Portugal), der...Læs hele anmeldelsen

Natalie Portmann medvirkede i denne film, året efter at hun vandt en Oscar for "Black Swan", og fik skældud af snobbede fans og kritikere. Jeg synes nu, filmen er en harmløs bagatel, der viser hendes spændvidde. Hun er sød og dejlig at se på, og jeg skulle mene, at de fleste mænd ville sige pænt ja tak til hende som bolleven. Det gør Ashton Kutcher i hvert fald.

Hvad det ender med, kan enhver jo forudsige, så det er rejsen derhen, det handler om her...Læs hele anmeldelsen

Flot og medrivende historisk drama om en australsk far, der tager til Tyrkiet for at finde sine tre sønner, der er meldt savnet efter slaget ved Gallipoli. Lovende instruktørdebut for Russell Crowe, der også selv spiller hovedrollen.

Alexander Paynes første film siden "Downsizing" foregår i 1970, og Paul Giamatti, som tidligere arbejdede sammen med instruktøren i "Sideways", spiller Paul Hunham, mangeårig historielærer på en drengekostskole i New England. Han er USA's svar på lektor Blomme, en dybt usympatisk plageånd, der er foragtet af sine elever, hvilket han i øvrigt er stolt af. Desværre har han fået til opgave at blive tilbage i den kommende juleferie, så han kan holde øje med en gruppe...Læs hele anmeldelsen

Pludselig skifter man hovedperson i serien. Væk er Paul Walker, og i film nummer 3 kommer Lucas Black ind fra højre i rollen som Sean Boswell, en skidt 18-årig knægt, der sendes over til sin udstationerede far i Japan for at undgå at blive fængslet for gaderæs i USA. Lucas Black var på indspilningstidspunktet 23 år og lidt for gammel til rollen, men pyt ... det er jo bilerne og damerne, det drejer sig om her ─ og ikke mindst det japanske bagtæppe samt vinklen hjulspind eller drifting...Læs hele anmeldelsen

Set i bakspejlet ligner det et fjollet udkast til en meget bedre film, men det lægger man ikke mærke til det, mens musikken spiller. Og så er det jo altså en romantisk sci-fi-thriller, og de hænger ikke på træerne.

Plottet er så sindssygt indviklet, at jeg ikke kan gennemskue, om det er totalt udspekuleret eller det rene vrøvl, og det er jo en smart måde at eliminere plothullerne på. Under alle omstændigheder var jeg godt underholdt, og det er jo hovedsagen.

Endnu en af de mange ufortalte historier fra Anden Verdenskrig, som stadig dukker op, denne gang om den norsk-svenske skuespillerinde Sonja Wigert, som mistede al respekt fra sine landsmænd, da hun blev den tyske besættelsesmagts leder Josef Terbovens elskerinde. Først efter krigen kom det frem, at hun havde fraterniseet med fjenden for at redde sin far ud af koncentrationslejren Grini og samtidig havde spioneret for svenskerne. Men på trods af dette genvandt hun aldrig sine landsmænds...Læs hele anmeldelsen

Sød og sjov funny animals-komedie med masser af musik.

Et par år efter Hitchcock havde optaget rystende dokumentation i Tysklands befriede koncentrationslejre, optog han filmen Rebet, der stiller to spørgsmål:

• Har overmennesker ret til at udrydde undermennesker?
• Kan man optage en film i ét hug, uden tydelige klip?

Svarene er "Nej, ike rigtig" og "Ja, sådan cirka."

Man får på intet tidspunkt sympati for morderne. Al deres overmenneskesnak og den mest selvsikres sadisme er ganske frastødende.

Den...Læs hele anmeldelsen

Christopher McQuarrie (manden der skrev “The Usual Suspects”) overtager instruktørstolen, og dér bliver han siddende i hvert fald de næste fire film. Denne gang er Ethans team oppe mod en hemmelig forbryderorganisation kaldet The Syndicate, ledet af den tidligere MI6-agent Solomon Lane (Sean Harris). Den umulige mission er at kidnappe den engelske premierminister, fordi kun hans stemme kan åbne en krypteret besked. I filmen møder vi også dobbeltagenten Ilsa Faust (Rebecca Ferguson, kendt fra...Læs hele anmeldelsen

Det var med blandede følelser, jeg så den film, for jeg har lige læst bogen og var virkelig irriteret over de ting, Arcel og Nørgaard har ændret og udeladt. Men i rulleteksterne står ganske rigtigt "BASERET på romanen Kvinden i Buret", og sådan må det jo være, når man koger en murstensroman ned til små to timer på det hvide lærred: Der klippes og skæres hæle og tæer. Men jeg forstår ved gud ikke, hvorfor en del af handlingen pludselig er henlagt til Sverige, medmindre det er for at behage...Læs hele anmeldelsen

Solid fortsættelse, som i virkeligheden blot er en remake af 'Jurassic Park' med endnu mere knald på. Og når de nu selv gør opmærksom på det i dialogen, undrer det mig såre, hvordan Bryce Howard kan fise rundt i regnskovbunden med firetommers stiletter uden at hænge fast bare en gang imellem.

Ikke så ringe endda.

Den film var betydelig bedre, end jeg havde regnet med, da jeg så, at skrigeskinken Anne-Grethe Bjarup Riis havde instrueret. Aha-forklaringen kom i rulleteksterne (Teknisk instruktør: Anders Refn).

Nå, men alt i alt er det faktisk en fin og velcastet lille film, der formår at male et overbevisende tids- og miljøbillede og bringe nogle eksistentielle spørgsmål i fokus.

Paul Walker omkom (ironisk nok i en bilulykke) under optagelserne til denne film, men den  blev færdiggjort ved hjælp af cgi og standins, og det er så godt lavet, at man ikke bemærker det. Instruktøren er da også veteranen James Wan (bedst kendt fra Saw-serien), som sammen med Universal valgte ikke at lade Brian O'Conner (Walker) dø i et flammehav, men blot trække sig tilbage for at hellige sig familien. Slutningen er en smuk hyldest til Paul Walker.

Historiens antagonist er galningen...Læs hele anmeldelsen

Ideen med at neddrosle det oprindelige bilræs-tema og i stedet fokusere på spektakulære røverier gav pote med Fast Five, der blev en kæmpesucces, som Universal naturligvis forsøgte at gentage, endnu en gang med Justin Lin ved roret. Filmen, der handler om et opgør med en konkurrerende bande ledet af Owen Shaw (Luke Evans), er bestemt ikke dårlig, og tredje akt, der involverer et militært transportfly, som skal forhindres i at lette, er intet mindre end forrygende. Letty (Michelle Rodriguez...Læs hele anmeldelsen

Kammerthriller, der hist og pist virker lovlig konstrueret, men hey - det er science fiction, og det er velbegavet.

Filmsnobber er normalt vilde med Alexander Paynes film. “Sideways” og “The Descendants” fik mange gode anmeldelser. Men de amerikanske kritikere på Rotten Tomatoes kan ikke lide denne film, der halter en del i fortællerytmen og ikke rigtig ved, hvad den vil. Selv var jeg dog godt underholdt. 

Det hele begynder som science fiction med ideen om, at miniaturisering af mennesker kunne løse overbefolkningsproblemet, og glider så langsomt over i en rørende romance mellem Matt Damon og en...Læs hele anmeldelsen

Så kom der lige en hale på Dexter-serien, hvis sidste sæson var en katastrofe. Men er denne miniserie god? Ja og nej. Det er en underholdende, om end temmelig konstrueret historie, men jeg sumpede den da i løbet af to dage, så kedelig er den bestemt ikke. Jeg brød mig dog slet ikke om slutningen, som jeg ikke kan røbe ret meget om, ud over at de to hovedpersoner begge gjorde noget, de aldrig ville have gjort. Dermed røg troværdigheden. Det ville have været bedre med en åben slutning ligesom...Læs hele anmeldelsen

Historiens hovedperson er Jamie Ashen (Ryan Kwanten), hvis kone bliver dræbt ─ hendes tunge bliver revet ud af munden på hende ─ selv om der ikke var andre mennesker til stede; kun en bugtalerdukke. Kriminalbetjenten Jim Lipton (Donnie Wahlberg) tror, at Jamie er skyldig som ind i helvede ... men kan intet bevise. Sagen fører os tilbage til Jaimies hjemby og en død bugtaler ved navn Mary Shaw og hendes uhyggelige dukker ...

"Dead Silence" er en god, solid thriller. Den har nogle...Læs hele anmeldelsen

Endelig kom der en både sjov og spændende Transformerfilm, denne gang en prequel, der foregår i 1987. Konceptet er stadig fuldstændig idiotisk, men Hailee Steinfeld og resten af holdet charmerer sig gennem den fjollede historie og redder Jorden. Selv John Cena spiller ordentligt denne gang. :-) Jeg tror, børn vil elske den, og det er nok også mest dem, filmen er lavet til.

Michael Mann kan endnu, og her er endnu en god grund til at skide på Imdb og Rotten Tomatoes' målinger. "Black Hat" er en velproduceret spændingsfilm serveret med æstetisk elegance. Man kunne indvende, at den er lovlig lang i optrækket, men det gør man altså bare ikke. Hvis man ved bare en smule om computere og programmering, er det her frydefuld teknoporno.

Rigtig god thriller om kvinde (Mary Elizabeth Winstead), der efter et trafikuheld vågner op i en underjordisk bunker hos en tilsyneladende gal mand (John Goodman), der påstår, at dommedag har fundet sted oppe på overfladen, og at det betyder den visse død at begive sig derop. Gode gys og fin slutning, men det er lidt ærgerligt, at filmens titel og de associationer den giver, røber lige lovlig meget.

Richard Curtis er manden, der gav os manuskripter til “Fire bryllupper og en begravelse”, “Love, Actually” og andre fine film, og her har vi en rigtig god idé, som desværre tabes på gulvet og ender i en gang planløst fjolleri, som selv en instruktør som Danny Boyle desværre ikke formår at rette op på.

Efter en trafikulykke vågner musikeren Jack Malik op i en verden, hvor The Beatles aldrig har eksisteret. Han er tilsyneladende den eneste, der kan huske deres sange, og han beslutter at...Læs hele anmeldelsen

Genrekamæleonen Robert  Zemeckis har eksperimenteret en del med at blande animation og live action. Vi har foreløbig fået “Polar Express”, “Beowulf” og “A Christmas Carol” fra hans hånd, men ikke alle er lige begejstrede for denne raptus, som han nu fortsætter med “Welcome to Marwen”. Filmen bygger på en virkelig person, Mark Hogancamp, og den minilandsby, han har lavet som en slags traumeterapi for at komme over eftervirkningerne af et groft voldeligt overfald. Hogancamp spilles af Steve...Læs hele anmeldelsen

Det forløbne år må have sløjt for dansk film, hvis dette værk er det ypperste, der blev produceret. Jeg vil ikke kalde filmen decideret dårlig, men oscarværdig er den altså ikke, om end akademiet derovre har nomineret den, og tillykke med det. Jeg vil nu næsten love at æde min gamle tyskerhjelm, hvis den vinder. Det er en udviklingshistorie, der beskriver hovedpersonen sergent Rasmussens gradvise forvandling fra frådende tyskerhader til frelsende engel som følge af en række dødsfald, da de...Læs hele anmeldelsen

Sidste film på min Spielberg-træskoliste, som jeg havde udskudt i sytten år, fordi rygtet sagde, den var kedelig. Den var godt nok også lidt tung i optrækket, men da der først kom gang i den, var den såmænd fornøjelig nok. Dog ikke en film, jeg nogensinde gider se igen. Ud fra det, jeg havde læst, havde jeg en forestilling om, at det var en socialrealistisk sob story om en østeuropæisk immigrant, der er strandet i en lufthavn, men det viste sig til min glæde og overraskelse at være en lys og...Læs hele anmeldelsen

Jeg fatter ikke kritikkens sønderlemmelse af denne ganske udmærkede action-adventure-komedie. Det er jo bare en fjollet B-film og som sådan ganske underholdende. Sagde jeg B-film? Det er næppe rigtigt, for den oser langt væk af dyr produktion, og bortset fra en temmelig åndssvag slutning er der ikke ret meget at sætte fingeren på. Sindssygt flot hele vejen igennem, hæsblæsende ud over alle grænser, og det vrimler med mumier, som er betydelig sjovere end zombier, og det er endda lykkedes at...Læs hele anmeldelsen

Vin Diesel bliver pludselig sin elskede families værste fjende. Hvorfor? Ja, det er det, historien handler om, og der er som sædvanlig smæk for skillingen. Hvis du hele dit liv har ønsket at se en vild actionfilm med Diesel, Charlize Theron, Jason Statham og The Rock, har du den her. Og du bliver næppe skuffet. Maskinerne bliver større og større, og vi er efterhånden meget langt fra den subkultur, serien oprindelig blev lavet til, selv om bilerne stadig er med. Det er fotografering, klip,...Læs hele anmeldelsen

Positivt gensyn (2023) med den første film i serien, der med tiden er blevet Hollywoods syvendestørste franchise, hvilket ingen formentlig havde drømt om på det tidspunkt. I filmen møder vi en del af seriens blivende hovedpersoner, først og fremmest Brian O'Conner (Paul Walker) der som politimand i Los Angeles får til opgave at infiltrere en subkultur af gaderæsere under mistanke for at stå bag kapring af lastbiler på byens motorveje. Han forelsker sig i både miljøet og den skønne Mia (...Læs hele anmeldelsen

William Friedkins allersidste film, en slags genindspilning af Bogart-filmen "Mytteriet på Caine" (1954), er i mine øjne forholdsvis uinteressant, dels fordi originalen er meget bedre, dels fordi jeg ikke bryder mig om filmatiseret teater, men til enhver tid foretrækker en version, hvor det er billed- og ikke lydsiden, der dominerer. Historien er godt nok oprindelig en Pulitzerprisbelønnet roman af forfatteren Herman Wouk (1952), hvis handling finder sted under krigen i 1944, men Wouk skrev...Læs hele anmeldelsen

Jeg har aldrig brudt mig om Star Trek-universet, hvis aliens hovedsagelig består af (dårligt) sminkede mennesker, men sådan var det jo med lavbudget-serier i tresserne, og siden har man hængt på skidtet, fordi de gakkede fans ville gå amok, hvis man prøvede at lave det om. Så selv efter et reboot med en ny timeline er der intet nyt under solen. Når det så er er sagt, er filmen her ganske godt drejet. De obligatoriske plothuller, som Hollywood åbenbart ikke kan undgå, er der i rigt mål, men...Læs hele anmeldelsen

Miniserieudgaven af Caleb Carrs roman "The Alienist" er virkelig flot. Der er brugt tid og kræfter på at genskabe tidsbilledet, og hovedrollerne er godt besat. Især Daniel Brühl og Dakota Fanning stråler, hvorimod Luke Evans har det lidt svært som tredje hjul på giggen, men det er muligvis på grund af manuskriptet, der halter hen ad en hullet vej. Historien foregår i New York i 1896 og handler om jagten på en brutal seriemorder, der går efter trækkerdrenge. Spændende nok, men lige lovlig...Læs hele anmeldelsen

En fornøjelig tur ned ad The Extraterrestrial Highway og Memory Lane for sf-nørder, som vil elske alle filmens inside-jokes og referencer. Men jeg tror, at den er let at glemme.

John Woos MI2-udgave skæmmes (i hvert fald for mig) af de mange John Woo-manerer, der er mindst lige så irriterende som Guy Ritchies. Jeg hadede den første gang, men synes faktisk nu, at den er okay, især på grund af den purunge og pivlækre Thandie Newton, der giver actionfilmen et romantisk løft. I film #1 går Cruise formentlig i seng med Emmanuelle Béart, men det antydes kun. Her er der ingen tvivl. Ethan får sin Bond-babe, men det er så også sidste gang, man spilder tid på lir i denne...Læs hele anmeldelsen

En ny omgang løjer. Fremragende serveret, men det er ved at blive lidt ensformigt med alle de slagscener.

Jeg er enig med Jussi Adler Olsen i, at Zentropas filmatiseringer er mislykkede og ikke får bøgernes nuancer med. Assad, som er fejemand på Politigården og tidligere Saddam-torturbøddel, er i Zentropas udgave fuldbefaren dansk betjent med politiskilt, og Carl Mørch er en meget endimensional, sur gammel mand. Det fungerer ikke særlig godt, og jeg forstår godt, at Jussi har skiftet til Nordisk Film og ønsker Kaas kasseret. 

Når det så er sagt, er Hr. Boes filmatisering af "Journal 64"...Læs hele anmeldelsen

Underholdende, men uoriginal og ligegyldig popcornfilm, der for mit vedkommende allerede er glemt. Produktionen er flot, og det er svært at sætte fingeren på noget som helst ud over, at det hele er set 117 gange før. Den første Reacher-film var bedre. Og tv-serien, som Cruise ikke medvirker i, er tæt på et mesterværk.

Det var ikke noget glædeligt gensyn. Lige siden jeg så Indiana Jones #4 til premieren, har jeg ment, at folk var for kritiske over for filmen, men nu kan jeg godt se, at det er en af Spielbergs dårligste overhovedet. Manuskriptet er klart hovedskurken her, men hele produktionen virker uigennemtænkt og sjusket udført. Der er skam masser af god action, især i den forrygende indledning, hvor Indiana overlever en atombombesprængning, men historien er det rene nonsens med flere huller end en...Læs hele anmeldelsen

Fortsættelsen på "Happy Death Day" er ikke nær så god som 1′eren, som man absolut bør se, i hvert fald før man ser den her, hvor nogle fysiknørder kommer til at genskabe den tidssløjfe, der gjorde Tree Gelbmans fødselsdag til en blodig blanding af "Scream" og "Groundhog Day", men den er stadig værd at se for slasher-aficionados, selv om der næppe er kød nok tilbage på pølsepinden til en treer.

Den tiende film i serien er ganske som de andre: Masser af action, cgi og storfamiliesammenhold, og denne gang får Dom (Vin Diesel) den hævngerrige søn af en af sine gamle fjender (fra femmeren) på nakken. Han hedder Dante Reyes og spilles med rablende vanvid af Jason Momoa, og resten af de medvirkende er en parade af gamle kendinge: Michelle Rodriguez, Charlize Theron, Helen Mirren, Jason Statham, Michael Rooker, Nathalie Emmanuel og John Cena (for blot at nævne de mest prominente) samt The...Læs hele anmeldelsen

På ingen måde Biers bedste film, og heller ikke Anders Thomas Jensens bedste manuskript, om end den (i modsætning til "Hævnen", som jo var for seriøs til den slags) kan blære sig med et par gode oneliners - men alligevel charmerer filmen os en smule, mens den kører, mest på grund af Brosnans tilstedeværelse. Er dog ret sikker på, at jeg har glemt alt om den om en uges tid.

Historien om flugten fra et af Pinochets torturcentre, der var maskeret som tilholdssted for religiøs sekt. En anelse spændende til allersidst à la Argo.

For 100 år siden var byen Chicago allerede et ret kriminelt og korrupt sted.  Folk skød hinanden i ét væk og pressen skrev farverige historier mens retten gik sin skæve gang.

Musicalen Chicago er noget så sjældent som 10-20 sangnumre om to sexede morderskers forsøg på at slippe for dødsstraf og lang indeburing i 1920'ernes Chicago.

Jeg er ikke den store musical-ynder. Men intrigen var lige lidt...Læs hele anmeldelsen

Pænt vellykket underholdning for dummernikker.

Bob Marley: One Love er en dramadokumentar om (du gætter det aldrig!) den berømte reggae-musiker Bob Marley. Filmen begynder i 1976, hvor Jamaica er plaget af bandekrig og politisk vold. Bob Marley, der allerede på dette tidspunkt er en stor international stjerne med hits som "I Shot the Sheriff" og "No Woman, No Cry", står for at skulle optræde ved en stor gratis udendørs koncert, der skal promovere fred. Han håber at blive en samlende stemme for sit splittede land, men inden...Læs hele anmeldelsen

Det første, der undrede mig her, var at Vin Diesel, der jo var med i 1'eren, ikke figurerer på rollelisten. Men på dette tidspunkt var der ingen, der havde nogen anelse om, at filmserien ville udvikle sig til filmhistoriens pt. syvendestørste franchise. Men Diesel var med i en cameo i 3'eren og derefter i alle de efterfølgende film. Efter Paul Walkers død blev han seriens ubestridte frontfigur. Til gengæld præsenteres vi for endnu en fast figur, Roman Pearce (Tyrese Gibson), som er blevet...Læs hele anmeldelsen

Michael Bay for fuld udblæsning med pyroteknik, musikvideoklipning og ikke mindst amerikansk patriotisme. Bestemt ikke nogen dårlig krigsfilm, men heller ikke meget at skrive hjem om, ud over at krig er og bliver noget lort ─ og så naturligvis den indlysende kendsgerning, at hvis man vælger at arbejde for CIA og lade sig udstationere i Libyen, er man fandeme selv ude om det.

Jeg fandt historien småkedelig, hadede tegnestilen og har givetvis glemt alt om den film i morgen. Men jeg er stensikker på, at ungerne vil elske den.

Vidunderbarnet Henry finder ud af, at politichef-naboen piller ved sin søde steddatter (han spilles naturligvis af Dean Norris, så vi ikke er i tvivl om, at han er en grimmer karl). Desværre dør den klejne Henry af en hjernesvulst, før han kan gøre noget ved det, og efterlader derfor sin nøje udtænkte attentatplan til sin stakkels mor, den yndige Naomi Watts. Det hele truer med at gå op i en spids, men så kommer tilfældet, forsynet, den gode gud eller hvem det nu kan være og fikser det hele...Læs hele anmeldelsen

Okay som reboot med den hidtil ufortalte forhistorie, og så burde det være slut med dette latterlige, forældede koncept. Find på noget nyt, folkens! Rigtige rumvæsner, tak - ikke bare sminkede mennesker. Klingoner, vulcanere og romulanere ligner lort. CGI er blevet opfundet, for Guds skyld!

Filmen er mest en lommepsykologisk karakterstudie (eller rettere en håndfuld karakterstudier samlet i én person), og McAvoy leverer en udmærket præstation, men så heller ikke mere. Historien handler om en intern krig mellem den gale hovedpersons mange personligheder og er interessant et pænt stykke hen ad vejen, men ender i det reneste, skæreste vrøvl på Friday 13th-niveau. Ser man på Shyamalans samlede produktion, er det tydeligt, at manden er en filmisk spædekalv, der ikke rigtig forstår...Læs hele anmeldelsen

20 år er gået, siden den udmærkede high school-komedie Mean Girls så biografens mørke. Den har siden fået en dårlig opfølger eller to og er blevet lavet til en gangbar musical.

Men verdensmarkedet skal lige støvsuges helt for løstsiddende penge, så musicalen er nu blevet til en længererækkende film.

Hvad er så nyt 20 år efter?

Ikke så meget.

Manuskript og skuespillere er lige en tand mindre skarpe, men så er der flere lyserøde...Læs hele anmeldelsen

Af alle ukurante julesange (altså alle dem, der er kommet til den oprindelige perfekte liste, siden jeg var barn) hader jeg nok “Søren Banjomus” mest, og på andenpladsen kommer “Last Christmas”. At man ligefrem har lavet en film over den, er lidt af en udfordring, som jeg besluttede mig at tage op. Det var svært for mig at finde rundt i historien, som er noget forbandet rod med distraherende, overflødige sidehistorier, men den handler om en forvirret ung pige, Kate (Emilia Clarke), som er...Læs hele anmeldelsen

Småkedelig biopic med flot præstation af Jeremy Renner.

Uoplagt, kaotisk manuskript gør dette til en gevaldig skuffelse oven på den geniale 1'er. Øv, øv, øv. Men Chloë Grace Moretz er fantastisk. Hun bliver superstjerne.

Lige så begejstret jeg var for Brandon Cronenbergs forrige film, Possessor, lige så skuffet blev jeg over at se infinity Pool, der er et stykke venstrehåndsarbejde camoufleret som horrorkunst, og kritikerne synes generelt at være hoppet på limpinden.

Et rigt ægtepar holder ferie i en fiktiv ø-nation et ukendt sted på kloden (men optaget i Kroatien), hvor stort set alle idømmes dødsstraf for hvad som helst, men hvor man for penge kan købe sig til at få lavet en...Læs hele anmeldelsen

Pænt kikset spaghettiwestern-pastiche, der slet ikke rammer tonen.