Bedste film på streaming lige nu: Nordisk Film+

Anders Thomas Jensen slår til igen, denne gang hårdere og bedre end nogensinde. Selv hans "Blinkende lygter" blegner i forhold til denne mesterlige blanding af action og komik. Tordenskjolds soldater, Mikkelsen, Kaas og Bro, suppleres denne gang med Lars Brygmann og Roland Møller i en velproduceret historie, der balancerer perfekt mellem drama, komik og det rene vanvid. Den PTSD-ramte soldat Mads Mikkelsen kaldes hjem fra Mellemøsten, da hans kone bliver dræbt i en togulykke, som...Læs hele anmeldelsen

Et glædeligt gensyn! Anders Matthesens minimalistiske mesterværk fra 2004 holder hundrede procent og er faktisk mere aktuelt end nogensinde i disse kedelige tider, hvor den bramfri del af vort hjemlands humor er hårdt trængt af politisk korrekte mørkemænd og (ikke mindst) -kvinder. Filmen om Terkel, Fede Dorit, Jason og alle de andre samspilsramte møgunger burde sammen med muhammedtegningerne være tvangspensum på kurser for vordende immigranter, så de kan lære danskernes særprægede håne-,...Læs hele anmeldelsen

Det er svært at afgøre, om “Terkel i knibe” stadig er den bedste danske film nogensinde, nu hvor den har fået kamp til stregen af Anders Matthesens nyeste animationsfilm, der er mindst lige så respektløs og hylende morsom som forgængeren, men eftersom tegnestilen er knap så minimalistisk her, får den min stemme. Det er vildt imponerende, så langt tegnedrengene på A-film er kommet, siden de trådte barneskoene på Valhalla, og Matthesens historie er sød, sjov,...Læs hele anmeldelsen

Her har vi noget så sjældent som en rigtig god og spændende og aktuelt vedkommende film med et mystisk, interessant og originalt plot og høj produktionsværdi. Desværre kan jeg ikke fortælle ret meget mere. En væsentlig del af oplevelsen vil gå tabt, hvis man på forhånd ved noget om handlingen eller ser traileren (som i øvrigt er totalt misvisende), så lad være med det. Det eneste, jeg kan og vil sige, er, at historien begynder på en sydstatsplantage, som også er lokalt hovedkvarter for den...Læs hele anmeldelsen

Man har taget sig en del friheder i fortællingen af dette historiske drama, men hold da kæft, hvor er den film storartet lavet. Nikolaj Arcel giver distanceblænderen von Trier totalt baghjul her.

En autentisk historie. Vi er i starten af tresserne efter Cubakrisen og før tragedien i Dallas. Den sorte koncertpianist Donald Shirley har fået armen vredet om af pladeselskabet og er blevet presset til at tage på turné med sin trio og spille mere kontemporær musik. Han har brug for en chauffør og hyrer Bronx-italieneren Tony Vallelonga som chauffør og bodyguard. Især det sidste bliver der brug for i sydstaterne, der på det tidspunkt stadig klyngede sig til et forældet apartheidsystem, hvor...Læs hele anmeldelsen

En herlig bekræftelse på, at animationsfilm ikke kun er for børn. Et must for alle hundevenner.

Stallone, Schwarzenegger, Caviezel, Sam Neill, Vincent D'Onofrio, Vinnie Jones. Det kan umuligt gå galt med den besætning, og det gør det da heller ikke. Fremragende underholdning for drengerøve.

Denne genoplivning af den næsten uddøde hollywoodmusicalgenre er noget af et vovestykke. Selve historien er bestemt ikke noget at skrive hjem om: Dreng møder pige, dreng mister pige og ... siger ikke mere, da det måske alligevel ender lidt anderledes end forventet. Den meget lange og forholdsvis begivenhedsløse forestilling er totalt afhængig af de to hovedpersoners udstråling og charme, og havde det ikke lige været Stone og Gosling, kunne det nemt være gået gruelig galt. Men de klarer det...Læs hele anmeldelsen

Stjernespækket seriemorderthriller, som uforståeligt og ufortjent har fået på hattepulden af kritikerne på Rotten Tomatoes. Jeg fandt den veldrejet, spændende og hårrejsende ubehagelig på den fede måde, og slutningen har et fedt twist, som du næppe regner ud på forhånd. Jeg gjorde i hvert fald ikke. En ung mand, som er godt og grundigt syg i potten, samler på unge piger, som han holder indespærret i sin kælder for at gøre unævnelige ting ved dem, før han slår dem ihjel. Politiet (anført af...Læs hele anmeldelsen

Ideen er hammergod. Synsk detektiv (Hopkins) jagter synsk seriemorder (Farrell), som beklageligvis er en anelse mere synsk end detektiven og hele tiden forudser hans næste træk. Mere er der sådan set ikke at sige uden at røbe handlingen, ud over at der er kælet for æstetikken med masser af blod og biljagter uden at forhindre dybt moralske spørgsmål i at blive taget under behandling. Lige en film efter mit hoved, og fuck alle de dumme kritikere, der ikke kan lide den.

Det her er nok den mest ubehagelige film, jeg har set siden “Eden Lake”, og det er ikke på den fede måde, for den virker faktisk efter hensigten, hvis man meget gerne vil skræmmes. Jeg har ikke lyst til at se den igen, og jeg har egentlig heller ikke lyst til at anbefale den, men er nødt til at anerkende, at den dæleme er godt lavet. Stemningen starter med sol og sommer i en ferie i Toscana, hvor en ung dansk familie møder en tilsvarende nederlandsk og bliver...Læs hele anmeldelsen

Historien er ligesom forgængeren sød, sjov, spændende og vidunderligt politisk ukorrekt, men originaliteten skal stadig findes i den første film, selv om det er fuldt forståeligt, at succesen skulle følges op. Næste gang kunne jeg rigtig godt tænke mig at blive overrumplet af noget helt nyt og uventet fra Matthesen.

Lyt ikke til dumme, snobbede kritikere. Det her er en glimrende genindspilning af Bronson-klassikeren. Hvis du er glubsk actionfanatiker med hang til meningsløs vold og spektakulær pyroteknik, er det lige en film for dig. Jason Statham og Ben Foster i topform.

Kvindelige snigmordere har været på mode, siden Luc Besson lavede “La femme Nikita”, og James Bond-instruktøren Martin Campbells sidste skud på stammen med Maggie Q i hovedrollen er en af de bedre. Selv om det ikke lykkes hundrede procent, er det tydeligt, at manuskriptforfatteren Richard Wenk (“The Equalizer”) har forsøgt at undgå de værste klicheer, og hans dialoger kan sagtens måle sig med de bedste af Shane Black. Så godt det nu kan lade sig gøre i en film, der sprudler af action, er...Læs hele anmeldelsen

En dansk hjertekirurg med indvandrerbaggrund mister sin lillebror i et banderelateret overfald og opgiver sin privilegerede overklassetilværelse for at springe ud som maskeret hævner.

En film, der gør indtryk. Dels fordi man ikke er vant til den slags blodig action i danske film, dels på grund af det miljø, som vi gamle hvide mænd ved findes, men sjældent får indblik i, og i særdeleshed på grund af Dar Salims dynamiske præstation. Efter "The Covenant" er...Læs hele anmeldelsen

I en nær fremtid (som ikke teknologisk kan skelnes fra nutiden) står verden over for et massivt problem: Der er ikke født nogen børn i 18 år. Alle kvinder i hele verden er blevet sterile, uden nogen videre forklaring. De fleste af verdens samfund er kollapset i det anarki, som er fulgt i hælene på katastrofen, men Storbritannien holder stand, om end styret er blevet mere fascistisk, hvad der har affødt flere modstandsbevægelser. Vores helt er den desillusionerede tidligere rebel Theo Faron (...Læs hele anmeldelsen

Den film var betydelig bedre, end jeg havde regnet med, da jeg så, at skrigeskinken Anne-Grethe Bjarup Riis havde instrueret. Aha-forklaringen kom i rulleteksterne (Teknisk instruktør: Anders Refn).

Nå, men alt i alt er det faktisk en fin og velcastet lille film, der formår at male et overbevisende tids- og miljøbillede og bringe nogle eksistentielle spørgsmål i fokus.

Stjernespækket Agatha Christie-pastiche skrevet og instrueret af Rian Johnson, som har trængt til ros efter de mange øretæver, han (for mig uforklarligt) modtog for “The Last Jedi”, og det skal han da have. Det er en spøjs og underholdende whodunit-bagatel med Daniel Craig som Poirot-klon, hvilket han ikke klarer spor bedre end sin kiksede James Bond, men han er god nok til ikke at ødelægge filmen, som det er svært at sige ret meget dårligt dårligt om, ud over at den næppe sætter varige spor...Læs hele anmeldelsen

Det var med blandede følelser, jeg så den film, for jeg har lige læst bogen og var virkelig irriteret over de ting, Arcel og Nørgaard har ændret og udeladt. Men i rulleteksterne står ganske rigtigt "BASERET på romanen Kvinden i Buret", og sådan må det jo være, når man koger en murstensroman ned til små to timer på det hvide lærred: Der klippes og skæres hæle og tæer. Men jeg forstår ved gud ikke, hvorfor en del af handlingen pludselig er henlagt til Sverige, medmindre det er for at behage...Læs hele anmeldelsen

Mageløst melodrama for tøser af alle køn og aldre om barnløst ægtepar, der tror, de kan slippe af sted med at stjæle en baby. Flot fotograferet følelsesporno med Fassbender og Vikander, der oven i købet blev kærester under optagelserne. Kan man overhovedet forlange mere?

Filmen Rejsen til Saturn kan knapt nok kaldes en filmatisering af Claus Deleurans legendariske tegneserie fra 1977, for der er næsten ikke noget tilbage af den oprindelige historie. Meget af den finurlige politiske satire er udskiftet med simpel kapitalismekritik (hvad der som sådan ikke gør noget), og stort set alle hovedpersoner er skiftet ud. Centralt er nu en kærlighedshistorie mellem fupastronauten Per Jensen og den dygtige teknikpige Susanne, og plottet er nu at Saturnboerne...Læs hele anmeldelsen

Nikolaj Coster-Waldau brillerer som lovlydig familiefar og bogholder, der efter en dom for spritkørsel tvinges til at hyle højt med andre og langt mere forråede indsatte. Temaet er set før i "An Innocent Man" med Tom Selleck og romanen "Glashuset" af Patricia Highsmith, men det er altid interessant at få det kritisable amerikanske fængselssystems umenneskelighed dissekeret og analyseret.

I de tidlige år af nazisternes besættelse af Frankrig under Anden Verdenskrig blomstrer romantikken mellem franske Lucile Angellier (Michelle Williams) og tyske løjtnant Bruno von Falk (Matthias Schoenaerts).

Velproduceret krigsromance/melodrama med rigtig gode præstationer.

Feelgood-familiefilm, som burde have heddet “Mine liv som hund”, da det er Hallström, som har instrueret. Her bliver vovserne ikke taget med i himlen, men genfødt, og vi følger en af dem gennem flere inkarnationer fra tresserne til i dag, hvad meningen med den sjælevandring så end kan være. Sukkersød til det kvalmende, men spas for hundevenner.

På en fjern koloniplanet, hvor man har mistet forbindelsen til Jorden, nødlander et rumskib, og den eneste overlevende, Viola (Daisy Ridley), opdager, at hun er landet i mystiske omgivelser, hvor alle kvinder er forsvundet, og hvor de tilbageblevne mænd går rundt med synlige og hørbare tanker. Kun få er i stand til at skjule, hvad de inderst inde mener om tingene. Viola opdager også, at hun af en eller anden grund er jaget vildt, og sammen med bondedrengen Todd (Tom Holland), må hun flygte...Læs hele anmeldelsen

"Familien Gregersen" møder "Matador" i Anders Refns film fra 2020 om den danske overklasses meriter i de tidligere fyrrere. På bedste soap-manér har man samlet alle tidens fænomener i én familie: Patriarken har moralske skrupler over at handle med tyskerne, en af sønnerne er medlem af Frikorps Danmark, en anden frihedskæmper, en tredje swingpjatte, datteren forelsker sig i en tysk officer, og husholderskens søn er kommunist og tidligere spaniensfrivillig. Scenen er sat. Lad os se, hvad der...Læs hele anmeldelsen

Kasinokup går galt, og røverne kaprer en rutebil med passagerer. Solid underholdning med Jeffrey Dean Morgan og Robert de Niro. Hurtigt glemt.

'The Deer Hunter´møder ´The Childrens' Hour´ i 'Jagten', hvor Mads Mikkelsen spiller en børnehavelærer i fyrrerne ved navn Lucas. Han er lige blevet skilt og har problemer med sin eks, der ikke vil give ham lov til at se deres fælles søn.

Et af børnehavebørnene, den seksårige Klara (Annika Wedderkopp), som er datter af Lucas' bedste ven Theo (Thomas Bo Larsen), har derhjemme fået vist et pornografisk billede af en erigeret penis af sin storebror, som også giver hende en detaljeret...Læs hele anmeldelsen

Jeg er enig med Jussi Adler Olsen i, at Zentropas filmatiseringer er mislykkede og ikke får bøgernes nuancer med. Assad, som er fejemand på Politigården og tidligere Saddam-torturbøddel, er i Zentropas udgave fuldbefaren dansk betjent med politiskilt, og Carl Mørch er en meget endimensional, sur gammel mand. Det fungerer ikke særlig godt, og jeg forstår godt, at Jussi har skiftet til Nordisk Film og ønsker Kaas kasseret. 

Når det så er sagt, er Hr. Boes filmatisering af "Journal 64"...Læs hele anmeldelsen

Letbenet film noir-whodunit, som bevidst kører på Chandler-klicheerne og stort set slipper af sted med det. Hovedpersonen er (naturligvis) en ubarberet privatdetektiv (Charlie Hunnam), som (naturligvis) er tidligere politimand i unåde, der har slikket sår ude i skoven i tre år, indtil hans sexede ekskæreste (Morena Baccarin) får ham hevet tilbage til L.A. for at hjælpe en tv-producent (Rupert Friend) med at redde en fordrukken filmfrikadelle (fint spillet af Mel Gibson), som ifølge det...Læs hele anmeldelsen

Dette er den femte filmatisering af en af Jussi Adler Olsens bøger, og skuespillerholdet er skiftet ud efter anmodning fra forfatteren, hvilket er både godt og skidt. Godt er det, at Ulrik Thomsen har fået hovedrollen som den gnavne og uempatiske Carl Mørck i stedet for Nikolai Lie Kaas, som ikke rigtig fangede figuren. Skidt er det, at Assad er blevet en bifigur, og at den comic relief, der lå i den sproglige pingpong mellem Mørck og Assad, er pist væk. Også sekretæren Rose er trådt i...Læs hele anmeldelsen

Faldt over tegnefilmen her på Netflix. Anede end ikke, at den eksisterede. Fin underholdning i de gamle spillefilms ånd med fornemme stemmepræstationer. Filmen gør tykt grin med alt og alle, især kongehuset, og det er jo, som det skal være.

Det her er en god film, der ville blive endnu bedre, hvis man klippede en time ud af den, for den er beklageligvis så længe om at komme i gang, at de utålmodige formentlig står af, før den faktisk ender med at blive interessant og spændende. Hvis man er til udpenslet socialrealisme og plejer at se film i Grand og Gloria, vil man dog sikkert nyde den langtrukne og meget kedelige indledning. Matt Damon leverer en solid præstation som en ærkeamerikansk arbejdsmand, der tager til Marseille for...Læs hele anmeldelsen

Den aldrende Antonio Banderas har ligesom Nicolas Cage forladt stjernehimlen og optræder nu som actionhelt i diverse B-film – således også her, hvor han spiller eks-advokat på jagt efter sin kone og datters morder med det dybt originale twist, at har har aflagt tavshedsløfte og nægter at sige et ord, før hans mission er fuldført. Så slipper vi andre også for at høre den klæge spanske accent, det aldrig er lykkedes ham at slippe af med. Filmen er nydeligt fotograferet, men historien er...Læs hele anmeldelsen

Tredje og forhåbentlig sidste del af “Fallen”-serien med Gerard Butler som Secret Service-agenten Mike Banning og Morgan Freeman som præsident Trumbull. Freeman ligger dog i koma det meste af tiden, mens Banning jagtes af FBI, fordi de tror, det droneangreb der tog livet af hele SS-korpset (undtagen I-ved-hvem), var orkestreret af I-ved-hvem. Både over- og underskurkens identiteter er uendelig nemme at gætte, og naturligvis ender det hele med, at de gode vinder. Handlingen er en parade af...Læs hele anmeldelsen

Nogle venner har spurgt mig, hvorfor jeg hader denne film så meget. Okay, efter at have sovet på det giver jeg den en stjerne mere. Den er trods alt langt bedre end Axels egen "Prinsen af Jylland", som er en af de værste film, der nogensinde er lavet. Den er også bedre end Dreyers "Ordet", von Triers "Dancer in the Dark" og Vinterbergs "Festen" - tre andre groft overvurderede danske film på min hadeliste. Jeg kan bare ikke lide "kunst"- og dogmefilm.

Langtrukken, middelmådig spionthriller. Spild af tid og gode kræfter.

Del 2 er (logisk nok) mere af det samme, men rummer absolut ingen overraskelser, da vi på forhånd har regnet ud, at vi skal have serveret de besættelsesklicheer, der ikke nåede at komme med i etteren. Vi får stadig ingen af de storladne totalshots, som jeg efterlyste i min anmeldelse dengang.

Det eneste, vi ser til krigen, er tableauer med filmens personer og et par tyske soldater og officerer, men det meste foregår inden døre, og bygningerne er altid...Læs hele anmeldelsen

Vinterbergs film handler om fire midtvejskriseramte skolelærere, som prøver at drikke problemerne væk, hvilket naturligvis kun kan gå galt. Undskyldningen for deres drukfælleskab er en teori af en norsk psykolog om, at alting ville gå meget bedre, hvis man altid rendte rundt med ½ promille i blodet, men det er og bliver en undskyldning. Lærernes hverdag er kedelig, deres omgivelser er kedelige, deres familier er kedelige, og det ville filmen også være, hvis det ikke var for de undertiden...Læs hele anmeldelsen

Den sande historie om den navnkundige norske sabotørs bedrifter under Anden Verdenskrig og hans kamp for at overvinde sine indre dæmoner.

Flot film, men dramaturgisk makværk. Er der en manuskriptdoktor derude?

Præcis lige så åndssvag og underholdende som forgængeren, Olympus Has Fallen. Min reptilhjerne nød gensynet.

Man skal være noget af en lokalpatriot for at sætte pris på denne udvidede spillefilm, som kunne være blevet så meget bedre med et hollywoodbudget, professionelle effektmagere, internationale skuespillere, flotte kampscener og en visuel instruktør som Ridley Scott ved roret. Nu får vi i stedet en provinsiel, småhyggelig danmarkshistorie pædagogisk serveret på nudansk af Tordenskjolds Soldater anført af Trine Dyrholm, som jeg personligt meget gerne ville sende på pension. Men bevares, det er...Læs hele anmeldelsen

Dårlig fortsættelse af en god film. Se den første.

En politipsykolog forsøger at berolige en eksfange, der truer med at springe ud fra et hoteltag på Manhattan, mens verdens største diamantkup kører i baggrunden.

Bestemt ikke noget mesterværk, men ikke desto mindre ganske underholdende, hvis man er villig til at se igennem fingre med en overflod af plothuller.

Okay thriller, men saa heller ikke mere. Olga Kurylenko er med i diminutiv rolle uden at smide klunset. De skulle skamme sig, skulle de.

"The Running Man" for teenagere. Udmærket lavet, men den svage slutning trækker ned i karakterbogen.

Det allerbedste ved slutningen på serien er, at det er slutningen. Der er et par gode actionscener undervejs, hvorimod det emotionelle personfnidder aldrig bliver overbevisende. Det er sørgeligt, at man lod sig lokke af håbet om ussel mammon og lavede to halvdårlige film på fire timer i stedet for én god på to.

Gumpetungt og kikset forsøg på at lave en ny “All the President's Men” gennem skildring af de angiveligt tunge sjælekvaler, der lå bag Washington Posts beslutning om at trodse Nixon og trykke The Pentagon Papers. Selv om alle spiller pænt og nydeligt, mærker man klart manglen på dramatisk sprængstof, og det er uforståeligt, hvorfor den spinkle historie skal trækkes ud til to timers længde. Den første fjerdedel er gabende kedelig og resten lala. Spielberg er helt klart bedst, når han laver...Læs hele anmeldelsen

Journalisten Fred Flarsky genforenes med sin barndoms babysitter, Charlotte Field, som nu er en af verdens mest indflydelsesrige kvinder. Da hun forbereder sig på at stille op til præsidentvalget, hyrer hun Fred som sin taleskriver, og parret tiltrækkes uventet af hinanden.

Det hele begynder egentlig meget godt, men historien klasker fuldstændig sammen, da hovedpersonerne mødes. Seth Rogen er overspillende pinlig, og der er nul kemi mellem ham og Theron. Resultatet er en dum, plat og...Læs hele anmeldelsen

Gerard Butler som Bruce Willis og Det Hvide Hus som Nakatomi Tower. Der er masser af ramasjang og dyre skuespillere, men fundamentet mangler. Filmen var helt klart blevet bedre, hvis man havde taget et par dollars fra cgi- og casting-budgettet og spenderet dem på en script doctor. Men måske havde man meget travlt med at få filmen i biograferne før "White House Down", der er stort set magen til og havde premiere tre måneder efter.

Efter "In Bruges" havde jeg virkelig glædet mig til Martin McDonaghs næste film, men må indrømme, at jeg er svært skuffet over dette studentikose forsøg på en Tarantino-pastiche, der på trods af alskens filmiske virkemidler allermest ligner en absurd teatergryderet med alt, alt for mange trestjernede køkkenchefer, som kæmper tappert men forgæves med en opskrift forfattet på volapyk.

Uinspireret Rocky Balboa-pastiche med et hektisk og Rainman-agtigt oscartilløb fra Bale som proletarisk crackhead-ringvrag. Sammenlignet med det (og Melissa Leos fantastiske præstation som hans mor) er hovedrolleindehaveren Wahlberg bare kedelig. Hvordan han er blevet hollywoodstjerne, er mig tit og ofte en gåde. Men han var nu god i "The Departed".

Ulideligt navlepilleri fra Christensen og Hvam uden hverken historie eller humor. Den serie har for længst overlevet sig selv. Trist, at den skulle dø med et klynk.

Totalt overflødig optakt til "Mockingjay Part 2", hvis eneste funktion er at lokke endnu flere penge ud af de dumme teenagere, der gider se lortet.

Sjusket stykke arbejde, der hverken klæder Cage, Kidman eller Schumacher.

Det ene armbind gives kun, fordi von Triers melodramatiske musical fik mig til at hyle af grin.

Denne utilgiveligt kedelige film vandt gudhjælpemig en Oscar. Se "Incendies" i stedet. Den var nomineret i samme kategori (Bedste udenlandske film) og slår Biers dødssejler med adskillige lysår.

Hvis du vil se en god film af Bier, så prøv "Brødre" eller "Efter brylluppet".