Miraklet i Gullspång (stream/optag) (7,2 IMDB). Dokumentar der snyder på vægten.
Se det på nettet
- Overblik - se 20 omtaler pr. skærmfuld.
- Hvis du gerne vil optage det: TV4ever.
Youth (stream/optag) (7,3 IMDB). Filmen er kunstpladder. Pænt fotograferet, smukke steder, smukke mennesker. Og så lidt grimt og mærkeligt, så lortet kan vinde priser for at være dybt.
Gamle tricks/klicheer på række:
- Instruktøren, der skal lave en dyb film om manden, kvinden, kunsten og kærligheden.
- Gamle gavtyve, der kan lide at se på damer.
- Den gamle diva/flamme.
- "Du var aldrig opmærkson, far!"
og massevis af andet lort. Kvinder der står i drømmelandskaber. Hitler.
Ikke så slemt som Lars von Trier, men dårligt nok.
Man kan nøjes med at se den rigtige trailer på IMDB.
The Girl with the Dragon Tattoo (stream/optag) (7,8 IMDB). Et par år efter Niels Arden Oplev havde fået enorm succes med dansk/svenske Mænd der hader kvinder, blev den genindspillet på Hollywoodsk af David Fincher.
Hollywood/Fincher lavede et ligeledes solidt stykke arbejde på samme spinkle grundlag. Og fulgte ligeledes op med en mærkbart svagere to'er (instrueret af Fede). Hvorefter Holywood gav op.
Skal man have hele Millium-trilogien (ikke anbefalelsesværdigt), må man altså ty til svenskerne for Luftkastellet der blev sprængt (ikke anbefalelsesværdigt).
Ofelia kommer til byen (stream/optag) (5,2 IMDB). "Laber storby-luder i lille flækkke" blev løst klart bedre i Mifunes sidste sang. Ofelia kommer til byen humper og halter gennem sine klicheer. Kun lige søde Flemming "Bamse" Jørgensen overrasker som voldtægtsmand in spe omkring de 41:30. Virkelig ikke værd at se.
Alene i Berlin (stream/optag) (6,5 IMDB). En noget tungt og nydeligt dram fra 2. verdenskrig. Nazistiske forældre mister søn ved fronten og mister troen på nazismen.
Deadline: Bliver statskassen pelset af minkerstatningerne? (stream/optag). Vi har ikke korruption i Danamrk... Men godt nok en umådelige mængde inhabilitet og inkompetence. Deadlines 26 minutter er en lille blik ind i den skandale Mathilde Walter Clark afdækkede i Det blinde øje (et solidt journalistisk arbejde ifølge Altinget, DR, Weekend Avisen, POV og en del medier med betalingsmur) og som Theis Eiler Molin har forsat i Zetlands fortrinlige dækning af minkskandale 3.
TV2 brillierer pt. ved besynderligt fraværende dækning af en urimelig regning til danskerne på nu mindst 30.000 millioner kroner. 7410 TV2-artikler nævner mink, men overser behændigt minkskandale 3.
Wikipedia formår - bedre end de fleste statssubsidierede medier - at lave en tør, solid, kildeunderbygget forklaring af Minksagen.
Gøg & Gokke (stream/optag) (7,2 IMDB). En bittersødt besøg hos Gøg & Gokke i deres sidste tid på de skrå brædder.
Jexi (stream/optag) (6,0 IMDB). Virtuel assistent/virtuel kæreste-komedie. En tynd omgang. Se hellere Her.
Tesla (stream/optag) (5,1 IMDB). Biografi om det miskendte geni, der opfandt vigtige og interessante ting og fantaserede sig til endnu vildere ting (ofte i et forsøg på at holde pengestrømmende flydende). Ikke noget mesterværk, men moderne, proppet med product placements og nok kun noget for fans.
Bohemian Rhapsody (stream/optag) (7,9 IMDB). Sankt Freddies liv og gerninger. En standard Hollywood-hagiografi. Kendte figurer, replikker og beats. De vanlige friheder.
4-dobbelt Oscar-vinder.
Overraskende humørforladt, hovedpersonen taget i betragtning: He dramatically said: "If I go first, I'm going to leave everything to her. Nobody else gets a penny, except my cats." Sascha Baron-Cohen ville have været meget sjovere end Rami Malek.
DR har en lille dokumentar om den sidste, martrede tid.
Broen ved Arnhem (stream/optag) (7,4 IMDB). Fortrinlige stjerneskuespillere i dette 3-timer lange krigsdrama, hvor både englændere og nazister begår fatale fejl på stribe. Kun for fans af genren.
Fornuft og følelse (stream/optag) (7,7 IMDB). En absolut nydelig film om hvor rart det ville være at være fabelagtigt rig og godt gift.
Soning (stream/optag) (7,8 IMDB). Overklassepigen (smuk) og underklassedrengen (smuk) forelsker sig i hinanden i 1930'ernes England og det kommer der et forrygende kærligsheds-krimi-drama ud af.
Smerte og ære (stream/optag) (7,5 IMDB). Man kan åbenbart som 59-årig have fået en utrolig masse sygdom og mange smerter. Selvom man engang har været atletisk og ombejlet. Depression og angst kan også være stødt til. Heroin og minder kan så være det mindst dårlige i ens liv.
En noget uhyggelig film. Men også ganske fin. Anmelderne elskede den og Arte fejrede parret.
Jane Eyre (stream/optag) (7,3 IMDB). Romantisk drama proppet med smukke mennesker og med en god chance for at trække et par tårer.
American Traitor (stream/optag) (5,7 IMDB). Lang, kedelig og kluntet film om retssagen mod en af nazi-tysklands propagandister.
Som ved mange film er det mere tilfredsstillende at læse Wikipedia-artiklen. Og gætte på om en vred pøbel en dag får hængt Margarita, Olga, Vladimir og hvad de ellers hedder.
Heat (stream/optag) (8,3 IMDB). Næsten 3 timers polti og røvere med midaldrende mænd og deres familier. Et absolut mesterværk. Spændende, dyb, rørende, hæsblæsende og dvælende.
Hyldes også ovre på Maskuline film.
Den sidste mohikaner (stream/optag) (7,3 IMDB). Smukke, giftemodne døtre skal reddes gennem rædsom krig af brave, maskuline mænd. Et klart hit.
Instrueret af Michael Mann bliver det medrivende og fotograferet af Dante Spinotti bliver det virkelig smukt.
Filmen er stadig højt elsket af fans.
DR Gensyn (stream/optag). DR Bonanza er død. DR Gensyn længe leve!
Men ihukom TV4ever motto: "Evigt ejes kun det optagne."
Lamb (stream/optag) (6,3 IMDB). Knugende, let surrealistisk, islandsk gyser. Kun for fans af genren.
Fathers & Daughters (stream/optag) (7,0 IMDB). En uinteressant tåreperser.
Objectified (stream/optag) (7,0 IMDB). Halvkedelig, men også halvfascinerende dokumentar om produktdesign og produktdesignere.
Hvor kragerne vender (stream/optag) (6,5 IMDB). Lidt for meget ærlighed via håndholdt kamera og kunstnerisk lydarbejde. Men ok.
Den blaserte storbysøster skal hjem til sin brors bryllup i Landzonedanmark. By møder land, uintelligente intellektuelle møder uintelligente landmænd, skeletter kommer ud af skabene, sol og vind fordeles lige og der er 80'er-hit til at spille det hele hjem.
Sympatisk film, der behandler alle figurer ordentligt. Men ikke noget mesterværk.
House of Gucci (stream/optag) (6,6 IMDB). Laaang og forholdsvis uinteressant krimi med de grelleste farver set i lang tid.
I Give it a Year (stream/optag) (5,7 IMDB). Forglemmelig romantisk komedie med kynisme.
Hypnotisøren (stream/optag) (5,6 IMDB). Udmærkede skuespillere i krimirod.
Skyggen (stream/optag) (7,2 IMDB). Politisk thriller af Roman Polanski. Tidligere minister skal have skrevet memoirer. Men det er dødsensfarligt for journalisten, der får jobbet.
Bliver man optændt af traileren (kan ses på IMDB) kan man trygt se hele filmen.
Unsane (stream/optag) (6,4 IMDB). Manuskriptet er måske ikke i top. Men Soderberg kan gøre "Jeg er en smuk, ung kvinde fanget på en galeanstalt" både uhyggelig, spændende og medrivende.
I storbyens nat (stream/optag) (7,1 IMDB). Biljagter og melankoli. "En gangbar auto-noir med et hul i midten, på størrelse med hovedpersonens hoved" skrev William James i Empire nytårsmorgen 1978.
Putins kamp mod Vesten (stream/optag) (8,1 IMDB). Lødig og uhyggelig BBC-serie om Putins kamp mod nabolande og vesten. Består i høj grad af interviews med de mennesker, der har skullet forhandle med og begrænse føreren og hans totalitære regime.
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.