The Covenant (2023)

Niels Søndergaards billede
©/Af Niels Søndergaard den 5. juli 2023 - 11:11 [0]
4½ ud af 5 brudte løfter🥺🥺🥺🥺🥺
Hvem streamer den: 


Spørg Streamingmuligheder leveret af JustWatch og PlayPilot


Set den: 
5. jul 2023
Udgivet: 
21. apr 2023
Genre: 
Instruktør: 
Varighed: 
123 min
Ikon: 
🥺
År: 
2023

Guy Ritchie har lavet en meget uritchiesk film, og det klæder ham gevaldigt ikke at lege Storbritanniens svar på Tarantino. Denne gang handler det ikke om Soho-gangstere, men nutidige skæbner i Afghanistan efter amerikanernes ukoordinerede tilbagetrækning, og her er der ingen smarte flashbacks i slowmotion.

Og gud, hvor det klæder Ritchie.

Det er en rigtig god film. Jeg vil endda kalde den fremragende og kan forestille mig, at der er en del nomineringer i vente til både Guy Ritchie, Jake Gyllenhaal og danske Dar Salim, som er ved at gå Mads Mikkelsen i bedene. Han stjæler i høj grad rampelyset fra Gyllenhaal og bliver rost til skyerne af de udenlandske kritikere. Jeg er helt enig. Han er til den store guldmedalje (eller Oscar), og jeg spår ham en lysende karriere hinsides dammen. Vi har allerede set ham i Game of Thrones og Ridley Scotts Moses-film, men her er han i forreste række, hvor han tydeligvis hører hjemme. 

Nå, til handlingen: Den egenrådige Ahmed (Salim) er tolk for de amerikanske besættelsesstyrker, og i filmen arbejder han (ikke uden problemer) sammen med sergent John Kinley (Gyllenhaal). På en mission til en fjendtlig bombefabrik bliver hele delingen udslettet, og kun Ahmed og Kinley undslipper og kommer ud på en langvarig odyssé gennem uvejsomt terræn, skarpt forfulgt af talibanere. Da Kinley bliver hårdt såret, bærer og slæber Ahmed ham videre. Mod alle odds lykkes det ham at nå hjem til basen, hvor den hårdt sårede makker kommer under lægebehandling og senere hjemsendes. Så vidt, så godt.

Men så trækker amerikanerne sig ud, og langtfra alle tolkene og deres familier kommer med (300 af dem blev myrdet, og 3000 gemmer sig stadig for Taliban). Da Kinley hører, at Ahmed er blevet efterladt, forsøger han forgæves at få de amerikanske myndigheder til at undsætte ham, og til sidst beslutter han at tage tilbage og selv gøre det …

Ud over fantastisk skuespil byder “The Covenant” på en fremragende historie, flot cinematografi samt dyb indsigt i menneskelige lidelser og konsekvensen af svig og ansvarsforflygtigelse.

Kan ses på Prime, som efterhånden er min foretrukne streamingtjeneste.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Link Kommentar Tidsorter faldende
Døden på Nilen Latterligt overskæg

Enig!

Det er også en latterlig...

8 måneder 1 uge siden
Kom og se / Gå og se Enig! Et mesterværk!

Kan ses gratis på både Youtube og Filmstriben...

8 måneder 5 dage siden
Kom og se / Gå og se Dens rigtige navn er "Gå og

Dens rigtige navn er "Gå og se". Sådan er den listet på Filmstriben, Wikipedia og de fleste...

8 måneder 4 dage siden
Kom og se / Gå og se Gå/kom og se

Jeg er enig, men titler ændres også nu og da, og da det er og bliver et citat fra Johannes-...

8 måneder 4 dage siden
Kom og se / Gå og se Fint. Jeg lavede kommentaren

Fint. Jeg lavede kommentaren fordi jeg ikke kunne finde den på Filmstriben. Indtil jeg opdagede...

8 måneder 4 dage siden
Moonfall Jeg er enig. Den er bedre end

Jeg er enig. Den er bedre end sit rygte. Hvis man bare lægger hjernen på sofabordet, bliver man...

8 måneder 3 dage siden