Kulturelt: Drabet på dansk TV-drama
Kulturelt: Drabet på dansk TV-drama (stream/optag). For tre år siden modtog jeg noget, der ved første øjekast lignede en fupfaktura. Efter et halvt år havde jeg vundet Danmarks første og største kamp om forhåndsviste links.
Hver dag forhåndsvises millioner af links trygt i Danmark. Se bare dette (længere nede).
Så gik der et halvt år. En interesseorganisation kaldet Danske Medier tænke at de ville tjene penge på andres forhåndsvisning af medlemmernes links. Det var meget tydeligt, at det ville Facebook, Twitter, Outlook, Information og Internetforbrugeren aldrig gøre. Både Facebook og Internetforbrugeren havde allerede tydeligt bevist det.
Men Danske Medier pressede på og fik nogle politikere med meget, meget beskeden forstand på ophavsret og Internet til at fremsætte og vedtage en umulig, ulden lov, der foregav at skaffe danske medier håndører fra rige Facebook.
Det gjorde loven selvfølgelig ikke.
Facebook holdt øjeblikkeligt op med at forhåndsvise links til Danske Medier på den måde de danske medier ønskede det. Facebook pillede simpelthen billederne af Danske Mediers forhåndsviste links.
Kulturminsteren og chefredaktøren svarede elegant igen ved straks at overtræde lov om ophavsret flere gange.
Danske Mediers medlemmer fik dog, individuelt, lov til at gå tiggergang til Facebook for at få billeder på deres links - men ikke i nær samme omfang som før.
Resultat 18 måneder efter: de fik 0 kroner for de mange timers elendige DJØF- og politikerarbejde. De fik indtægtsnedgang.
Af det kan man lære, at man skal passe meget på med at være repræsenteret af amatører, der ikke har forstand på deres område.
Samme lære finder man i Kulturelt: Drabet på dansk TV-drama.
De, der skulle forhandle rettigheder på vegne af danske skuespillere og producenter, sagde til tv-stationerne og streaming-giganterne at de kreative på lang sigt ville have mange flere penge for deres arbejde end tv-stationerne og streaming-giganterne var villige til at betale. Så køberne klappede kassen totalt i og nu har industrien ligget helt stille i over et halvt år (bortset fra DR).
I programmet møder vi en sympatisk, men arbejdsløs,, skuespiller og en medieekspert der pædagogisk forklarer den amatøragtige forhandling og konsekvenserne af den.
Er der sket et drab? Ja, det er de nogenlunde enige om.
Den pt. bedste udsigt for den kreative del af den danske tv-branche er, at den måske har forvundet slaget om 5 år.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Tilføj kommentar