Mit filmår 2019: Dokumentarer

Nae Paseran. Fremragende dokumentar om nogle 80-90-årige skotske arbejdere, der i 1973 nægter at arbejde på nogle flymotorer ejet af det chilenske luftvåben. I solidaritet med de kuppede og torturerede chilenere.
Det er med lethed over en halv Sir Nicholas Winton. Og en forbasket god, følelsesmedrivende dokumentar om mænd med integritet, mod og ydmyghed. Klart seværdig og jeg er ikke den eneste, der kunne lide filmen.

 

Everybody in the place. En cirka 50-årig kunstner ser tilbage på den anden Summer of Love 30 år tidligere og forsøger at forklare den for nutidens unge.

 

Deeyah Khan møder fjenden. Var et kært gensyn. Modig kvinde skyller nazisme ud af stakler.

 

Free Solo er præcis så god som eftertænksomme Jules Evans, mandige Joe Rogan, kloge NatGeo og nysgerrige Vanity Fair siger.
Mesterlig dokumentar. NYT kogte den ned til 10 minutter.

 

Hvem sætter pris på kunst? Det hurtige svar er: velklædte og til dels veluddannede fuskere. Hvor de velklædte fuskere i fx. GoldmanSachs mest snyder penge fra meget uvillige mennesker med almindelig indkomst (umoralsk) handler kunstverdenene mest om at rige mennesker snyder hinanden og taler arbitrære objekter op i pris.
Hvem sætter pris på kunst? er en tur til New York for at se de charmerende fupmagere i aktion og tabe kæben over deres umådelige rigdom og gavtyveagtige frækhed. Alt i alt fin underholdning. Dog kan man, som skabs-rindalist, savne et opgør det offentliges kunstindkøb og skattefiduser, der mest understøtter og opmuntrer fupmagerne.
Men herlig dokumentar, trods alt.

 

Paris Is Burning. Filmen spørger om det er let at være afrobøssetrans i New York i slutfirserne. Det er det ikke, for der er vold og AIDS og uforstående familiemedlemmer og politikere. Alligevel klæder de sig sjovt ud og spankulerer og strutter mod hinanden i konkurrencer kaldet baller. En meget fornøjelig og lidt rørende dokumentar. Den har fortjent rosen

 

The Devil Next Door. Man skal se denne dejlige dokumentar for Yoram Sheftel, Israels svar på Dodgy Ken. Pensioneret bedstefar i USA hives til Israel for at bøde for sine eventuelle krigsforbrydelser. Der skriges, selvmyrdes og kastes med syre. Fascinerende og sikke et persongalleri. Serien har lidt svært ved at afslutte med visdom fra knapt så vise mennesker. Men det er nu fint alligevel (episoderne scorer 8.1 eller 8.2, serien 7.9). Mere om sagen.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.

Log ind eller registrer dig for at lægge konstruktive kommentarer.