Bodies (miniserie) (2023)

Niels Søndergaards billede
©/Af Niels Søndergaard den 28. oktober 2023 - 13:20 [0]
2 ud af 5 nøgne lig
Hvem streamer den: 


Spørg Streamingmuligheder leveret af JustWatch og PlayPilot


Set den: 
27. okt 2023
Udgivet: 
19. okt 2023
Genre: 
Forfattere: 
Ikon: 
År: 
2023

Flot produktion med gådefuldt udgangspunkt: Det nøjagtig samme nøgne lig dukker op i fire forskellige tidsaldre (1890, 1941, 2023 og 2053). Vi følger derefter fire lokale politifolks forsøg på at løse mysteriet. "Det lyder originalt," sagde jeg til mig selv. "Hvis de kan få det til at hænge logisk sammen, bliver jeg imponeret."

Nej, det kunne de ikke, og nej, det blev jeg ikke.

Men selv om et hav af plothuller langsomt tårner sig op, og hovedhistorien er det rene nonsens, var jeg egentlig godt underholdt undervejs, og det er mange andre også, kan jeg se på tallene. Det, der fangede mig, var de fire sidehistorier i forskellige tidsaldre, som har høj produktionsværdi og næsten kunne have været fire selvstændige historier. Og så naturligvis mystikken, der ligesom møgserien "Lost" får en til at se videre uden nogensinde at få leveret en brugbar forklaring. Så hvis du er dum som en dør og godt kan lide pæne billeder, er det her måske en serie for dig. Men ellers bliver du nødt til at slå hjernen fra, for tidsrejseplottet er en udsøgt fornærmelse mod enhver normalbegavet persons intelligens og hænger ikke engang sammen på egne præmisser. Og de otte afsnit kunne i øvrigt med fordel have været klippet ned til seks eller mindre. 

Spøjler!

1) Kan nogen fortælle mig, hvorfor en mand, der allerede sidder på magten i 2053, er nødsaget til at rejse tilbage i tiden for at opnå sin position? Han har den jo allerede! Det giver absolut ingen mening.

2) Da Defoe hopper ind i The Throat, deles han i fire og havner fire forskellige steder. Hvorfor gør de andre tidsrejsende ikke det?

3) De tidsrejsende får alle den samme tatovering på armen. Hvorfor?! Hvem er tatovøren?

4) Hvorfor altid den samme smøge? Hvad er forklaringen på, at alle havner dér?

Der er endnu flere bøffer, men det her er vist mere end nok.

Hvis du vil se en dybdegående analyse af handlingen og plothullerne, så klik her: https://www.thisisbarry.com/film/netflix-bodies-every-timeline-explained-a-flawed-ending/

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Link Kommentarsorter faldende Tid
Green Room Hovedpersonen er svag og begår fejl

Nimm Futter!  Nimm Futter! Som Saulniers første film...

7 måneder 1 uge siden
Barbie "Jeg syntes, de begejstrede

"Jeg syntes, de begejstrede anmeldelser skreg efter modspil."

Ja.

Da jeg først...

7 måneder 4 uger siden
Knox Goes Away Jeg gættede også slutningen...

...Halvvejs gennem din anmeldelse (har verificeret antagelsen ved et Wikipedia-opslag).

...

1 måned 15 timer siden
Kom og se / Gå og se Enig! Et mesterværk!

Kan ses gratis på både Youtube og Filmstriben...

8 måneder 1 uge siden
Alien Code Mere billig tidsrejse

Primer...

7 måneder 3 uger siden
Zero Dark Thirty Ganske spændende

Et...

6 måneder 4 uger siden