Seneste kommentarer

For mig at se kan samfundet fint have nogle regler for passende påklædning i det offentlige rum, regler for blæk under huden, regler mod maskering osv. osv.

Hullede bukseknæ på rige mennesker er klart tåbeligt, men ikke nok til at jeg ville skride til forbud.

Flere eksempler på stødende påklædning på

Peter Lyberth - Det er jo dog allerede forbudt at udføre ansigtstatoveringer, hvis tatovøren ellers husker sådanne detaljer.

Så er der jo også dem som anstrenger sig:

Det er stadig et totalt sidespor , der løser et problem, der er så lille at det er ligegyldigt.

Det må dog siges at vi i mere end blot mands minde, med ret begrænset debat, har indordnet os under regler, der også omkring påklædning kundgør: Det er forbudt at udvise uanstændig eller anstødelig opførsel, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse.

Hertil kan det tilføjes at selv om grænsen for hvad der udgør anstødelig påklædning har flyttet sit markant i årenes løb, er det afgørende om og hvor i offentligt rum det måtte foregå.

Så det er solidt fastlagt at beklædning ikke altid blot er ytringer og signaler, men noget der kan underlægges den udøvende magts regulering.

Men selvfølgelig kan holdninger til hvad der forulemper risikere at være stærkt præget at et sammenrod af politiske og religiøse synspunkter, og det kan siges at eventuelle forstyrrelser af den offentlige orden måske mere kommer fra dem som vælger at føle sig forargede.

Selv om det kendte Churchill citat om ikke at beskære kulturbudgettet under anden verdenskrig "Then, what are we fighting for?" er et falskt meme (det er de jo ofte), sagde han før krigen, i 1938:

“The arts are essential to any complete national life. The State owes it to itself to sustain and encourage them….Ill fares the race which fails to salute the arts with the reverence and delight which are their due.”

Og Cepos-manden kan ikke lide uhjulpne svar (lokalt eller globalt?). Det er ellers en uomgængelig del af redelig forskning.

Steven Snedker - det kan være sådan. Den vigtigste forskel er dog at sande liberalister ikke vil forhindre kommunisterne i at skabe deres idealsamfund. Kommunister vil derimod med makt forhindre sande liberalister i at skabe sit idealsamfund.

Det bedste argument jeg har er, at friheds- og egendomsrettigheder er absolute.

Mod dette står at de samme rettigheder allerede er blevet så udvandede, at der vil opstå en periode af kaos (10 år?) hvis personlige rettigheder pludselig blev genindført. En periode hvor mange personer vil komme til skade, sandsynligvis dø.

Så spørgsmålet er hvad man vejer højst: Stabilitet eller frihed?

Demokratier i vest har indtil for nylig klart fortrukket stabilitet. Men for 10-20 år siden skete der noget. Pludselig var Botha (Sydafrika), Idi Amin, Saddam, Gaddafi ikke ønskværdige mere, selvom de var garanter for stabilitet og økonomiske investeringer. De blev fjernet og nu er disse lande kastet ud i kaos. Mange er døde. Mange vil dø. Men jeg mener fortsat at det var det rigtige valg at sætte frihed over stabilitet. Nu venter jeg bare på at frihed skal komme til Saudi-Arabien og alle dets lydstater, til Pakistan, Nordkorea, Tyrkiet,...

På samme sæt mener jeg, at det er bedre med frihed for folk end dagens beskyttende stat som behandler mig og andre som små børn der ikke kan tage vare på os selv. Ja, det vil blive en brat opvågning, det vil blive svært at omstille sig til pludselig at skulle tage personligt ansvar for sine handlinger, men jeg kan ikke synes andet end at det er det eneste rigtige.

Nu også i biografen ✌️

Umiddelbart tror jeg, at jeg ligger på

a) 90%

b) 10%

- men jeg kan flyttes af gode argumenter (tror jeg)

Og på Borgen:

... og ovenikøbet plausibelt at han ikke er blandt de mange hvor operation m.v. skader mere end det gavner.

Dagens agenda: Skandalelitteratur

Var der nogen af jer andre der nåede at downloade det? Det er lidt øv at kun have det almindelige på Bonanza tilgængeligt nu, da de tre måneder er udløbet.