'Mayday' foregår sidst i firserne kort før Sovjetunionens sammenbrud. Den amerikanske navypilot Troy “Assassin” Kelly (Ryan Reynolds) bliver sendt på en hemmelig mission over sovjetisk territorium, men det går naturligvis galt, og han ender strandet bag fjendens linjer. Her støder han på den tidligere KGB-agent Nikolai Ustinov (Kenneth Branagh), en sær russer med en næsten rørende fascination af amerikansk populærkultur. De to umage mænd bliver tvunget til at samarbejde, hvis Troy skal have en chance for at komme hjem igen.

'Mayday' er bedre end de fleste af den slags streamingfilm, hvor et par store navne på plakaten skal  kompensere for manglende originalitet. Ryan Reynolds gør endnu en gang det, Ryan Reynolds gør, mens Kenneth Branagh får lidt mere ud af sin utraditionelle russer. Det er ganske underholdende undervejs og aldrig decideret dårligt.

Problemet er filmens meget påtrængende forsøg på at ligne noget, der kunne være lavet i 1980’erne. Den foregår i 1987, der bliver spillet tidstypisk musik, og Top Gun bliver nærmest brugt som løbende facitliste. Men et soundtrack og nogle filmreferencer er ikke nok til at skabe en periode. Filmen har samtidig en række figurer, konflikter og holdninger, der føles skrevet med nutidige wokebriller og derefter placeret i 1987 uden større hensyn til, om de passer ind dér.

Resultatet bliver derfor en mærkelig mellemting: en film, der gerne vil være en kærlig parodi på firsernes actionfilm, men som ikke rigtig tør være en firserfilm. Når den bare koncentrerer sig om Reynolds, Branagh, slagsmålene og den absurde makkerkomedie, fungerer den udmærket. Når den står og vifter med 'Top Gun'  for at overbevise os om, hvilket årti vi befinder os i, bliver det lidt anstrengt.