Man følger Dumas' historie så langt, at det afsløres, at den forbryderiske Milady i virkeligheden er Athos' ekskone, men i bogen sørger Athos for at gøre hende et hoved kortere. Her overlever hun og kan dukke op igen i en treer, hvis den bliver til noget. Det viser sig også her, at hun nåede at få et barn med Athos, en lille dreng, som hun når at bortføre, en ting, der ikke har noget som helst at gøre med forlægget, hvor det ene barn, hun har, er med den senere ægtemand, Lord de Winter. At en kvinde, der i filmen er 22 år, spilles af den 44-årige Eva Green, der nærmer sig sidste salgsdato, er lige så idiotisk som castingen af den 40-årige Leslie Howard og den 34-årige Norma Sheerer som teenagerne Romeo og Julie i 1936. Man har i øvrigt også indflettet en sideromance mellem Porthos og Aramis' søster, som man i hvert fald ikke har fra Dumas.

Min oprindelige begejstring for den franske filmatisering er for nedadgående, men måske kan en begavet treer vende den knækkede kurve.