"Woke" i film og tv-serier er flere forskellige ting.
I sin mildeste form bliver raketingeniøren - der typisk har været en midaldrende, hvid mand á la Dr. Wernher Magnus Maximilian friherre von Braun ⟲ - udskiftet med en ung, afro-amerikansk kvinde. Den positive effekt er, at en masse unge, afro-amerikanske kvinder pludselig kan se sig selv i rollen som raketingeniører, studerer hårdt og forbedrer deres socio-økonomiske status i fabelagtig grad. Den reelle positive effekt er svær at måle, men laver man en sci-fi serie er det ikke urealistisk, at raketingeniøren kan være en ung, afro-stiftelses kvinde. Mild woke er til at leve med.
Men laver man et historisk drama eller en helt almindelig sovs-og-kartofler-krimi der foregår i Berlin i 1939 og lader fortrinlige Rosario Dawson spille Wernher von Braun, begår man historieforfalskning. Rosario kan heller ikke være dommer, retsmediciner eller noget som helst andet respektindgydende i Berlin i 1939. For sådan så samfundet ikke ud dengang. Historieforfalskningen kan være nok så velmenende. Men det er stadig historieforfalskning. Cirka lige så elendig som den de i Orwells 1984 ⟲ bedriver i Ministeriet for Sandhed ("Ministeriet beskæftiger sig med nyheder, underholdning og kunst. Dets formål er at omskrive historien og ændre kendsgerningerne så de passer til partiets doktriner. ⟲").
"Woke" eller "Politisk korrekthed" kan også få forfattere eller censorer ⟲ til at ødelægge sproget i film og tv-serier.
I Missisippi Burning siger en af skurkene, helt og aldelses historisk korrekt, "Du lugter som en nigger, jødedreng". I Halløj på badehotellet vrøvler den senile major, helt samfundshistorisk korrekt ⟲ om "wogs" og "niggers". Det lyder ikke pænt i nutidens ører. Men det er autentisk. Ændrer man på disse replikker, eller bortcensurerer filmene/tv-serierne, begår man også en slags historieforfalskning. Skriver man en ny tv-serie, der forfalsker sprog og holdninger i en given tidsperiode, bedriver man også historieforfalskning.
Woke-regler ("Representation and inclusion standards") kan også skævvride historier og ødelægge dramaer.
Der Untergang foregår i Hitlers bunker under Berlin i krigens sidste dage. Den blev nomineret til en Oscar for 20 år siden. Skulle det ske i dag, skulle producent og forfatter uelegant proppe folk i bunkeren, der helt sikkert ikke var til stede og/eller dreje dramaet over i nogle uinteressant sidehistorier om hvor svært det er at være homoseksuel latino i nazi-tyskland (A ⟲). Eller have ændret på holdet bag filmen (B+C+D).
De rigide woke Oscar-regler ⟲ er måske ikke så forskellige fra hårdhændede regler, vi kender andre steder fra.
I nordiske film og tv-serier er der ofte en såkaldt "finansierings-svensker" med. Drysser man nogle svenskere, danskere og nordmænd ind, bliver filmen/tv-serien nemlig finansieret fra tre lande og købt af tv-stationer i tre lande. Et godt nyligt eksempel er Exit. En norsk serie, der lige har et par svenskere og danskere med for økonomiens skyld. Det virker lidt aparte, men skæmmer sjældent i voldsom grad.
Men med tv-stationers woke krav om LGBT+-repræsentation begynder dramaer dog hist og pist at tage skade. I Exit sæson 3 påtvinger producenterne og forfatterne en ældre, stærkt heteroseksuel herre fra sæson 1 og 2 et uforklaret 180 graders skift til homoseksuel. Selvfølgelig skal det være enhver forundt at skifte de 28-årige kvindelige fotomodeller ud med 74-årige Jesper Christensen (finansierings-danskeren). Men enhver kan se, at det er ekstremt urealistisk, og kun gøres for at tækkes woke-kommissærer og woke-købere. De laver præcis samme manøvre i Tokyo Vice sæson 2.
Med alt det sagt, er det ikke historieforfalskning, når søde folk på amatørteaterscenen bruger alle interessserede ⟲. Det er bare hyggeligt. Men du kan være uenig.
[Rettelse: første udgave af dette notat nævnte ikke muligheden for at få en Oscar ved at ændre på sammensætningen af filmholdet. Tak til Morten ⟲. - Faktisk er Oscar-reglerne ikke helt så svære at overholde. Hvis fx. frisør og sminkør er kvinder (eller bøsser), og marketingsfirmaet har to chefer, en ikke-europæer og en handicappet ⟲, kunne Der Untergang med udelukkende tyske majoritetsskuespillere godt blive indstillet til en Oscar i dag (2025). Man kan også spørge sig selv, hvor hårdt Akademiet vil teste chefernes eller praktikanternes homoseksualitet (eller racetilhørsforhold ⟲). Der findes, så vidt jeg ved, ikke standardiserede tests ⟲ for den slags. Det kan nok klares med vag erklæring. Der måske ville være omfattet af GDPR ⟲ og formentlig vil være undtaget uanmeldt, ekstern revision.]
