I 1950'ernes Japan flytter en yngre professor ud på landet med sine to døtre. Deres mor er på hospitalet, og børnene savner hende. De former dog nye venskaber i de nye omgivelser - ikke mindst med det bamsede åndevæsen (kami) Totoro, som bor i et kamfertræ på en bakke ved siden af familiens hus. De støder også på støvalfer, der skal skræmmes væk med latter, og en meget mærkelig bus.

Min nabo Totoro er en af de tidligste tegnefilm fra Miyazakis Studio Ghibli og er ikke helt så flot animeret som de senere, men tegningerne er enormt stemningsfulde og giver virkelig en lyst til at tage på landferie i Japan. Det er også en af de hyggeligste film fra Studio Ghibli, og den største konflikt er da den mindste pige farer vild og skal findes. Her er ingen onde skurke, farlige situationer og andet som bruges til at skabe spænding i de fleste andre film. Hovedpersonerne bryder heller ikke ud i sang som i Disney-film, og der er heller ingen rappe replikker eller falde på halen-komik. I stedet er der lune, hjertevarme, opdagelsesoplevelser og ikke mindst en masse sense of wonder, som indfanger både børn og voksne på tværs af kulturgrænser. (Jeg havde engang besøg af en seksårig pige fra USA, der ikke var til at rive bort, selvom min DVD hverken havde engelsk tale eller undertekst). Alting virker mere ægte end de formulariske børnefilm fra USA, som kan være underholdende, men sjældent rigtig griber en om hjertet. En klassiker, som kan ses igen og igen.

P.S. Den danske Blu-Ray-udgave, jeg har, indeholder en uskyldig nøgenbadescene, som den amerikanske distributør Disney angiveligt har klippet ud,