Longlegs (2024)

Niels Søndergaards billede
©/Af Niels Søndergaard den 24. august 2024 - 9:40 [0]
2 ud af 5 sataniske dukker
Hvem streamer den: 

LEJ LEJ LEJ LEJ

Tjek Streamingmuligheder leveret af JustWatch og PlayPilot

Hvem sælger den?

Tjek Laserdisken


Set den: 
23. aug 2024
Udgivet: 
12. jul 2024
Genre: 
Forfattere: 
Instruktør: 
Varighed: 
101 min
Ikon: 
År: 
2024

Ligesom i 'Ondskabens øjne' følger filmen en ung nystartet FBI-agent, der jagter en seriemorder, og ligesom i 'Se7en' lykkes det instruktøren (Osgood Perkins, søn af Anthony Perkins fra 'Psycho') at opbygge en usædvanlig creepy stemning. 

Vi taler om flere ensartede sager med en række fædre, som har myrdet deres familier og bagefter begået selvmord. Det hele er begyndt omkring 30 år tilbage, og de enkelte sager er forbundet af kodede breve, der er fundet på hvert gerningssted og underskrevet af en mystisk person, der kalder sig Longlegs (Nicolas Cage).

FBI-agenten Lee Harker (Maika Monroe), som er sat på sagen, fordi hun har vist sig at have intuitive evner, der grænser til synskhed, efterforsker materialet og bliver mere og mere personligt involveret.

Det er en dyster film, som i løbet af de første to akter langsomt opbygger en ekstremt utryg stemning. Rædslen lurer i hver en krog, og selv dagligdags ting ─ åbne døre, snedækkede marker ─ vækker ængstelse. Fotografen Andres Arochi gør fremragende brug af lave vinkler. Himle og interiører tårner sig op over billedet og skaber en klaustrofobisk stemning, mens den konstant dæmpede belysning forstærker mørket i Perkins' historie.

Men desværre er netop historien dybt problematisk, og alt ramler sammen i tredje akt med en (klichéfyldt) slutning, der ikke giver nogen som helst mening. Longlegs, som bruger uforklarede overnaturlige metoder til at besætte de myrdende fædre, medvirker kun i ganske få scener, og man har beklageligvis givet Nicolas Cage lov til at overspille endnu mere grotesk, end han plejer, hvilket hver gang totalspolerer den omhyggeligt opbyggede stemning. Uden ham (og med en sammenhængende historie) kunne filmen have været et mesterværk i stedet for en billig fis i en billig hornlygte.

Vi krydser fingre for, at Perkins for fremtiden overlader manuskriptskrivningen til kompetente personer og koncentrerer sig om det tekniske.
 

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.

Bedste streaming-kanaler lige nu

Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.

Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Link Kommentar Tidsorter stigende
The White Lotus, sæson 3 Et ungt øje på The White Lotus sæson 3

...

2 dage 20 timer siden
A Minecraft Movie Måske en moderne klassiker?

The Critical Drinker kan heller ikke lide den, af alle de samme, rigtige grunde. ...

3 dage 38 minutter siden
The White Lotus, sæson 3 Luxus aeterna

...

3 dage 2 timer siden
The White Lotus, sæson 3 Luxus aeterna?

...

3 dage 3 timer siden
Adolescence Til Bo: Ja, jeg har det

Til Bo: Ja, jeg har det rigtig godt med at være den lille snottede møgunge, som ødelægger...

3 dage 22 timer siden
Arcane, sæson 2 The Critical Drinker kunne heller ikke anbefale Arcane 2

For ligegyldigt og for meget af...

5 dage 21 timer siden