Longlegs (2024)


▶️ Se trailer | |
🎬 IMDB 😊 🤬 | 71 |
Ⓜ️ Metacritic Critics | 77 |
🍅 Rotten Tomatoes Critics | 86 |
🍿 Rotten Tomatoes Audience | 60 |
🌅 Internetforbrugeren (NS) | 40 |
Ligesom i 'Ondskabens øjne' følger filmen en ung nystartet FBI-agent, der jagter en seriemorder, og ligesom i 'Se7en' lykkes det instruktøren (Osgood Perkins, søn af Anthony Perkins fra 'Psycho') at opbygge en usædvanlig creepy stemning.
Vi taler om flere ensartede sager med en række fædre, som har myrdet deres familier og bagefter begået selvmord. Det hele er begyndt omkring 30 år tilbage, og de enkelte sager er forbundet af kodede breve, der er fundet på hvert gerningssted og underskrevet af en mystisk person, der kalder sig Longlegs (Nicolas Cage).
FBI-agenten Lee Harker (Maika Monroe), som er sat på sagen, fordi hun har vist sig at have intuitive evner, der grænser til synskhed, efterforsker materialet og bliver mere og mere personligt involveret.
Det er en dyster film, som i løbet af de første to akter langsomt opbygger en ekstremt utryg stemning. Rædslen lurer i hver en krog, og selv dagligdags ting ─ åbne døre, snedækkede marker ─ vækker ængstelse. Fotografen Andres Arochi gør fremragende brug af lave vinkler. Himle og interiører tårner sig op over billedet og skaber en klaustrofobisk stemning, mens den konstant dæmpede belysning forstærker mørket i Perkins' historie.
Men desværre er netop historien dybt problematisk, og alt ramler sammen i tredje akt med en (klichéfyldt) slutning, der ikke giver nogen som helst mening. Longlegs, som bruger uforklarede overnaturlige metoder til at besætte de myrdende fædre, medvirker kun i ganske få scener, og man har beklageligvis givet Nicolas Cage lov til at overspille endnu mere grotesk, end han plejer, hvilket hver gang totalspolerer den omhyggeligt opbyggede stemning. Uden ham (og med en sammenhængende historie) kunne filmen have været et mesterværk i stedet for en billig fis i en billig hornlygte.
Vi krydser fingre for, at Perkins for fremtiden overlader manuskriptskrivningen til kompetente personer og koncentrerer sig om det tekniske.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Skrammel
Den lille filmquiz
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar |
Tid![]() |
---|---|---|---|
The Old Guard 2 | Tidsspildets matematik |
"Se ikke den dårlige to'er før den (formentlig) dårlige tre'er ligger klar" er et optimistisk... |
1 dag 18 timer siden |
Farligt møde | Hitchcock og de farlige homoseksuelle |
... |
1 uge 19 timer siden |
Predator: Killer of Killers | Den er til fire stjerner, synes jeg |
Ville have skrevet en anmeldelse samme dag, men du kom mig i forkøbet. |
1 uge 5 dage siden |
No Country for Old Men | Nej, deres bedste film er |
Nej, deres bedste film er "The Man Who Wasn't There". Ubetinget! Den gav jeg 5/5 i 2008. Jeg... |
1 uge 5 dage siden |
No Country for Old Men | 5 ud af 5! |
Hvordan kan den ikke få topkarakter? Det er brødrenes bedste. |
1 uge 6 dage siden |
Predator: Killer of Killers | Enig i vurderingen |
Der går for meget Peter Jackson over-the-top action i kampscenerne, som også er for lange. Men... |
2 uger 2 dage siden |
Tilføj kommentar