65 (2023)



Adam Driver er en mand, som ikke er en mand, fordi han er fra en rumrejsende civilisation, der levede for 65 millioner år siden, men alligevel lignede mennesker til forveksling. Hans rumskib styrter ned på Jorden, fordi det uheldigvis rammer netop den samme, berømte meteor, der sidenhen (til sidst i filmen) udrydder alle de dinosaurer, som jo netop gik omkring på vores planet dengang.
Filmen går ud på, at han sammen med den eneste anden overlevende (en pige, som taler et uforståeligt sprog) skal finde hen til en anden del af det nedstyrtede rumskib, som er deres eneste mulighed for at komme hjem igen. Undervejs lurer de forhistoriske farer, og det er så det, de må igennem.
Alt i alt meget fint, og selvom der måske ikke lægges op til det mest intrigante Shakespeare-drama, er det et solidt udgangspunkt for en underholdende b-film med a-budget.
Men ak, de oplagte muligheder forspildes til fulde. Der er vellavede dinosaurer, javist, og selvfølgelig et klichéfyldt opgør med et t-rex-lignende kæmpemonster hen mod slutningen. Men vi får aldrig en flot, storladen eller bare nogenlunde tilfredsstillende introduktion til den verden, som så sandelig må være filmens eneste raison d'etre. Vi ser bare en skov, og så noget mere skov, og på et tidspunkt en lille smule af en strand med nogle flyveøgler. Og der er også noget med en hule, de bliver fanget i ca. halvvejs (midpoint).
Det hele er noget af en flad fornemmelse, når der nu er lagt op til et unikt blik ind i fortidshistoriens så absolut allermest populære periode. Hvordan ville det faktisk have været at leve dengang?
Det havde klædt filmen ganske pænt, hvis vi i stedet for et par klichéfyldte monsterkampe (hvor monstrene altid opfører sig som sadistiske lystmordere frem for dyr drevet af en darwinistisk logik) fik præsenteret en nogenlunde realistisk naturverden med rigtige, flere og mere nuancerede dinosaurer og måske endda med de farvede fjer, som videnskaben for længst har sat på dem. Så kunne filmfolkene med stolthed have sagt: “Vores film er måske ikke så god som Jurassic Park/World, men i det mindste tager vi dinosaurerne alvorligt og har noget interessant at tilbyde”.
Jeg undrer mig over, at denne film nogensinde er blevet lavet, og den får heller ikke god medfart ude i det store anmelderhav.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Skrammel
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar |
Tid![]() |
---|---|---|---|
Den of Thieves 2: Pantera | Ikke toppunktet af røvhulsfilm |
"Ikke, ligesom 1'eren, toppunktet af røvhulsfilm"... |
1 dag 16 timer siden |
Brudepiger | Åh Chris |
... |
1 uge 4 dage siden |
Lady Macbeth | Fin skæbnefortælling |
Et lille, grumt kammerspil. Nydeligt fotograferet af... |
1 uge 6 dage siden |
Ad ukendte stier | Armond skal dog huske at kalde gode film for konservative |
... |
1 uge 6 dage siden |
Familien Addams | Har fluks |
Har fluks skiftet til korrekt ord. Tak. |
2 uger 4 dage siden |
Familien Addams | Jeg er træt af, at du og |
Jeg er træt af, at du og andre danskere har overtaget og undersat ordet "gothic", som... |
2 uger 4 dage siden |
Tilføj kommentar