Velkommen til Pengeland

Velkommen til Pengeland (stream/optag) (8,3 IMDB). En forrygende, spændende, ophidsende historie om meget veklædte menneskers delvis lovlige og delvis ulovlige kriminalitet. Egentlig hedder dokumentarserien i tre dele, Oligarken og Kunsthandleren, og er som sådan ikke opkaldt efter Oliver Bolloughs forrygende bog Moneyland: Why Thieves and Crooks Now Rule the World and How To Take It Back.

Forklaringen kan måske være at Bollough optræder i serien. Hvilket så er en endnu større grund til at se den! For han er en af de mest velskrivende journalister på denne jord om emnet hvidvask af penge. Alle bør abonnere på hans skriverier på .coda. Der er også en bid på The Guardian.

Nuvel.

Ulttradyr kunst, tænk på malerierne som mangemillionkronessedler,  bruges i høj grad til hvidvask og skattefusk/skattetænkning. Det er mere krypto for kriminelle end det er motiver for skønånder.

I Velkommen til Pengeland er to skurke kommet op at toppes om hvem, der skal profitere mest. Det giver tre dybt fascinerende timer hvor der sættes interessant fokus på hvor anløbne russiske oligarker, velklædte kunsthandelere, gamle auktionshuse og Monegaskerne er.

Det er en fornøjelse at lære, at ejerne af den udødelige, unikke kunst (medsamt holdet bag dokumentaren) har fortrinlige kopier spredt ud over deres huse i hele verden. Reproduktioner så gode, at ingen lægmænd kan se forskel. Lige vand på min kopi-mølle - kendt fra Rodin, Rothko , Tintin og alle de andre.

Nyt for mig: oligarken er også kendt for at have købt et hus til dobbelt pris af Donald Trump (involverer også Epstein og Putin). Huse der, helt lovligt, sælges til dobbelt pris, er altid interessante. Men det meste handler heldigvis om kunstbranchens svindel.

Velkommen til Pengeland ligger sig i slipstrømmen fra ligeledes fine Hvem sætter pris på kunst? og Den forsvundne Leonardo.

Afsendelse og modtagelse

DR har en udmærket artikel om dokumentarserien og på Information går det også fint med anmeldelsen. Indtil sidste sætning, der sprællende (indrømmet) undergraver anmeldelsen/serien. Stol aldrig på æsteter og samlere. Etikere og kopister er meget bedre. Kærlighed til ting udtørrer mennesker.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Bedste streaming-kanaler lige nu

Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.

Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu ⟲. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.