Dit liv, deres penge

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 5. oktober 2026 - 7:22 [0]
4 ud af 5 hjerter
⭐ På dansk: 5 ud af 6 stjerner  
Set den: 
4. okt 2026
Ikon: 
⭐

En dejlig enkel bog om vores nuværende digitale elendigheder og hvad man kan gøre ved dem.

I bogens første del, Det digitale tyranni, gøres det klart for alle, hvor grel en situation vi er i. Mellemmenneskeligt, demokratisk, teknologisk. Verden er blevet rendt over ende af digitale teknologier og rovgriske firmaer, der i uset grad har koncentreret penge og magt. De har ikke mennesket bedste på sinde. Mest bundlinje.

Vi hører vi om dark patterns, de brugerfjendske/menneskefjendske/griske designvalg, der gør det muligt at tilkøbe noget på en tjeneste på 10 sekunder. Men gør fravalg til en dybt frustrerende 10-minutters ørkenvandring - som mange i praksis opgiver.

Vi lærer om hvordan optimering efter fastholdelse, - tænk doomscrolling, Shorts, Reels (ptuui!)) osv. osv. - spilder menneskeliv i ekstrem grad. Hvordan verden indskrænkes af de digitale herremænd, der blot ser mennesker som ressourcer, tilfangetaget, magtesløst publikum, der skal udvindes bedst muligt for tid og penge. 

Alt hvad forfatter Morten Rold skriver er sandt, og det er, forbilledligt, bakket op af flere hundrede links.

I anden del, Vejen til etisk design, fortæller forfatter Rold digitale designere og menigmand m/k hvilke valg de/vi kan træffe for at bryde techoligarkernes magt og få os en mere værdig og rar fremtid.

Vi får en kærkommen introduktion til etik. Konsekvensetik, pligtetik og dydsetik. Forfatter Rold uddanner til hverdag digitale designere, og det er da rart at vide, at de har lært lidt, før dovendyrene går ud og gør præcis hvad salgsafdelingen og deres foresatte dikterer.

Der er dog også noget at gøre for ikke-designere. De kan stemme med fødderne. Forfatter Morten er skredet fra Facebook (selvfølgelig), Instagram, Gmail og mange flere snuskede tjenester.

På Alternativer til Big Tech udgiver han et lille cheat sheet, til tjenester der er ikke udpiner og sælger en i samme grad som de populæreste tjenester. En del koster penge. Men i det store hele, virker det rentabelt at skifte, og følge Rolds opfording til at tage et opgør med broligarkiet. Vide at der stadig er forhandlingsmuligheder, om skurkene så hedder Youtube eller Google eller Microsoft.

Det er en velskrevet, letlæst og positiv bog som jeg åd ad to omgange (som et af de tilbageværende mennesker, der problemfrit og med fornøjelse kan læse langt).

Må folk læse den og blive klogere og forbedre vores (digitale) samfund.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.

Bedste streaming-kanaler lige nu

Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.

Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu ⟲. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.

Den lille filmquiz

Hvilken film tildeles her på stedet...




Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Link Kommentar Tidsorter stigende
Lord of the Rings: The Rings of Power, første sæson. Gav mig helt lyst til at se

graven. Ikke serien. Her er...

1 uge 3 dage siden
The Odyssey AI-versionen er en del billigere

Og endnu...

2 uger 3 dage siden
Sjakalen Sjakalen (1973)

Enig! Fed film.

1 måned 1 dag siden
Alene i vildmarken, sæson 8, 9, 10 Der findes værre reality

Lover's Lagoon...

1 måned 1 uge siden
Alene i vildmarken, sæson 8, 9, 10 Følelseskontrakten i Reality-verdenen

"Deltagerens ansigt skal være vendt mod kameraet og i billedet gennem hele videoen, dog er...

1 måned 1 uge siden
The Odyssey Weekendavisen famler

Weekend Avisen bruger ikke Katherine Diez. Men så har de heldigvis...

"I

...
1 måned 3 uger siden