Det gyldne kompas (romantrilogi af Philip Pullman) (1995-2000)

Pullmans mesterværk, der er et ateistisk modstykke til C.S. Lewis' kristne hjernevask (Narnia-bøgerne), er vidunderlig læsning, især første del, der beskriver den 13-årige Lyras opvækst i Oxford i et steampunkunivers, der (viser det sig) kun er ét af milliarder. De sidste to bøger er ikke nær så interessante og mere mudrede i plottet, der omhandler opgøret med “Gud”, som viser sig at være en engel, der har tilranet sig magten i multiverset. Det store plus i samtlige tre bøger er Pullmans malende sprog, der er ren vaniljecreme til øregangene. Ja, jeg hørte den som lydbog. På dansk. Den lå gratis til mig på Ereolen, og tak for det. Oversætteren, Hanna Lützen, har et udmærket sprog med fine arkaismer, men, men, men … hun lider af hansineforvirring (altså vaklen i brugen af “hans” og “sine”) og er tydeligvis ikke velbevandret i engelsk, og det kan desværre mærkes. Eksempelvis bliver “cabinet” (skab) til “kabinet”, “screen” (biograflærred) til “skærm”, “squadron” (eskadrille) til “eskadron” (vi taler om fly her), og tæerne krummes helt om til hælene, når “tin” (blik) utallige steder oversættes til “tin”. I alle tre bøger drikkes der af tinkrus og spises af tintallerkener, og tingene gemmes i små tinæsker. Suk! At “Gud” også kaldes “englenes prins” er plagsomt, for det skal jo være “fyrste”. Det vrimler med den slags fejloversættelser, og jeg formoder, at det samme gælder Harry Potter-bøgerne, som Lützen også har oversat. Naturligvis har hun ikke kunnet sige nej til disse pragtfulde opgaver, så skylden er alene redaktørens og dermed Gyldendals. Nogen har ikke gjort deres arbejde ordentligt på det hæderkronede forlag, som efterhånden jokker lidt for tit i spinaten. Man fornemmer også, at udgivelsen har været under tidspres, og det er der kun ét generelt råd for: Udskyd udgivelsen!.Den danske titel på tredje bind, Ravkikkerten, er eksempelvis en direkte oversættelse af “The Amber Spyglass” men “amber” er ikke rav her, men “ravfarvet”, og dimsen er ikke en kikkert, men et spejl, som i bogen da også er korrekt oversat til “Lakspejlet”, hvilket også burde have været den danske titel. Hvert kapitel i tredje bog indledes endvidere med et citat, og disse citater er IKKE oversat, end ikke dem fra Bibelen, så i stedet for “Jeg er blevet gæst i et fremmed land” står der “I have been a stranger in a strange land”. I en dansk oversættelse! Der har sikkert været tidspres, men det er jeg som bruger skidehamrende ligeglad med. Det er simpelthen for dårligt, at man springer citaterne over, bare fordi de kan være svære og kræver fantasi og research.