Notitser

Sov til du er udhvilet
Glem pjattet med de 8 timer eller 10.000 skridt. Pas på med at tro på for meget pop-videnskab.

Bag om salmen
Folkekirken har lavet en velresearchet og velillustreret serie om scenens største hits. Et godt eksempel er Bag om julesalmen: Dejlig er jorden.
Det er en slags Hitlåtens historie.

Wordle, Wørdle og Sweardle
Wordle er et lille spil hvor du skal gætte et ord på 5 bogstaver i 6 forsøg. For hvert forsøg får du at vide hvilke bogtaver, der er rigtige, og hvilke der er rigtigt placeret.
Wørdle er en dansk udgave.
Sweardle er med engelske bandeord.
Worldle er med geografi.
Quordle er fir-dobbelt, Nerdle med matematik, Semantle er 20 spørgsmål til professoren+sænke slagskibe+tampen brænder. Alle er for viderekomne.
Det hele er en ganske sød historie.
Opdatering 31.08.2023: Rootl er et engelsk etymologispil. For viderekomne.
Opdatering 07.05.2024: Ordnød er Informations fine version.

Kulturkrig i højt humør
Katie Herzogs og Jesse Singals Blocked and Reported - A Podcast About Internet Nonsense er nok den morsomste podcast om Twitters/den vestelige verdens kulturkrig, man kan lytte til.
Værterne er redelige og dygtige journalister. begge med intellektuelt overskud og en udpræget humoristisk sans. Der er lette vitser, grove vitser og arbejdspladsdrillierier som i et afsnit af The Grand Tour.
Varmt anbefalet.
Singal er før blevet rost her.

Josh Szeps, fornuftens stemme
Mange mennesker besidder fornuft, men få er så gode og pædagogiske som Josh Szeps. Når han åbner for sluserne, er det let, morsomt, velstruktureret og alle kan følge med.
Hans sidste beretning om corona-bekæmpelsen i Australien og den sidste fornøjelige 3-timers optræden hos Joe Rogan, var en fryd at lytte til.
Intet under at han roses i ny og næ i disse notitser.

Den evige (mis)informationskrig

Robusthed
Ganske morsom anskueliggørelse af generationers robusthed. Omend alle generationer har en evne for selviscenesættelse.

Stooor dreng

Bilerne er dyrere end man tror
Den lille, billige bil er ret dyr ⟲ og fremskridt på it-fronten skulle gerne forbedre transportsituationen for alle. En bedre udnyttelse af bilparken (vores to biler står stille det meste af tiden) vil komme folks økonomi, nærmiljø og fremtid til gode.
Men, nuvel, i det mindste er øllen billig. Især hvis man læser det med småt.

Bly i benzin: dårlig idé
Brancher, der regulerer sig selv og har mange penge til kommunikation, kan slå millioner af mennesker ihjel.

Det koster knaster at holde knokkelmanden fra døren
Og det er ikke sikkert, at livet bag den tynde dør er så meget værd ⟲.
Jeg er nu glad for at Brian Kennedy fik nogle år til, den stakkel ⟲.

De små skærmnarkomaner har det hårdt
De kan og tør ikke meget andet end deres skærm.
Med det sagt er Johann Hari en noget fabulerende journalist-type, man ikke skal stole på. Højst bruge som diskussionsigangsætter.
Det er derfor, at hans sidste optræden gik bedre hos knapt så skeptiske Joe Rogan end hos skeptiske Sam Harris.
"But Hari’s irritating, breathless style turns every single fact he “discovers” into a startling revelation, every single expert he speaks to into the absolute best in the world. Hari’s research — a series of interviews for a pop-psychology book — becomes an intense, globetrotting journey of personal discovery. His mind is so often blown that it’s little wonder it has such difficulty in paying attention."
- Stuart Richie.
Skeptikerne kan, af gode grunde, ikke lide Johann Hari.

Skihoppere er tyndere end fotomodeller
Om 30 sekunder har du måske lært, at du kunne have set skihop fra Garmisch-Partenkirchen for 0 kroner på ZDF Live med en VPN-tjeneste til ca. 20 kr. pr. måned. Du kunne nok også have optaget det med TV4ever.
I løbet af hoppe-konkurrence lærte jeg, at skihop-mænd nærmest er tyndere end udsultede fotomodeller. Vinderen, Ryoyu Kobayashi, er 173 cm høj og vejer kun 60 kg. Nummer to, Markus Eisenbichler, er 175 cm høj og vejer usunde 57 kg.
Så det er ikke kun fans af cykelsport, der kan nyde billeder af små, forpinte mænd med abnormt stærke ben.
Som det kan ses af NYT-artiklen, files der på skilængde og lignende, for at atleterne ikke sulter sig ihjel i håbet om at vinde.

Den ubelejlige fortid
“I had to assume that history would outlast stupidity and cruelty,”
Smukt citat fra fremragende artikel om den korrumperede russiske stats forsøg på at ændre fortiden.

Den store tilbudsjægers trofægalleri
Tjener du 500-1000 kroner i timen og kan du arbejde, så meget du vil, kan det sjældent betale sig for dig, at jage tilbud i timevis.
Tjener du derimod 100-150 kroner i timen og/eller lever du på faste overførsler fra arbejdskøber, det offentlige eller familie, er der god grund til at jage tilbud i nogle timer.
Nedenfor finder du et lille trofægalleri med billeder fra særligt succesfulde jagter.
Fordi:
- Enhver jæger har lyst til at blære sig med sine evner.
- Du modløse og fattige trænger til opmuntring. Den sanseløse forbrugsfest er også for dig. Følger du indkøbsrådene her på sitet, kan du også få meget mere for pengene.
De flotte resultater er opnået ved
- Is i maven. Slå først til, når der er solid besparelse.
- Køb i tide. Find ud af tilbuddenes tilsyneladende tilfældige fluktuationsmønstre.
Men nok om det. Klik på billederne og bliv benovet og inspireret. Medmindre andet er angivet, er det efter-billeder, billeder taget efter købet.

Rumteleskoper og jordtelevisioner
Rumteleskopet skal sende billeder tilbage ti ljorden. Men vi kan måske klare os med film af følelser.

Deduktive evner i særklasse
Man skal nok ikke have bestået den store detektiv-eksamen for at gætte sig til, at der er noget galt med rubrik eller billede på den tragiske underholdningshistorie Northwich woman jailed for cocaine-fuelled sex with a dog.
Det er nok en mand med paryk og ikke en kvinde. Et hurtigt opslag bekræfter formodningen.
Man kan selvfølgelig forstå enhver (angst og/eller erobringsglad) forbryder, der hellere vil afsone i et kvindefængsel end i et mandefængsel.
Men journalisten, der skriver rubrikken?
Tror han selv, at han skriver om en kvinde? Det virker usandsynligt. Han ved godt, at John har taget en (formentlig juridisk set unødvendig) paryk på.
Følger journalisten blot rigide regler for angivelse af køn? I givet fald må det være lidt mærkeligt at arbejde på den måde og skrive noget tydeligt forkert.
Titiania morer sig over de kluntede rubrikker og Mail Online afslører, at Claire formentlig har fumlet med papirarbejdet.
Forvirret? Det er de ikke efter næste afsnit af Rapporter fra den store verden.
I Danmark har man i 7 år kunne skifte køn med sit Nem-ID - men med en ventetid på 6 måneder.

Afgift på mobil og tablet stiger til 45 kroner fra 1. januar 2022
BTs forbrugersektion lancerer det som
Chok til danskerne: Nyt lovforslag sender ekstra afgift til dig der skal købe elektronik
Er det så et chok? Næppe. Ingen vil opdage det. Selvom BTs skribent Frølich puster til oprørtheden med
Helt konkret kommer det til at gå ud over dig næste gang, du skal købe en smartphone eller en tablet.
Så man man også noget nær offer.
Afgiften er lidt åndssvag. Man ønsker at give lidt kulturstøtte. I stedet for at hæve skatten 0,01% for alle, fortsætter man en oldgammel "blankbåndsordning" (nu: blankmedieordning) der har sine egne omkostningstunge indberetninger og fordelingsudgifter. Ikke ulig den ikke-fungerende link-afgift på Facebook.
Der kan være god grund til at have forskellige afgifter på forskellige forbrugsgoder. Er lav skat på sunde grøntsager og høj skat på usunde cigaretter, kan samfundet spare nogle penge på oplysnings- og sundhedsudgifter - samtidig med at borgeren formentlig får lidt højere livskvalitet, samlet set.
Men min umiddelbare fornemmelse er, at utallige forskellige toldsatser og kop-, kvæg-, ildsteds-, heste- og luksusskatter måske er lidt dyre at administrere.
Nuvel. De 45 kr. ekstra pr. ny bærbar eller mobil betyder i praksis ikke det store. Jeg købte min seneste bærbare til 4.999 kroner, nedsat fra 9.499 kroner. Her er 45 kroner fra eller til aldeles ligegyldigt. Følger man eksperternes råd hvad angår fx. bærbare til studier og bærbare til spil betyder 45 kroner ekstra virkelig intet.
Jeg tror ikke, at det er et chok til danskerne.

Lamborghinier og vanvidsbilisme
Jeg havde gættet på en mafiahåndlanger med tung fod på vej mod færre fingre, da jeg læste historien om den beslaglagte Lamborghin i Nordjylland. En evig romantiker, der har set for mange krimier.
Nu viser det sig, at det nok blot er en bilimportør/"bilimportør" - formentlig på vej mod nok en konkurs.
Bilimportørens argument ("Min bil bør ikke konfiskeres, for den er dyrere end gennemsnittet") er forholdsvis søgt.
Man kan heller ikke overtræde våbenloven med en dyr riffel og forvente at få den tilbage pga. prisen.
Pedanteri og anekdoter:
- Bilen er i TV2s artikler steget fra 2 til 3 millioner kroner på et par måneder. Hm.
- TV2 bruger billeder fra "Ukendt". Det skal man generelt være meget påpasselig med. Læs om lovlig brug af billeder på nettet.
- Det er lidt sjovt at se hvordan TV2 lader til at have pt. 15.000 artikler om Lamborghini. Hm.
- Opdages folks vanvidskørsel beslaglægges bilen og kommer bag lås i nogle måneder. Når der er plads ved domstolene afgøres det så, om bilen skal konfiskeres. Altså om ejeren mister den.
- Konfiskerede biler sælges typisk på auktion. Pengene fra salget går i første omgang til evt. panthavere i bilen, dernæst til statskassen. Som hovedregel. Indviklede ejerforhold betyder ikke det store.
- Vanvidsbilister mister kørekortet, får bøder, måske fængselsstraf og skal betale en erkendtlighed til Offerfonden.
- Særlig tumper kan få beslaglagt og konfiskeret to-tre biler uden at standse vanvidskørslen. Men efter et par år, burde loven have standset mange kriminelle.
- Første halvår med den ny lov resulterede i 510 beslaglæggelser.
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.