Notitser

Veluddannede amerikanere diskuterer kønsdefinitioner
Som altid virker det lidt omkostningstungt og dumt ⟲. - Aner i øvrigt ikke hvem manden er eller hvad han har sagt. Men jeg har på fornemmelsen at begge sider er forholdsvis veluddannede.

Barry Humphries på sine gamle dage
Barry Humphries er en 87-årig australsk komiker, der i Danmark mest er kendt for at være inde i Dame Edna. Ser man nærmere på ham ⟲, finder man en rasende intelligent, lidt farlig/anarkistisk studerende, der har kunnet dominere selv de smarteste talk show værter i årtier.
I november 2021 var han så en tur i ITVs morgen-tv hvor han roste den forkerte morgen-vært for offentligt at have erklæret sig selv for homoseksuel. Hvorfor bliver denne "fejl" et viralt hit?
- Det er et sødt øjeblik. Den ældre halvsenile frikadelle begår en fejl og værterne kan ikke andet end sprutte af smittende grin. Ved værterne, at det er med vilje, fejlen begås? Måske.
- Men humørforladte kommentatorer fatter ikke, at det er sublim komisk timing, de bevidner. De laver (hastigt reviderede ⟲) artikler, hvor de tydeligt demonstrerer at vitsen er gået komplet hen over hovedet på dem. Huffington Post ⟲ og Pinknews ⟲ er gode eksempler.
- Barry Humphries er politisk ukorrekt. Eller i hvert fald en anarkistisk og lidt farlig fritænker. Hans gøren grin med kønsstereotyper og homoseksualitet er ikke (og har aldrig været) velset i humørforladte kredse. De humørforladte nu om stunder har det dertil særlig stramt med ældre, hvide mænd - ronkedorer -, der laver spas på baggrund af køn og seksualitet. Og så en præ-boomer! Så der er noget ekstra morsomt i at humørforladte kommentatorer afslører sig selv som personer med mindre greb om virkeligheden end intelligente komedienydere (til forsvar skal dog siges at moderne underholdningsskribenter skal skrive urimelig meget klik-venligt bras hver dag for at holde en lav løn ⟲).
- Engang lavede jeg også konsekvent fis i tv ⟲, som gik under radaren for de fleste og hen over hovedet på ellers nogenlunde kvikke mennesker. Yes! Det er enormt morsomt. Det kan stadig, 15-25 år senere, forvirre de ufarlige//humørforladte - samtidig med at det rammer den tilsigtede målgruppe rent ⟲. Så at se 87-årige Barry ramme rent igen, er en særlig personlig fornøjelse. Det undrer mig til stadighed, nogen ikke kan se hvor tåbeligt det er at tage tv, tv-eksperter og komikere for pålydende ⟲.

Prodigy på deres gamle dage
Var stadig helt, aldeles sindssygt energifulde. Se bare Get Your Fight On ⟲ og Smack My Bitch Up ⟲.
Eller denne smukke og rolige sekvens med de reserverede islændinge. Sankt Keith går ud iblandt dem og laver tilsyneladende ikke noget vildt ⟲. Men alle føler sig velsignede.
49 år var dog nok for denne medynder ⟲ af Aretha Franklin ⟲.
Prodigy var perfekt musik for de unge på 40 ⟲ fra i 30 år ⟲.

Tristan Harris og Daniel Schmachtenberger
Tristan Harris og Daniel Schmachtenberger er et fantastisk makkerpar. Daniel vil redde verden fra alle farer og Tristan vil have de sociale medier til at konstruere mere og korrumpere mindre.
Deres tre timer hos Joe Rogan ⟲ er eminente, men der er også meget andet godt ⟲.

Vildt godt ramt
En gammel Wired-artikel så nutidens store problemer ret klart i 1997 ⟲.
Korruption er, uanset hvor den forekommer, noget af det farligste. Anne Applebaum har skrevet en fantastisk artikel om problemet ⟲.

Man behøver ikke holde fast i hysterisk urimelighed

Sådan bruger du Ourworldindata
Ham her, som sikkert er en flink fyr (arbejder for Reuters Future of journalism, Washington Post o.l. med 31.600 følgere), siger at folk er døde i hobetal ⟲ siden Storbrittaniens ophævelse af corona-restriktioner den 19. juli 2021.
Ham her, som sikkert er en flink fyr (økonomi Phd med 493 følgere) siger, korrekt, at grafen er forkert ⟲ og ikke viser det, der hævdes.
Ham her, som sikkert er en flink fyr (specialeløs datalog med affinitet for links og data, 547 følgere) viser hvordan man laver OG linker til de grafer, man lyster på Our World in Data ⟲.
Konklusionerne er, som altid, How the News Went Insane ⟲ og En kæmpe chef (overset) ⟲.
Grafikken ligger også i bunden af denne notits, I fald du skulle være bange for at besøge andre egne af nettet.
Linket til Our World in Data ⟲.

How The News Went Insane
Fortrinligt forfatter-interview. To saglige og fornøjelige skribenter i samtale ⟲.
Godt at vi ikke har amerikanske tilstande på nyhedsfronten. Ja, vi er ikke engang halvt så galt ramt på meningsfronten.
Tror jeg.
Imens er den også gal på højrefløjen i USA. ⟲ Eller den uredelige gak-gak fløj er virkelig stor derovre ⟲.

Stakkels Jacob Mark
Og stakkels størstedelen af journalisterne ⟲, der ikke magter at linke til deres ene kilde ⟲.
Journalister har stadig meget mod at linke ⟲.
Selvom det er det eneste rigtige ⟲.

Holbæk i angst
»En af de første til at tale er tillidsrepræsentanten, der gentager sin svada fra gangen og spekulerer i, hvordan han kan skubbe mig ud til terroristerne, uden at børnene er vidner til min halshugning. På hele mødet var der en stemning af, at det ikke handlede om hvis, men om hvornår de kom for at skære hovedet af mig,« fortæller Bøgh.
Store dele af samfundet lever i voldsom angst for terrorister og få er som sheriffen i High Noon ⟲

Man får den presse, de betaler for
Aalborg Kommune og lokalt medie i skjult reklame-fremstød.
Aalborg Kommune er ikke den eneste organisation, der køber medieplads og -goodwill.
Mediestøtte er dog en langt bedre måde at give pengene på.

Til lykke (med) Dostojevski
En af verdens største romanforfattere har 200-års fødselsdag i dag. Læs hurtigst muligt Forbrydelse og straf og Brødrene Karamazov ⟲.

Færre m&m's
Færre meetings&managers: Plejecenter fik fjernet to cheflag: - Det gør det langt mere smidigt ⟲.
Graeber er desværre død ⟲. Men han gav os blandt andet Bullshit jobs ⟲.

Dr. John har nul-tolerance overfor mobbere
Cambridge må undvære ham, hvis de mobber de mindre populære drenge ⟲.
Manden har integritet og skammer sig ikke engang ⟲. Han forstår ikke mobberne ⟲, men ved at det er forkert.
Andrew Doyle bruger ca. 9 minutter på at forklare "woke"-ordet ⟲.
Dr. John forklarer dertil i hundredevis af tweets hvad han mener om den konservative regering ⟲.
19.12.2021: John Cleese har ikke lang tålmodighed med kedelige interviewere/korreksere. Han ville gerne tale om sine optrædener i Asien, men ikke om David Chapelle trans-ballade osv. osv.. Så han gik ⟲.

Højreklikkere
Nyt ord: højekliksmentalitet ⟲. Ment nedsættende. Men i min bog er dte positivt. En højreklikker er nysgerrig og vil vide, hvad der ligger bag. En højreklikker er rationel og betaler ikke for vås.

Unødvendige blodprøver
Det er ikke pænt at bebyrde sine patienter (og deres region) med unødvendige blodprøver ⟲. Men det er ikke nær så stygt som at kemo-forgifte 553 patienter ⟲ (hvoraf mange blev handicappede og flere døde) blot for at kunne snyde sig til flere penge.

Bill Gates 5G vaccine chips
Det er måske ikke tidens største konspirationsteori. Men en af de mest gakkede i forhold til hvor udbredt den er.
Noget med chips og vacciner og overvågning.
Historien minder lidt om denne:
Den danske satankult (stream/optag). Ærlig talt kunne jeg ikke klare den klichefyldte dramatisering i starten og sprang de første 20 minutter over. Men derefter er der 40 udmærkede minutter for lænestolsdetektiverne. Især de, der synes at hippie-tidens tilsyneladende vildt irrationelle strømninger (som fx Orthon-bevægelsen) er fascinerende. Var der virkelig ypperstepræstinder og ofringer og andet drama på Anholt i 1973? Hvor kom Djævlemønterne fra? Hvem stod bag?
Svaret er ganske morsomt og kan tilfredsstille både lænestolsdetektiverne og de kulturelt interesserede.

Niqab til Halloween
"Hvor mange flere børn har vi plads til i kælderen?"
[Med lysende øjne] "Jeg kan se det. Det er hende, der har ønskebenet!"
Allehelgensaften er efterhånden en festlig aften for barnlige voksne.
Jeg havde på en eller anden måde fået forlagt min japanske dæmon-maske. Så jeg tog i sidste øjeblik min niqab på. Hvilket gav en fin effekt, trods alt.
"Hvorfor har du en niqab, Steven?" kunne du så spørge.
Jo, jeg havde læst i sådan nogle feministiske debatindlæg at det var sådan en fritsættende klædningsgenstand. Den kunne lade mig finde ro i traditioner og tage ejerskab over egen krop.
Jeg er jo en meget smuk og atletisk mand og nogle gange, når jeg tager til byen, bliver jeg i høj grad udsat for "The Female Gaze". Ja, uønsket kønsspecifik opmærksomhed!
Men med en niqab føler jeg, at jeg kan gå mere privat. Jeg er ikke længere et objekt eller en vare i et forbrugssamfund. Jeg definerer mig selv. Jeg bliver ikke defineret af andre.
Eftersom niqab'en er en proff-model med 1-2 slør (et på hver side af øjensprækken for dobbelt dydighed) kan jeg heller ikke altid se hvem, der egentlig kigger på mig.
Niqab'erne har også været meget sjove til middelklasseselskaberne. Alle, der har besunget niqab'er, har straks fået tilbudt at få en på. Helt frivilligt. Kun hjulpet lidt på vej af et interesseret, (hujende?) udskammende nærmiljø. Ligesom i virkeligheden.
Det er ret spændende at prøve sådan en fritsættende hovedpose på egen krop i en social sammenhæng.
Men i dag blev niqab'en altså stand-in for den forsvundne maske.
Moralen er: det er altid godt at have en niqab eller to på lager. Man ved aldrig hvornår man får brug for den.
Og børnene bliver også lidt skræmte.
Bonuslinks
Yasmine Mohammed bar også engang niqab ⟲.
De dygtige kommentatorer på Internetforbrugeren diskuterede maskeringsforbuddet i sin tid ⟲.

Veluddannede amerikanere diskuterer tv-underholdning
Veluddannede amerikanere diskuterer tv-underholdning ⟲.
Den ramte forklarer sig ⟲ og det er selvfølgelig en forholdsvis alvorlig sag ⟲.
Blocked and Reporteds fænomenale Jesse Singal forklarer sceneriet utrolig fint fra 40 min og frem ⟲.
Han går også i detaljer med hvor skidt det er, at Variety, AP, The Verge, Vice, The Hill og mange andre mainstreammedier ikke engang kan holde sig til sagernes kendsgerninger, men lyver direkte for deres læsere.
Larmende og voldelige demonstranter skal vist mest mødes med ro ⟲.
17.11.2021: Jesse Singal skriver en artikel ⟲, og Vito laver endnu en video ⟲. Singals gamle artikel om sprogpoliti og indtægtsfratagelse ⟲ er også god.
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.