Nyeste kommentarer
-
Ekspertgodkendt tju-bang
-
Conductor's Escape afstedkommer megen Oscar-mumlen
-
Dejlig film om skadedyr
-
Enig!
-
En sjælden konservativ vision
-
jeg elsker dette billede
Stevens notitser
Seneste Illustration
Seneste Gear
Populæreste kommentarer
Nyeste anmeldelser
Forslag?
Notitser
Dr. Kagan om Putin
Jordan Peterson har været raspende og tosset med Canadiske lastbilchauffører det meste af året. Men her får han (og vi) en god historielektion.
Originale kopier
Bruun-Rasmussen har den godhed at sælge "originale" månefotos. I praksis er der tale om gamle kopier. Det er ikke mere originalt end en LP fra 1969.
Til de, der har glemt det: lys går ind gennem linsen, afsætter sig på noget kemisk film, filmen fremkaldes og der laves så utallige kopier ud fra de såkaldte negativer.
De "originale" fotos er ikke unikke negativer, der har været i rummet. Det er bare kopier. Endda uden særlig meget JuJu.
Vil man have nogle større, pænere fysiske kopier, der ikke er gulnede, kan man starte helt gratis og digitalt med de originale filkopier.
Finland vil ikke annekteres
Den ukrainske sult
Plantageejeren opfordrer til fertilitet
På et Internet-minut
Der sker meget på et Internet-minut ⟲. Af en eller anden grund er de kommet til at overse, at der hvert Internet-minut er to personer, der åbner TV4ever for at optage noget tv ⟲.
Verdensøkonomien som BNP
Diktaturer er fattige. Medmindre de har råstoffer. Så er de fattige med nogle få procent rige i toppen. Ingen respekterer bumser. Medmindre de har store våben og er utilregnelige. BNP fanger ikke tilfredshed med tilværelsen. Men fortæller dog i grove træk på hvilket niveau af komfort ens liv udspiller sig.
Leonid Volkov
Leonid Volkov er russisk systemkritiker (hvem er ikke det) men lever livet utrolig farligt med en Youtube-kanal med undertekster på en stor del af videoerne.
Her forklarer han fx. lidt om Ruslands ekspansion set fra oppositionens synspunkt. Han gør også ret i at spekulere over hvad der skal ske når Putin bliver rigtig gammel og dør.
Putin har beriget sig selv og vennerne og ladet Rusland bløde og stå i stampe. Putin ved, at han er en diktator af Gadaffi-typen og dermed, trods palads ved Sortehavet, vil have svært ved at få en rolig pensionsperiode.
Anklagerne mod Navalny februar 2022
Nu med engelske undertekster ⟲. Intet kan gro godt i et land med korrupt retssystem.
Ruslands invasion af Georgien august 2008
Radio Free Europe spørger Did Russia Plan Its War In Georgia? og bemærker at Eyeing Ukraine, Putin Huddles In A Tight, Hawkish Circle. Især den første artikel er ret interessant set med dagens briller. Den anden artikler lyder mest som en genopførsel af Der Untergang.
Lab leak eller bat leak?
Løgn vs. bæredygtigt demokrati
Det internationale perspektiv. Spred møg, gør folk opgivende og kyniske. Hersk
Seks fortrinlinlige minutter med Anne Applebaum ⟲.
Alle 2½ time er selvfølgelig værd at høre på. Et (mere) rationelt og demokratisk USA er en kæmpe gave/støtte til et mere rationelt og demokratisk Europa. Uden en sådan spiller, er det svært at modstå de totalitære tyveknægte ⟲.
Automatiseret efterladelse af folk i hjælpeløs tilstand
”Jeg tænker, de er nogle fusentaster. Jeg synes simpelthen, at det er så nederdrægtigt, at man kan vælge at tage røven på folk i deres allermest pressede livssituation og så lave sådan en gang lirumlarum, som ikke giver nogen logisk mening. De bør skamme sig.”
Mange nydelige middelklassemennesker - heraf rigtig mange jurister - ernærer sig ved fup og bondefangeri.
Mads fik alvorlig hjernerystelse og nej fra forsikringen – indtil han skrev et vredt opslag på Facebook ⟲
Det er sjældent , at det sker for journalister. Andetsteds i samfundet er det meget mere udbredt ⟲.
Den Gale Kong Longkorn af Bayern
Det tager en time at læse men er en magnum opus af historie, politik, psykologi:
Den thailandske konges lykkeland på et skihotel i alperne.
Og nu vi taler arveafgift, var det lige ved at kongen mistede nogle penge at forgifte sig selv og sine omgivelser med
The Greens also began pressing for answers about Vajiralongkorn’s failure to pay inheritance tax after Bhumibol’s death. Residents of Germany — defined for tax purposes as being in the country for more than 180 days in any tax year — are obliged to pay 30 percent inheritance tax, regardless of nationality or diplomatic status. It remains unclear how much Vajiralongkorn inherited when Bhumibol died — German media speculated it was around €10 billion which would mean he owed €3 billion to the state of Bavaria, but arguably the assets of the Crown Property Bureau could be regarded as part of his inheritance which would mean a tax bill of at least €18 billion. On top of this, he should have paid property tax on his two luxury villas on Lake Starnberg too.
Vajiralongkorn’s servants made amateurish efforts to avoid tax liability, taping a handwritten note to the doorbell at the gates of the Tutzing mansion claiming it was actually the embassy of Thailand, an impossibility since the embassy is, of course, in Berlin.
Denne pragtartikel fundet via ligeledes fortrinlige Project Brazens Rich List: King of Thailand.
Om ideologer, pragmatikere og arveafgift
Jeg kender en ideolog, der mener at arveafgiften skal være på 0%. Jeg kender ingen ideologer, der mener at arveafgiften skal være på 100%. Men de eksisterer nok.
Som pragmatiker (og midtbane-idealist) foretrækker jeg en helt anden løsning. Arveafgiften skal være på det niveau hvor samfundet og mennesker blomstrer mest muligt!
Til 100%-ekstremisterne siger jeg: bliver det så ikke lidt for meget som et fængsel, hvor alle fratages alle ejendele?
Til 0%-ekstremisterne siger jeg: bliver det så ikke lidt for meget som en række af Matador-spil hvor alle grunde og penge beholdes fra spil til spil?
Og hvor galt er det egentlig med den arveafgift?
- Jeg får 1 mio kr. i gave af mine forældre i dette kalenderår. Det bliver anerkendt og hyldet med en skattebetaling (rette ord: gaveafgift) på 130.000 kroner. 870.000 til mig.
- Mine forældre ser på bundfradraget ved gaver og begår prompte selvmord. Jeg arver en 1 mio kroner. Det bliver anerkendt og hyldet med en skattebetaling (rette ord: arveafgift) på 100.000 kroner. 900.000 til mig.
- Jeg udfører for ca. 1 mio kroner produktivt arbejde for folk i samfundet i dette kalenderår. Det bliver anerkendt og hyldet med en skattebetaling (arbejdsafgift) på 600.000 kroner. 400.000 til mig.
Har man holdningen "Det skal kunne betale sig at arve!" bor man faktisk allerede i det helt rigtige land. Arveindtægt beskattes uendeligt meget lavere end arbejdsindtægt.
Men skal det i endnu højere grad kunne betale sig at arve? Jeg synes det umiddelbart ikke og har til dato ikke fundet nogen, der i praksis vil pille ved ovenstående tal (men du er altid velkommen til at melde dig i kommentarsporet).
Marcus Guldager ⟲ udlagde det således
Meget af forskellen handler vel om anskuelsen om, hvem der betaler skatten.
Konservative ser det som en skat på den afdøde (eller familien som helhed), der har knoklet for pengene, men mister noget af dispositionsretten ved sin død. Det er uretfærdigt.
Socialister, og visse liberalister, ser det som en skat på arvingen, som ikke har arbejdet for pengene, men bare har været heldig. Det virker langt mere retfærdigt.
For mig handler det mest om 2 ting. Den praktiske, og den mere ideologiske.
Den praktiske handler om, at vi skal finansiere daginstitutioner, skoler, sundhed, ældrepleje, med mere. De skattekroner skal optimalt set fremskaffes der, hvor det gør mindst ondt. I modsætning til skat på arbejde eller investeringer har arveskat, sammen med boligskat, den fordel at det ikke har negative adfærdsforvridende effekter (faktisk mener det økonomiske råd, at det direkte øger væksten at have arveskat, fordi det øger incitamentet til at arbejde for arvinger, og mindsker familieoverdragelser af virksomheder, hvilket er positivt fordi det i så fald er de mest kvalificerede, der tager over).
Derudover vil jeg hellere beskatte dem, der har bedre råd til det, end dem der har mindst. Og arvinger, der arver store millionbeløb, kan bedre klare beskatningen.
Det mere ideologiske aspekt handler om, at økonomisk ulighed akkumulerer sig selv. Så længe afkastet på investering af kapital er større end væksten i samfundet, så vil urestrikteret arv naturligt lede til et mere og mere ulige samfund. Et mere ulige samfund påvirker meritokratiet negativt, da din familiebaggrund vil betyde mere og mere. Derudover påvirker det demokratiet negativt, da penge = indflydelse og magt. Det er groft sagt Piketty-argumentet."
Eller kumuleret Matador-argumentet.
Der er indlysende grunde til at ingen gider at spille Matador, hvor der overføres penge og grunde fra spil til spil.
Hertil kan de hårdkogte ideologer indvende: "Livet er ikke et spil"
Men livet er heller ikke en ideologi (kun i helvedessamfund).
Der findes vitterlig ideologier, der foreskriver at alle penge og grunde overføres fra spil til spil, fra generation til generation (og oppe i de højere luftlag hvor Børnemilliardæren ⟲ og Rama X ⟲ lever, lykkes det ret godt).
Men i praksis opdager alle pragmatikere, at det er en dårlig løsning, der i længden gør alle fattigere. Så de har fundet på andre løsninger.
Og så kan man lære masser af spil:
Spil - skak, Matador - er simulationer af virkeligt liv. Gennemspilning af simulationer holder os fra at begå dyre fejltagelser i virkeligheden.
Har du en stærk mening om arveafgift eller told på bananer, så prøv at foreslå nogle ændringer og regn dig frem til resultatet af ændringerne.
Vær pragmatisk.
For alles skyld.
Boss Babies
A one-year-old Mongolian toddler who owns part of a major coal company in the Gobi Desert. An eleven-year-old Azerbaijani profiting from state contracts with Turkmenistan and China. A Russian teenager who counted investments in Canadian and Californian pension systems among her billions of dollars of assets.
These are just a handful of the nearly 300 minors who owned or controlled significant stakes in Luxembourg companies as of 2020, an investigation as part of the OpenLux project has found.
Den noble del af middelklassen i Europa hjælper mange skurke:
Boss Babies: The Children Who Own Hundreds of Luxembourg Corporations ⟲
comcom guerrilla warfare
Retten til at reparere er truet. Nok et eksempel på at fine middelklassemennesker hver dag aktiv gør verden til et ringere og grundløst mere indviklet sted.
Om at sparke op og ned
Komikere gør grin med alle. De rige. De fattige.
Moralsk er det lidt finere at sparke op (gøre grin med vinderne) end at sparke ned (gøre grin med taberne).
Men moralsk er det også finere at gøre grin med de opblæste og skabagtige - uanset om de er vindere eller tabere.
Moralsk er det måske endda også fint at gøre grin med idealister. Det kan være, at vi har brug for at vende forbudte tanker.
Den engelske komiker Jimmy Carr er netop kommet i (nok en) shitstorm for en Holocaust-vittighed ⟲.
Et hold siger, at han sparker nedad, prædiker racisme og er ond.
Jeg er så på det andet hold, der siger at han ikke prædiker, sparker i alle retninger og ikke er den figur han spiller på scenen.
"When people talk about the Holocaust, they talk about the tragedy and horror of six million Jewish lives being lost to the Nazi war machine. But they never mention the thousands of gypsies that were killed by the Nazis. No one ever talks about that because no one wants to talk about the positives."
Og publikum sprutter af grin. Fordi de er et menneskehav opgejlet af en troende, etnisk udrensningsentusiast? Måske. Fordi det simpelthen er noget af det mest forbudte, man kan sige og det rene sociale/karriere-selvmord? Måske.
Jeg er af den formening, at Jimmy Carr's "Bad Holocaust, Good Holocaust"-bid ikke er væsensforskellig fra Chris Morris' fortrinlige "Good AIDS, Bad AIDS" ⟲. En latterlig figur, der rabler kildrende uhyrligheder af sig. For vores fornøjelse og opløftelse. Og jeg vil, ligesom med Halløj på Badehotellet ⟲, argumentere for Carrs ret til at gøre det.
"Men når det er Steve Coogan som Alan Partridge eller John Cleese som Basil Fawlty, spiller de jo en figur! Når det er Jimmy Carr på scenen, er det jo privat-personen Jimmy nede fra pubben, lystigfætteren med de stærke, politiske holdninger vi ser" sagde en af mine små netvenner.
Men der er jeg uenig. Jeg er - som Jimmy Carr selv - af den formening, at han spiller en figur på scenen.
Jeg vil endda hævde, at omtrent hele verden godt ved at komikere som Jimmy Carr, Frankie Boyle, Ricky Gervais - selv Bernard ⟲ Manning ⟲ - osv. osv. spiller en (skiftende) figur på scenen (*).
Dertil er verden meget mere nuanceret end at sparke op og ned.
Er du i tvivl, så prøv at fortælle resten af klassen hvor der bliver sparket op og ned i disse 100 forrygende sekunder med Monty Python på vej til udryddelseslejren ⟲.
Der bliver sparket. Men op og ned er meget svært at uddrage. - Hele interviewet ⟲ er herligt veloplagt og sparkende, nu vi er ved det.
En bedre måde at tænke på "sparke op, sparke ned" er Cleeses "Good teasing/Bad teasing" ⟲.
Der er klart forkerte, umorsomme, dovne og elendige måder at drille på. Men der er også klart virtuose, morsomme og frugtbare måder at drille på.
At sparke op og ned er en alt for primitiv analyse til de kvikke af os.
(*) De færreste har nok tænkt over, at vi især kan lide komikerne fordi de kan skifte persona og være urimelige. Mens vi ikke-trickstere er låst til vores kedelige selv og vores kedelige rimelighed.
Opdatering 10.02.2022: Douglas Murray er stort set enig ⟲ og Carr har altid været politik ukorrekt på scenen ⟲.
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kolofon
Alt indhold er © de respektive skribenter, illustratorer og fotografer. Kontakt dem ved at klikke på deres navn. Navnet står i toppen af artiklerne. Billeder kommer fra skribenterne, producenter, AI-illustratorer, emoji- og ikon-pakker og krediteres på artiklerne.
Internetforbrugeren.dk er bygget til videbegærlige dig og for sjov af Drupal-folkene fra Vertikal.dk. Abonnér med RSS (flere muligheder).
Privatlivspolitiken siger meget tydeligt, at du til en afveksling ikke udsættes for annoncer og tredjepartsovervågning her. Nyd det.
Ingen sponsorerede artikler / no sponsored posts fortæller folk, at Internetforbrugeren ikke gør sig i sponsorerede artikler. Annoncer (ingen), sponsorater (ingen), samarbejder på Internetforbrugeren (ingen) fortæller om mediets økonomi.
Vi forsøger at vinde på integritet.