Notitser

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 4. oktober 2022 - 9:26 [0]

Kun en stærk stat kan beskytte mod morderiske skurke

"We’re all familiar with the idea that a strong national defense is an essential requirement for freedom — if people don’t band together for mutual defense against conquerors, they’ll quickly find their liberties revoked by the first tyrant who can scrape together an army. So when calling for less government intervention in the economy, libertarians often include a carve-out for national defense.

Fine and good. But I argue here that government intervention in the economy needs to go far beyond maintenance of an army in order to safeguard liberty. A modern military is not just a bunch of guys with rifles — it’s a highly complex, specialized force deeply dependent on advanced technology, high-throughput manufacturing, efficient administration, a literate and educated recruitment pool, and many other features of a modern rich industrialized economy. Those things in turn depend crucially on state-provided public goods such as infrastructure, education, bureaucracy, basic research, and potentially even industrial policy. If we are to have the power to safeguard our individual liberties, we need a strong and efficient state to shape our society into one capable of defending itself."

The Tamerlane Principle

 

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 2. oktober 2022 - 16:54 [0]

Uffe Ellemann-Jensens hus solgt til 68 mio.

68 millioner . Det er et arbejdsfrit liv for rigtig mange mennesker i rigtig mange generationer .

En familie kunne klatte 28 millioner væk på rejser og restauranter på 10 år. Og så alligevel have 40 mio, der i investeringsfonde med cirkaafkast på 5% pr. år, gav ca. 2 mio. (lavtbeskattede) kroner til dagen og vejen.

Familien Ellemann-Jensen har nået escape velocity fra arbejdslejren .

Opdatering 27.06.2023
68 millioner for et rækkehus i Hellerup - er det virkelig normalprisen eller er det overnormalprisen?

Ser vi på de andre rækkehuse, der er blevt solgt på Sundvænget i Hellerup i 2020'erne er det godt gået. Priserne på de andre gulstensrækkehuse på vejen ligger mellem 18 og 31 millioner.

Sundvænget 50 har altså hentet over det dobbelte hjem i forhold til nærmeste konkurrent. Wow!

Hvorfor?

Lænestolsdetektiven undersøger.

Størrelse
Sundvænget 50 er 40% større end nabohuset, Sundvænget 48, til 18 mio. Var størrelse den eneste parameter, skulle Sundvænget 50 være gået for 25 mio. kr.

Beliggenhed
Sundvænget 48 ligger i tredje række til Øresund. Sundvænget 50 ligger i anden række. Lige nu er der ikke bygget hus på Sundvænget 52 (første række til Øresund). Der er i stedet ejerlaugets fodboldbane og strand (med offentlig adgang ). Ser man på den nærliggende og mindst lige så skønne Sigridsvej ligger 2020'er-salgspriserne på de tre villaer (!) tættest på vandet på mellem 20 og 35 millioner. Det er dog et godt stykke vej fra 68 millioner.

Offentlig vurdering
Sundvænget 48 er 7 mio, kr værd iflg. det offentlige. Sundvænget 50 er 12.7 mio. kr. værd iflg. det offentlige. Var offentlig vurdering den eneste parameter, burde nummer 50 koste 32,5 mio kroner og ikke 68 mio. kr. Og - i forbigående - sikke en forskel på markedets og det offentliges vurdering af de to tætklinede rækkehuse i Hellerup.

Proveniens
Jeg skriver dette fra en stue hvor en af Danmarks største krigshelte, Anders Lassen , engang sad. Fik det mig til at betale en øre ekstra for boligen? Nej. Jeg tror ikke på JuJu , at man på nogen måde forlenes med de tidligere beboere eller nedarver deres særlige egenskaber. Nye købere skifter også ofte toilettet ud inden indflytning. Men køberen af Sundvænget 50 kan jo have drømt om, at de tidligere beboeres evner for journalistik, politik og længerevarende ophold på den skønne, offentlige lønningsliste smittede af.

Sundvænget 50 har formentlig kostet familien Ellemann-Jensen 3-4 mio. kr. i sin tid .

Var det blevet solgt til 38 mio. kr., havde det været en god investering.

Til 68 mio. kr. tror man nærmest, at der må være magi med i spillet.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 24. september 2022 - 18:56 [1]

Når facts forsvinder

Dengang far var dreng, var der på Whosampled og Wikipedia konsensus om at Kariyas Let me Love You for Tonight stod fadder til masser af dansehits i 90'erne. Can You Hear me , Insomnia , Encore Une Fois og mange andre .

Men ser man i Whosampled eller Wikipedia lige nu, er forbindelsen mellem Let me Love You for Tonight og fx. Insomnia blevet slettet.

Wikiblame kan nogenlunde finde ud af hvem der gjorde det hvornår på Wikipedia. På Whosampled, kan man i det mindste se hvornår vha. Archive.org.

Men. Hurtig konklusion: fortiden ligger ikke fast!

Det er en af de gode grunde til at vi har lavet to moduler til Drupal.

Wayback Submit indsender løbende sider til Archive.org, så data aldrig tabes og Wayback Filter gør artikler langtidsholdbare.

Så er man aldrig i tvivl om, hvad der var sandheden på bjerget i gamle dage.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 19. september 2022 - 21:15 [2]

Pape, plat og peberspray

"Det er jo sådan, at min bedre halvdel er jøde og er kommet i synagogen fra spæd..."

Søren Pape Poulsen, de konservatives statsministerkandidat, stod for et par år siden i synagogen i Danmark og fortalte dem at hans mand var jøde.

Det er næsten for morsomt. Hvorfor tage en ting, det er så svært (og forholdsvis unødvendigt) at lyve om og så gøre det så vedholdende?

Et par konservative venner forsøgte at forklare det med at Papes bedre halvdel havde løjet for ham og at Pape viderebragte løgnen i god tro.

Men kan man, som normalt-begavet eller bedre, bo sammen med nogen i 8-9 år, gå i kirke med dem om søndagen, uden at opdage, at de ikke er jøder? Kan man besøge svigermor og overse korsene? Det virker vildt usandsynligt.

Det her med, helt selv at opfinde en "vicesportsminister" peger også på at Pape helt selv er strategisk digter.

Den ene konservative ven faldt fra, da han løb tør for forklaringer. Den anden hang på, men forsøgte at dreje samtalen væk fra det interessante emne "Hvorfor lyve om noget helt unødvendigt?"

Han fik dog to spørgsmål, han ikke kunne svare på:

1. "Her er en lille video fra en 7-dages adventistkirke i Den Dominikanske Republik. Adskiller det sig på nogen måde fra en synagoge? Man skal nok være udstyret med falkeøje og overgennemsnitlig intelligens for at finde forskelle."

2. "Hvor sikker er du på at Pape, trods utallige tegn på det modsatte, har troet på at Josue og hans forældre var jøder? 0%? 25%? 50%? 100%?
Og hvad angår "vicesportsministeren". Hvor sikker er du på at Pape, trods utallige tegn på det modsatte, har troet på at Frans Hammer var Danmarks "vicesportsminister"? 0%? 25%? 50%? 100%?"

Og dér fik jeg en (lille) indsigt. Når man diskuterer med ideologer skal man så hurtigt som muligt komme til frem til et simpelt og utvetydigt spørgsmål. Så tier de og forsøger sig ikke mere med whataboutism, brøndforgiftning og hvad de ellers kan finde ud af.

Før jeg begyndte at se Pape som en, der løber med halve sandheder, så jeg ham faktisk mest som en lidt underfrankeret ideolog. Han roste initiativet "Mere peberspray i Danmark" i årevis. Selvom alm. sund fornuft, Politiet, Det Kriminalpræventive Råd og alle andre høringsparter sagde, at loven (der på to år endte med en hitrate på 0/113) kun ville føre til mere kriminalitet (en fordobling af sigtelserne) og allerhøjest falsk tryghed.

Ideologer gør de mest gakkede ting.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 19. september 2022 - 9:16 [0]

I kø til kisten

"The British are not the only nation on earth that knows how to queue, but we’re the only ones to make it part of our personal brand. How like us to romanticise a phenomenon that is fundamentally a response to scarcity and privation. This queue, The Queue, looks like a feat of civic organisation that only the British would think to pull off. There are portaloos and police barriers and stewards staged with a precision that speaks of years of planning."

"Pam flew here from Wisconsin this morning. She is almost 60 and over six feet tall, with a blonde crop and a strong jaw and no indoor voice. “A few hours of me is too much for most people,” she warns, with a laugh that doesn’t reach her eyes. She needn’t have worried. Everyone indulges her because she is foreign and her excitement is flattering – although her mother loved the Queen more. “She told me ‘think about it, Pam – think about what she had to accomplish. As a female.’”

"Maybe it’s a coincidence, but almost everyone I speak to turns out to have recently lost someone, or something important."

14 hours in The Queue to see Queen Elizabeth's coffin er forrygende. London Bridge is down .

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 13. september 2022 - 10:12 [0]

Alt hvad du ønsker dig

Men ikke helt som du ønsker dig det

I 1984 hed det: "Hvis du vil danne dig et billede af fremtiden, så forestil dig en støvle, der tramper på et menneskeansigt – for bestandigt."

I en mildere fremtid kunne dystopien være folks ønskedrømme - bare serveret lidt skævt - hele tiden .

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 12. september 2022 - 16:46 [0]

Gratis billeder til ethvert formål

Hvad med et gratis billledbureau? Du får billederne til evigt eje og brug. På alle platforme og i al fremtid. Du behøver aldrig registrere dig og vil aldrig blive spammet. Er 0 kroner en passende pris? Så prøv at søge i billeddatabasen Lexica .

Kendt fra Midjourney AI er vores gratis illustrator .

 

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 5. september 2022 - 9:41 [0]

Køb flere robotter

"With the power of automation, our workers can win. Without it, they're in trouble."

Det synes jeg også, at de danske erfaringer viser.

Noah har formentlig ret i American workers need lots and lots of robots .

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 29. august 2022 - 20:17 [0]

Alt hvad vi tvinger dig til at sige, kan blive brugt imod dig

Kunde skal fortælle banken hvor det er gået galt.

Han bruger en formular:

Du skal nu angive årsager til, at du gør indsigelse for alle transaktioner.
Der opstod en fejl, da jeg forsøgte at hæve penge

Hvilket beløb modtog du?
Ingen udbetaling

Det beskriver forløbet meget dårligt. Men bruges alligevel af banken som et argument for, at kunden ikke skal have medhold i sin klage

"I indsigelsesblanketterne har klageren angivet blandt andet følgende: "Der opstod en fejl, da jeg forsøgte at hæve penge". På spørgsmålet: ”Hvilket beløb modtog du?”  svarede klageren ”Ingen udbetaling”.  Forløbet er uklart, og der er flere forhold i klagerens påstande, der er direkte modstridende."

Det er lumpent.

Heldigvis er Ankenævnet vant til den slags institutionel fusk og bemærker:

"Ankenævnet finder anledning til at bemærke, at der vedrørende de af klageren udfyldte indsigelsesblanketter alene kan lægges afgørende vægt på den beskrivelse af hændelsesforløbet, som klageren har formuleret i feltet ”Beskriv hvad der skete”, da udfyldelsen af de øvrige felter er sket ved valg af fortrykte tekster."

Historien er meget mere kulørt end dropdown-menuerne kan rumme.

Banken: alt hvad vi tvinger dig til at sige, vil kunne bruges imod dig .

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 19. august 2022 - 8:57 [0]

En AI-illustrator har 12 milliarder svar

Når millioner af brugere sidder foran Stable Diffusion og Midjourney og bliver bedt om at drømme og forestille sig, er der en masse, der drømmer om... drømmekvinder.

Ham her, The Gershon-Hendricks Valley , bruger timer på at gøre Gina Gershon og Christina Hendricks bedre ved at tilsætte Kat Dennings, Dolly Parton, burgere og diverse stilarter og aldre.

Det er et imponerende drømmearbejde og det mest imponerende er at Stable Diffusion aldrig gentager sig selv. De første 73 kan laves på under en halv time og det er først efter mange, mange milliarder af billeder, at der begynder at komme dubletter.

AI-illustratorerne er ufatteligt, ufatteligt gode .

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 19. august 2022 - 8:35 [0]

AI-illustratorer, tegneserier, tegnefilm og ophavsret

Kan du ikke tegne? Det skal da ikke afholde dig fra at lave en tegneserie. Med en AI-illustrator bliver man meget dygtig meget, meget hurtigt. Steve Coulson skrev og billedbryggede Summer Island på tre uger i sin fritid.

Hvad har han ophavsretten til? Tekst. Tekst på billeder. Men næppe billederne selv. De er jo ikke tegnet af en person (derudover har Steve også søsat Summer Island med en Creative Commons licens, men det er ikke så relevant for diskussionen).

Men måske har den tekst, der skabte billederne værkshøjde? Næppe heller

Andreas Guadamuz har interesseret sig for AI og ophavsret i 7 år og har skrevet den meget fornuftige Copyright infringement in artificial intelligence art og særskilt om Dall-es snedige betingelser.

Mit gæt er, at der ingen ophavsret er på billederne og man kan bruge dem cirka lige så tosset man vil. Redaktionelt. Hvis man som altid passer på at undgå farlige områder som Den lille havfrue, Mickey Mouse - nyere kunst- og varemærker.

Brugsretten er heller ikke uendelig. Hvis man sælger monsterhoveder og gerne vil have Stephen Fry som firmaets ansigt udadtil, må man træffe en aftale med hans agent. Man kan ikke bare generere et billede og bruge det gratis i sin markedsføring.

Men jeg kunne ikke lade være.

Mindst 20 svar om billeder på nettet har mere om ophavsret, brugsrettigheder, varemærkelovgivning.

Bonus: Xander Steenbrugges Voyage Through Time (36 drømmeønsker lavet til video)

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 12. august 2022 - 20:15 [0]

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.