Notitser

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 19. august 2022 - 8:35 [0]

AI-illustratorer, tegneserier, tegnefilm og ophavsret

Kan du ikke tegne? Det skal da ikke afholde dig fra at lave en tegneserie. Med en AI-illustrator bliver man meget dygtig meget, meget hurtigt. Steve Coulson skrev og billedbryggede Summer Island på tre uger i sin fritid.

Hvad har han ophavsretten til? Tekst. Tekst på billeder. Men næppe billederne selv. De er jo ikke tegnet af en person (derudover har Steve også søsat Summer Island med en Creative Commons licens, men det er ikke så relevant for diskussionen).

Men måske har den tekst, der skabte billederne værkshøjde? Næppe heller

Andreas Guadamuz har interesseret sig for AI og ophavsret i 7 år og har skrevet den meget fornuftige Copyright infringement in artificial intelligence art og særskilt om Dall-es snedige betingelser .

Mit gæt er, at der ingen ophavsret er på billederne og man kan bruge dem cirka lige så tosset man vil. Redaktionelt. Hvis man som altid passer på at undgå farlige områder som Den lille havfrue, Mickey Mouse - nyere kunst- og varemærker.

Brugsretten er heller ikke uendelig. Hvis man sælger monsterhoveder og gerne vil have Stephen Fry som firmaets ansigt udadtil, må man træffe en aftale med hans agent. Man kan ikke bare generere et billede og bruge det gratis i sin markedsføring.

Men jeg kunne ikke lade være.

Mindst 20 svar om billeder på nettet har mere om ophavsret, brugsrettigheder, varemærkelovgivning.

Bonus: Xander Steenbrugges Voyage Through Time (36 drømmeønsker lavet til video )

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 12. august 2022 - 20:15 [0]
Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 12. august 2022 - 10:13 [0]

Idiotvideoer på Facebook

Forholdsvis idiotiske videoer på Facebook rettet mod den lidt lave ende af intelligensbassinet kan tjene formuer.

"It wasn’t just that people were doing ridiculous things with toilet bowls. It was that they were making so much money doing them. Each element of the video had been tested for its effectiveness in getting people to keep watching. On a good day, one of these short clips could earn Rothfuss enough to buy a Tesla."

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 10. august 2022 - 8:00 [0]
Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 9. august 2022 - 10:04 [0]

Midjourney og Stable Diffusion

Midjourney er naturligvis ikke den eneste AI-illustrator/fotograf/maler i denne verden. Jeg fører vist en i ny og næ opdateret liste et sted i Mindst 20 svar om billeder på nettet.

Stable Diffusion er simpelthen også et umanerlig fedt værktøj.

Hvad kan Stable Diffusion, som Midjourney ikke kan?

  • Lidt bedre til renere billeder (bruges måske bedst uden adblocker)
  • Lidt bedre til kendisser/ansigter (fingre stadig svært)
  • Lidt bedre til nøgenhed

Stable Difussion er (endnu ikke) filtreret så hårdt som Midjourney, og nørderne har for tiden en fest med at sidde og fremdrømme "renæssancebilleder" og "computer game art".

Hvor man på Midjourney ser stakkels mænd sidde og bruge timer på at fremdrømme sexede tempeldanserinder, leverer Stable Diffusion

  • lige med det samme
  • ved kasse 1.

Too hot for Facebook, svæger jeg.

Herunder (og her) er der billeder fra Stable Diffusion du kan sammenligne med Midjourney, Dall-e 2 og hvad de ellers hedder.

Det her er en fantastisk og fornøjelig udvilkling. AI er vores gratis, kreative og fantastiske illustrator. Nu bakket op af 10 smagsprøver med pointer.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 7. august 2022 - 21:41 [0]

Jeg ved jo hvad du vil svare

Stil nogle spørgsmål til filosof Daniel Dennet og gem hans svar.

Stil de samme spørgsmål til AI-systemet GPT-3 og bed det besvare spørgsmålene "som Daniel Dennet ville gøre det."

Spørg tilskuerne hvilket svar, der er det ægte Dennet-svar og de har ret cirka halvdelen af gangene.

Hvad kan vi lære af det?

1. Daniel Dennet kan sætte en computer til at lave noget af sit arbejde.

2. Folk kan slippe for at tale med Daniel Dennet, men alligevel få noget, der ligger ret tæt på hans visdomsord. Særlig nyttigt når Dennet engang dør .

3. Du er næppe mindre forudsigelig.

4. Chatbots bliver forhåbentlig bedre til at yde assistance i fremtiden uden at mennesker skal indblandes.

Can You Distinguish Daniel Dennett from a Computer?

 

 

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 25. juli 2022 - 13:16 [0]

Franco vs. Putin

"If I wasn’t exactly sure of everything I was for, I now knew exactly, in the pit of my stomach, what it was I was against: gratuitous violence, industrial lying and eye-watering corruption, all in the service of a fascist state."

Mesterligt skrevet, hele baduljen!

 

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 19. juli 2022 - 11:13 [0]

Smørprisen i Beirut og Bialystok

"Jeg har en ven, der er i udlandet og der koster det danske smør det halve" er en populær Facebook-beskæftigelse lige for tiden .

Her er Gorms variation . Med pt. 4400 delinger og mindst 50 udbrud af "De tager røven på os!"

Nuvel. Det står på ingen måde klart hvad prisen på Lurpak egentlig er i Libanon .

Men ser vi til Polen er 16 kr. for 200g vist ret normalt . Hvor vi i Danmark vist pt. må bløde 28 kr. for samme mængde .

Med det sagt, så siger Tilbudsugen siger at økologisk smør kan koste 20 kr. for 200g og smørbar kan købes til 10 kr. for 200g .

Så vel koster dansk smør ofte noget mere i Danmark end i udlandet .

Men kan man finde valutaomregnere, inden- og udenlandske supermarkeder og prissammenlignere, kan man måske slippe for at hidse sig op.

Opdatering 22.07.2022: jeg bad søde Tjekdet om at undersøge det og det kom der fine Produceret i Holstebro, men koster det halve i Libanon. Her er forklaringen på Lurpak-priserne ud af.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 11. juli 2022 - 10:02 [0]

Jordan Petersons storhed og fald

What Happened to Jordan Peterson? er en rigtig god dækning af de sidste 4 år. To år med opgang. Jordan er hvas, men nysgerrig, reflekterende, ofte morsom. Så to år med mere og mere hvæserbrevsattitude hvor der skal hades på alt muligt uden nogen form for mulig korrektion. En meget smuk - men overvægtig - svømmetøjsmodel. Vedvarende energi. Justin Trudeau og sidst en skuespiller, der måske har taget en forkert beslutning.

Den gamle analytiske Peterson er en helt anden end den ny.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 6. juli 2022 - 8:32 [0]

I Love You, Philip Morris

Jeg tænkte nok, at der var en forklaringden nyopvakte interesse.

I gamle dage (og måske også nu) bad De Konservative selv tobaksindustrien om penge. og en enkelt læge og hans forening modtog i en periode mindst 14-28.000 kr. pr. måned fra tobaksindustrien.

Lungeforeningen er dog klar i spyttet: prisstigninger får færre unge til at begynde og giver dermed færre syge senere. Kræftens bekæmpelse tilføjer

"Selv om danske unge i disse år i stor stil dropper cigaretterne, vil 18.000 af de børn og unge, som i dag er 11-17 år, dø af rygning som voksne, hvis det nuværende rygemønster fortsætter."
 

Og nu vi er i området. En alliance bestående af ungdomspartier har være finansieret af Bryggeriforeningen, som er en brancheorganisation. Udover selvfølgelig at være en forskningsenhed.

Ungdomspartierne modtager en del korruptionstræning, kan man se.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 1. juli 2022 - 15:06 [0]

Fra "Landet vil blive destrueret" til "Ok"

7. april 2022: Finland risikerer at blive destrueret, hvis de søger om medlemskab af NATO.

12. maj 2022: Finland kan forvente militære/tekniske modsvar, hvis de søger om medlemskab af NATO

30. juni 2022: NATO byder Finland velkommen

30. juni 2022: Rusland har ikke noget problem med at Finland optages i NATO.

Selvom det jo unægteligt må lægge ne dæmper på russernes baltiske begejstring (kendt fra Er det atomvåbenteater eller atomvåbentorden?)

Det er dejligt at se skurkene flytte målstolperne for ikke at tabe ansigt. Og internt er det ikke det store problem. I Rusland er "intet sandt og alle forklaringer kan være lige gode".

Lenin once said “Try it with a bayonet, if it’s soft, push. If it’s hard, leave.” In other words, if we treat Russia in the Sea of ​​Azov and in Crimea and in eastern Ukraine as before, by only resenting without doing anything else, there will always be more stitches coming from Russia.

But they are sensitive to the logic of power. If there is a tough opponent against them, they leave.

- Lenin, Keenan og Kari

 

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.