Notitser

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 23. november 2021 - 16:07 [3]

Sådan bruger du Ourworldindata

Ham her, som sikkert er en flink fyr (arbejder for Reuters Future of journalism, Washington Post o.l. med 31.600 følgere), siger at folk er døde i hobetal siden Storbrittaniens ophævelse af corona-restriktioner den 19. juli 2021.

Ham her, som sikkert er en flink fyr (økonomi Phd med 493 følgere) siger, korrekt, at grafen er forkert og ikke viser det, der hævdes.

Ham her, som sikkert er en flink fyr (specialeløs datalog med affinitet for links og data, 547 følgere) viser hvordan man laver OG linker til de grafer, man lyster på Our World in Data.

Konklusionerne er, som altid, How the News Went Insane og En kæmpe chef (overset).

Grafikken ligger også i bunden af denne notits, I fald du skulle være bange for at besøge andre egne af nettet.

Linket til Our World in Data.

 

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 12. november 2021 - 8:30 [0]

Holbæk i angst

»En af de første til at tale er tillidsrepræsentanten, der gentager sin svada fra gangen og spekulerer i, hvordan han kan skubbe mig ud til terroristerne, uden at børnene er vidner til min halshugning. På hele mødet var der en stemning af, at det ikke handlede om hvis, men om hvornår de kom for at skære hovedet af mig,« fortæller Bøgh.

Store dele af samfundet lever i voldsom angst for terrorister og få er som sheriffen i High Noon

 

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 11. november 2021 - 22:42 [0]

Til lykke (med) Dostojevski

En af verdens største romanforfattere har 200-års fødselsdag i dag. Læs hurtigst muligt Forbrydelse og straf og Brødrene Karamazov .

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 9. november 2021 - 9:48 [0]

Højreklikkere

Nyt ord: højekliksmentalitet . Ment nedsættende. Men i min bog er dte positivt. En højreklikker er nysgerrig og vil vide, hvad der ligger bag. En højreklikker er rationel og betaler ikke for vås.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 31. oktober 2021 - 23:17 [0]

Bill Gates 5G vaccine chips

Det er måske ikke tidens største konspirationsteori. Men en af de mest gakkede i forhold til hvor udbredt den er.

Noget med chips og vacciner og overvågning.

Historien minder lidt om denne:

Den danske satankult (stream/optag). Ærlig talt kunne jeg ikke klare den klichefyldte dramatisering i starten og sprang de første 20 minutter over. Men derefter er der 40 udmærkede minutter for lænestolsdetektiverne. Især de, der synes at hippie-tidens tilsyneladende vildt irrationelle strømninger (som fx Orthon-bevægelsen) er fascinerende. Var der virkelig ypperstepræstinder og ofringer og andet drama på Anholt i 1973? Hvor kom Djævlemønterne fra? Hvem stod bag?

Svaret er ganske morsomt og kan tilfredsstille både lænestolsdetektiverne og de kulturelt interesserede.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 31. oktober 2021 - 21:38 [0]

Niqab til Halloween

"Hvor mange flere børn har vi plads til i kælderen?"
[Med lysende øjne] "Jeg kan se det. Det er hende, der har ønskebenet!"

Allehelgensaften er efterhånden en festlig aften for barnlige voksne.

Jeg havde på en eller anden måde fået forlagt min japanske dæmon-maske. Så jeg tog i sidste øjeblik min niqab på. Hvilket gav en fin effekt, trods alt.

"Hvorfor har du en niqab, Steven?" kunne du så spørge.

Jo, jeg havde læst i sådan nogle feministiske debatindlæg at det var sådan en fritsættende klædningsgenstand. Den kunne lade mig finde ro i traditioner og tage ejerskab over egen krop.

Jeg er jo en meget smuk og atletisk mand og nogle gange, når jeg tager til byen, bliver jeg i høj grad udsat for "The Female Gaze". Ja, uønsket kønsspecifik opmærksomhed!

Men med en niqab føler jeg, at jeg kan gå mere privat. Jeg er ikke længere et objekt eller en vare i et forbrugssamfund. Jeg definerer mig selv. Jeg bliver ikke defineret af andre.

Eftersom niqab'en er en proff-model med 1-2 slør (et på hver side af øjensprækken for dobbelt dydighed) kan jeg heller ikke altid se hvem, der egentlig kigger på mig.

Niqab'erne har også været meget sjove til middelklasseselskaberne. Alle, der har besunget niqab'er, har straks fået tilbudt at få en på. Helt frivilligt. Kun hjulpet lidt på vej af et interesseret, (hujende?) udskammende nærmiljø. Ligesom i virkeligheden.

Det er ret spændende at prøve sådan en fritsættende hovedpose på egen krop i en social sammenhæng.

Men i dag blev niqab'en altså stand-in for den forsvundne maske.

Moralen er: det er altid godt at have en niqab eller to på lager. Man ved aldrig hvornår man får brug for den.

Og børnene bliver også lidt skræmte.

Bonuslinks

Yasmine Mohammed bar også engang niqab.

De dygtige kommentatorer på Internetforbrugeren diskuterede maskeringsforbuddet i sin tid.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 27. oktober 2021 - 0:07 [0]

Veluddannede amerikanere diskuterer tv-underholdning

Veluddannede amerikanere diskuterer tv-underholdning .

Den ramte forklarer sig og det er selvfølgelig en forholdsvis alvorlig sag .

Blocked and Reporteds fænomenale Jesse Singal forklarer sceneriet utrolig fint fra 40 min og frem .

Han går også i detaljer med hvor skidt det er, at Variety, AP, The Verge, Vice, The Hill og mange andre mainstreammedier ikke engang kan holde sig til sagernes kendsgerninger, men lyver direkte for deres læsere.

Larmende og voldelige demonstranter skal vist mest mødes med ro .

17.11.2021: Jesse Singal skriver en artikel , og Vito laver endnu en video . Singals gamle artikel om sprogpoliti og indtægtsfratagelse er også god.

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.