On a Wing and a Prayer (2023)

Niels Søndergaards billede
©/Af Niels Søndergaard den 30. marts 2023 - 10:36 [0]
3 ud af 5 selvdøde piloter🛩️🛩️🛩️
Metacritic-kritikerne og Rotten Tomatoes-anmelderne må have set en anden film!

Hvem streamer den: 


Spørg Streamingmuligheder leveret af JustWatch og PlayPilot


Set den: 
30. mar 2023
Udgivet: 
7. apr 2023
Genre: 
Forfattere: 
Instruktør: 
Varighed: 
102 min
Ikon: 
🛩️
År: 
2023

Flykatastrofegenren indledtes i 1951 med filmen "No Highway" ("Vi styrter ned") og fik et ekstra nøk opad i 1957 med "Zero Hour" ("Farlig landing"), hvor flyets besætning er lagt flade af en fødevareforgiftning, og en tidligere ptsd-ramt jagerpilot bliver nødt til at lande et passagerfly i verdens værste ærtesuppetåge. Historien var skrevet af Arthur Hailey, der senere udgav "Airport", som blev til en hel serie af film, der i så overbevisende grad fasttømrede genren, at den blev parodieret i "Airplane", der startede Leslie Nielsens forrygende karriere som spoof-skuespiller, but that's not important right now ... :-)

Handlingen i "On a Wing and a Prayer" synes stjålet fra "Zero Hour", men bygger faktisk på en virkelig historie fra 2010, hvor farmaceuten Doug White (med kone og to døtre) i et chartret fly var på vej hjem til Louisiana fra sin brors begravelse i Florida, da piloten pludselig døde af et hjerteanfald, og Doug, som engang havde prøvet (og opgivet) at lande en Cessna, måtte overtage styretøjet og forsøge at lande det større og langt mere komplicerede fly med hjælp over radioen fra flyveledere og piloter.

White spilles af Dennis Quaid, og plottet er i sig selv en god spændingshistorie, som instruktøren, klipperen og fotografen med held hiver i land, så man sidder på kanten af sofaen, selv om slutningen jo er givet på forhånd. Fint professionelt arbejde.

Men det trækker ned i min karakterbog, at Dennis Quaid vildt grimasserende overspiller rollen, som var han i gang med "Great Balls of Fire 2", og at konen (Heather Graham) er så helvedes religiøs, at det slet ikke er til at holde ud, men det var hun jo nok også i virkeligheden. Filmens målgruppe er tydeligvis amerikanske familier med de "sunde" værdier, jeg hele mit liv har kæmpet for at rive mig løs fra. Derfor kun tre point fra mig. 

Se den på Prime.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Link Kommentar Tidsorter faldende
Døden på Nilen Latterligt overskæg

Enig!

Det er også en latterlig...

8 måneder 2 uger siden
Kom og se / Gå og se Enig! Et mesterværk!

Kan ses gratis på både Youtube og Filmstriben...

8 måneder 1 uge siden
Kom og se / Gå og se Dens rigtige navn er "Gå og

Dens rigtige navn er "Gå og se". Sådan er den listet på Filmstriben, Wikipedia og de fleste...

8 måneder 1 uge siden
Kom og se / Gå og se Gå/kom og se

Jeg er enig, men titler ændres også nu og da, og da det er og bliver et citat fra Johannes-...

8 måneder 1 uge siden
Kom og se / Gå og se Fint. Jeg lavede kommentaren

Fint. Jeg lavede kommentaren fordi jeg ikke kunne finde den på Filmstriben. Indtil jeg opdagede...

8 måneder 1 uge siden
Moonfall Jeg er enig. Den er bedre end

Jeg er enig. Den er bedre end sit rygte. Hvis man bare lægger hjernen på sofabordet, bliver man...

8 måneder 6 dage siden