Se det på nettet

Min søsters børn-serien

Min søsters børn, Min søsters børn i sneen, Min søsters børn i Ægypten, Min søsters børn vælter Nordjylland, Min søsters børn alene hjemmeMin søsters børn i Afrika. Jævnt rædderlig serie.

2. dec 2020
Anmeldelse!
Skammerens datter 1+2

Skammerens datter (stream/optag) (6,0 IMDB). Dina, Skammerens Datter, har arvet sin mors overnaturlige evner. Hun kan se ind i andre menneskers sjæl og få dem til at skamme sig over dårlige ting, de har gjort. Hendens evner kommer dog til kort, da hun møder en orange mand med sirligt formet hentehår.

Skammerens datter 2: slangens gave (stream/optag) (5,6 IMDB). Skammerens datter tager ud på en farefuld færd for at redde familien.

Fra 11 år.

29. nov 2020
Anmeldelse!
24 spørgsmål til professoren

24 spørgsmål til professoren (stream/optag). Danmarks eneste rigtige og klart bedste professor-radio. Kloge, nysgerrige, konstruktive mennesker taler med den eminente videnskabsjournalist Lone Frank og alle bliver klogere. På det seneste har simple dagligdags forskningssamtaler som Børn skal dannes hjemmefra og Fedtet er kommet for at blive været en fornøjelse.

Afsnittene har det med at forsvinde efter noget tid. Vil man undgå at skulle skrabe nettet rundt efter gamle udsendelser, kan man optage dem.

De der allerede er bekendt med 24 spørgsmål, kan med fordel opsøge Sam Harris og Bret Weinstein. De og deres gæster har også altid noget klogt at sige.

28. nov 2020
Anmeldelse!
Sébastien Tellier - Simple Minds
28. nov 2020
Anmeldelse!
Elgigantens strategiske "lagerfejl"

Kontant: Gigant for enhver pris

For 14 dage siden bad Brolægger-Henrik mig om hjælp til at købe en ny bærbar. Jeg pegede ham til en vildt stærk (passmark score på 7159, 8 GB RAM, 512 GB SSD) Asus Vivobook i Elgiganten til 4.500 kroner. Jeg sagde at han helst skulle bestille den online, for vi ved jo fra historien om Power, at de store butikker snyder folk, der møder frem.

Et par timer efter ringede Henrik og fortalte, at sælgeren havde fået ham lokket op på en meget stærkere Vivobook. Godt nok til 6.800 kroner. Men den var altså meget stærkere og der vare mere fremtid i den.

Jeg så på tallene.

Hvor meget stærkere var processoren i den sælger-anbefalede bærbare så? 12%. Grafikkortet var så til gengæld 19% langsommere.

En lang næse til 2.300 kroner.

Brolægger-Henrik betalte 2.300 kroner ekstra for forskelle han og familien aldrig vil mærke. En god dag for sælgeren. En mere skidt dag for Brolægger-Henrik.

Og nu er Kontant på sporet af snydepelsene og fanger dem tydeligt i det meste fup:

  • Bestilte varer, der forsvinder, når man møder op i butikken
  • Bestilte varer, der aldrig ankommer
  • Dyrere modeller som man kan få til "en god pris"
  • Forsikringer
  • Klargøringer
  • Prismatch, der reelt intet betyder.

Med det sagt har jeg postordrekøbt måske 20 dimser hos dem på 10 år og fået præcist hvad jeg bad om. Som regel til markedets laveste pris.

Men mød aldrig op! Tal aldrig med en sælger!

18. nov 2020
Anmeldelse!
Shu-bi-dua

Historien om det originale Shu-Bi-Dua (stream/optag) fortæller historien om et af Danmarks største bands - og DR har meget mere hvor det kommer fra.

I den sidste tid fik nyligt afdøde Mikkel Bondesøn talt en del med DR TV, DR Podcast og på egen Youtube-kanal (Sådan optager du fra Youtube).

Wikipedia har også en pæn og annoteret fortælling om Shu-Bi-Dua.

10. nov 2020
Anmeldelse!
Kontant: Handicapsvindleren

Kontant: Handicapsvindleren (stream/optag). Her i weekenden blev jeg, for Gud ved hvilken gang, anbefalet at se Game of Thrones. "Den er helt fantastisk. Du ser hvor ekstremt onde mennesker kan være. Hvordan samfundet fungerer. Hvordan mennesker også kan være opofrende".

Men det, der tager Games of Thrones 70-timer at fortælle, kan man jo (næsten) lære i løbet af en Kontant-udsendelse på 40-minutter:

Visse mennesker stjæler fra handicappede og lavtlønnede. I årtier. Samfundet har generelt svært ved at standse viljefaste skiderikker. Men trods modstanden kæmper humanistisk indstillede mennesker for en bedre orden.

40 minutter versus 70 timer.

Hvis du synes at Handicapsvindleren lyder som en genudsendelse, er du ikke helt galt på den.

Handicapsvindlerne fik første gang deres landsdækkende debut for snårt 10 år siden i TV2s Operation X: I kørestol og Lamborghini, der fortalte præcis hvordan de gjorde. Siden lærte vi hvordan de også snød kommunen og alligevel slap afsted med mange millioner.

For 7 år siden var der også en oprørende føljeton hvor et døende, kræftramt barn blev berøvet Playstation og familiebilleder på hospitalet.

Bare den historie, overskuet på 10 minutter, er nok til at gøre enhver solidt gram i hu.

29. okt 2020
Anmeldelse!
Folk og fæ

Folk og fæ (stream/optag) (8,4 IMDB). "Hjemstavnsfilm" skriver Wikipedia, "er en filmgenre, der beskriver en forgangen verden, hvor venskab, kærlighed, familie og livet i landsbyfællesskabet er centrale værdier. Handlingen [...] er enkel og ligetil. Som genre kendetegnes Heimatfilm ved uberørte landskaber, såsom græsgange, dale og bjergskråninger. I forgrunden står traditioner, folkedragter og folkemusik [...] Også de sociale følger af anden verdenskrig – splittede familier samt tab af autoritet og værdier – blev bearbejdet med idylliske modbilleder. Centralt i Heimatfilm står autoritetspersoner som lægen, skovrideren eller præsten. Der er ingen tvivl om hvem der er de gode eller de onde og handlingen er forudseelig."

Ligesom at se Friends. Aktørerne, slænget, bor bare i Englands frodige, rullende bakker i 1930'erne i stedet for i et par lejligheder i New York i 1990'erne.

Der er romancer i alle tre generationer og masser af intriger og optrin uden videre betydning. Søde dyr. Søde dyr, der hjælpes. Det er den rene svir.

Folk er dertil kønne, velklædte og retskafne. De er ikke bange for at se hinanden i øjnene.

Intet under at Folk og fæ får 8.4 og masser af roser på IMDB.

23. okt 2020
Anmeldelse!
Idioterne

Idioterne (stream/optag) (6,8 IMDB) er en løssluppen komedie af Lars von Trier. Med lidt tragedie spændt på bagsmækken. Som jeg husker den var den Riget-morsom i første og anden akt hvorefter den faldt lidt klicheagtigt sammen i tredje akt.

Depressive mennesker med skrækkelige forældre har to typiske måder at reagere på. Cleese eller Kafka. Sjov eller depressiv. Jeg kan klart bedst lide den sjove Trier og jeg husker Idioterne som mestendels sjov.

DR advarer om at der er pornografiske optrin i filmen.

16. okt 2020
Anmeldelse!
Muldvarpen - Undercover i Nordkorea

Muldvarpen - Undercover i Nordkorea (stream/optag) (NO) (SE) (9,0 IMDB). Dansk familiefar tager på hemmelig mission i den sektligennde forbryderstat Nordkorea. Vi får blotlagt en del af forbrydernetværket.

Det, der startede det hele: Det røde kapel.

12. okt 2020
Anmeldelse!
DR2 kører El-bil med Nikolaj Sonne

DR2 kører El-bil med Nikolaj Sonne (stream/optag). Som middelklassemand er det der med el-biler meget spændende. De tilbyder moderne teknologi, bedre acceleration og grønnere fodaftryk end de gammeldaws benzin- og dieselbiler.

Og nu står dygtige Nikolaj Sonne der med sit bedste Youtube-ansigt,og har lavet et fortrinligt pædagogisk program om el-biler. Vi kommer både forbi H. C. Ørsted, elektromagnetisme og vandkølede laderkabler (!).

Konklusion: biler er dyre, el-biler er dyre. Men til alt andet end hyppig langturskørsel er el-biler bedre biler. Er man typen, der køber ny bil, kan man lige så godt købe en el-bil nu. Det kan måske endda betale sig på uventede måder.

9. okt 2020
Anmeldelse!
Frygtelig lykkelig

Frygtelig lykkelig (stream/optag) (6,9 IMDB). Slip misantorien løs, overdriv det groteske for komisk effekt, udlevér bonderøvene. Eller, som Johs. H. Christensen konkludere i JP:

Dens velkalkulerede kynisme får en tak til for hver scene, indtil historien kulminerer i grotesk misantropi. Dens halvt invaliderende kunstneriske og moralske problem bliver da det enkle, at den ikke under sine personer samme bevidsthedsniveau, som den selv arbejder ud fra, men betragter, observerer og udleverer dem som - ja, som kryb i en sump.

28. sep 2020
Anmeldelse!
Tæt på sandheden med Jonatan Spang

Tæt på sandheden (stream/optag) (8,3 IMDB). Nyhedsudsendelser har vist ikke helt til opgave at komme tæt på sandheden. De skal sådan mere fortælle noget mere eller mindre relevant på en helt bestemt måde.

Der er satireshows lidt heldigere. De må i højere grad forsøge at finde ud af hvad der er op og ned i en sag og gå indigneret efter både mand og bold.

Så længe publikum kan formås at grine et par gange i minuttet (og nogle er lettere end andre) går det.

Tæt på sandheden med Jonatan Spang er, sammen med Quizzen med Gyrith Cecilie Ross nok noget af det bedste satire dansk tv kan opvise for tiden.

 

 

10. sep 2020
Anmeldelse!
Charité

Charité (stream/optag) (7,7 IMDB). Ah, en lægeserie. Det betyder smukke og kloge læger og sygeplejersker og masser af livsfare - måske endda for små, søde børn - i hvert afsnit. Vor smukke, nystartede sygeplejerske er en 23-årig fotomodel, mens de kompetente og attraktive læger er fordelt lidt mere ud over aldersspektret.

Man lærer også lidt medicinsk historie og ser væmmeligt pirrende operationer.

26. aug 2020
Anmeldelse!

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.