The Americans (2013–2018)
Jeg ved ikke, om jeg skal give førsteprisen for bedste spionserie til "Homeland" eller "The Americans", men sidstnævnte er i hvert fald en klar kandidat. Scenen er sat i 80′erne under præsident Reagan, hvor vi i seks sæsoner følger en ærkeamerikansk kernefamilie à la Busser og Blondie gennem tykt og tyndt. Hvad ingen (heller ikke børnene, en pige og en dreng) har nogen anelse om, er, at de to forældre, som driver et rejsebureau, i virkeligheden er sovjetiske agenter, der lever livet farligt i deres villaskalkeskjul i Washington DC. De er født og opvokset under trange kår i Rusland, taget fra deres forældre, trænet af KGB og sendt til USA, ikke bare for at indsamle info om fjenden, men også for at snigmyrde udvalgte personer, når situationen kræver det.
Familiefaderen spilles af walisiske Matthew Rhys, som vi også for tiden kan se som den nye Perry Mason på HBO, Rollen som den søde, smukke, iskolde og fanatiske kommunistmor bestrides af Keri Russell, og begge er 100 procent overbevisende i rollerne. Som deres genbo Stan, der som FBI-mand er en konstant trussel mod dobbeltspillet, ses en perfekt castet Noah Emmerich, og deres føringsofficerer spilles med delikat indføling af Margo Martindale og Frank Langella. Også alt det andet, manus, musik og produktionsværdi, er tiptop, og spændingen holder faktisk hele vejen for at toppe ganske ulideligt i sjette sæson. Jeg har med andre ord meget svært ved at få armene ned. Hele serien kan lige nu ses på Prime, og det synes jeg bestemt, man skal gøre.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar | Tid |
---|---|---|---|
Døden på Nilen | Latterligt overskæg |
Enig! Det er også en latterlig... |
8 måneder 1 uge siden |
Kom og se / Gå og se | Enig! Et mesterværk! | 8 måneder 4 dage siden | |
Kom og se / Gå og se | Dens rigtige navn er "Gå og |
Dens rigtige navn er "Gå og se". Sådan er den listet på Filmstriben, Wikipedia og de fleste... |
8 måneder 4 dage siden |
Kom og se / Gå og se | Gå/kom og se |
Jeg er enig, men titler ændres også nu og da, og da det er og bliver et citat fra Johannes-... |
8 måneder 4 dage siden |
Kom og se / Gå og se | Fint. Jeg lavede kommentaren |
Fint. Jeg lavede kommentaren fordi jeg ikke kunne finde den på Filmstriben. Indtil jeg opdagede... |
8 måneder 4 dage siden |
Moonfall | Jeg er enig. Den er bedre end |
Jeg er enig. Den er bedre end sit rygte. Hvis man bare lægger hjernen på sofabordet, bliver man... |
8 måneder 2 dage siden |
Tilføj kommentar