The Gentlemen (2019)

Guy Ritchie har godt nok forstået fortællekunstens regel nummer 1: “Show, don't tell”, men modificerer den til sin egen “show and tell”-variation, hvor han på bedste Blake & Mortimer-manér viser, hvad der sker, samtidig med at nogen absolut skal fortælle det voice over. Det er dårlig stil og absolut ulideligt i længden, og når han så samtidig laver endnu en britisk gangsterkomedie, der ligner alle de forrige til forveksling, og lader den køre i næsten to timer, bliver man meget træt og ønsker, at han dog kunne finde på noget nyt. Det har han så gjort med sin seneste film, “Wrath of Man” (som jeg anmeldte forleden), hvor han har smidt auteur-skoene og ladet andre skrive manuskriptet, og det var en rigtig god idé. Det mest originale ved “The Gentlemen” er Hugh Grant, der viser nye sider af sit talent som slimet og svanset pengeafpresser.

Anmeldelse: Wrath of Man

4½ ud af 5 heftige ildkampe. Nu har jeg godt nok stadig “The Gentlemen” på træskolisten, men for mig er det her den bedste Guy Ritchie-film, jeg har set efter den dybt skuffende “King Arthur: Legend of the Sword”, ja, måske endda den bedste...