The Peripheral (miniserie) (2022)
Prime Video har investeret massivt i dyre genreproduktioner som "Reacher", "Jack Ryan", "The Wheel of Time" og "The Rings of Power", som satser på store seertal, men hvis man leder efter noget ud over det sædvanlige, er der også nok at vælge imellem på denne streamingtjeneste, der i mine øjne for længst har overhalet både Netflix, Disney+ og HBOMax. En af disse nicheproduktioner er cyberpunk-serien "The Peripheral", der bygger på William Gibsons roman af samme navn fra 2014, en historie om to fremtidige tidslinjer, hvis skæbner på gådefuld vis er vævet sammen. Flynne Fisher (Chloë Grace Moretz), der tester VR-simulationer for at tjene penge til sin syge mors dyre medicin, modtager et nyt spil, der giver hende livagtige ud-af-kroppen-oplevelser, og snart bliver hun klar over, at simulationen ikke er et spil, men en kvantetunnel til en android-udgave af hende selv i London 70 år ude i fremtiden.
Da jeg efter de to første afsnit (af otte) fandt ud af, at serien er produceret af Jonathan Nolan og Lisa Joy, gav det hele straks mening. Parret bag "Westworld" elsker nemlig at lege med etiske følgeskader ved mekaniske kreationer. Denne gang handler det dog ikke så meget om maskiner som teknologi, der overstiger vores fatteevne.
Plottet har en kompliceret baggrund, der ikke bliver skåret ud i pap fra starten. Ikke desto mindre var jeg fanget med det samme, for mystikken øger faktisk bare lysten til at se videre, og efterhånden som serien skrider frem, begynder man at kunne forbinde prikkerne.
Moretz yder en fantastisk præstation som seriens hovedperson, der suppleres perfekt af sin marineinfanterist-bror (Jack Reynor). Og resten af figurerne, både i 2032 (hvor Flynne lever) og i fremtidens London, er perfekt castet, ligesom der er råkælet for scenografien begge steder. Dialogen, der indeholder megen techno babble, kan til tider trække tænder ud, men der også et væld af rigtig gode kampscener.
The Peripheral er en underholdende gang tidsrejse-ramasjang, der vil få dit hoved til at snurre og give dig lyst til mere. Billedsiden er som sagt fantastisk, og produktionsværdien tårnhøj. Jeg har været ret imponeret over Prime på det seneste, og hvis de kan holde denne standard, er der gode ting i vente.
I skrivende stund (august 2023) er fortsættelsen, der ellers var i gang, blevet skrottet af Prime på grund af en verserende screenwriter-strejke.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu ⟲. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar | Tid |
---|---|---|---|
3 Body Problem (første årgang) | 3 body og uforudsigeligheden |
the 3 body problem beskriver en konstellation af himmel legemer hvis bevægelser er... |
1 måned 3 uger siden |
Kære barn | Spændende anmeldelse |
Tak Niels! Den er skrevet på min playliste. Elsker gode historier. |
6 måneder 2 uger siden |
Hobbitten: Femhæreslaget | Fantastisk anmeldelse |
Prøv lige at fatte dig i korthed næste gang - den tog jo sin tid at komme igennem... |
2 dage 18 timer siden |
No Hard Feelings | Vellavet RomCom |
Normat er romcom-genren en jeg går i en stor bue udenom, fordi det plejer at være en ret klæg... |
3 måneder 2 uger siden |
Fall | Højdeskræk for viderekommende |
Enkel og vellavet thriller i stor højde med nogle af de mest svimlende klatrescener nogensinde... |
3 måneder 2 uger siden |
The Hunt | Fremragende thriller |
Enig i at det er en fantastisk film. Pga. corona er det en af dem der blev smidt direkte ud til... |
3 måneder 2 uger siden |
Tilføj kommentar