Bedste film på streaming lige nu: Sky Showtime

Ifølge Niels Søndergaard og de andre anmeldere. Vælg kanal:

Bedømmelse:
3

Det forløbne år må have sløjt for dansk film, hvis dette værk er det ypperste, der blev produceret. Jeg vil ikke kalde filmen decideret dårlig, men oscarværdig er den altså ikke, om end akademiet derovre har nomineret den, og tillykke med det. Jeg vil nu næsten love at æde min gamle tyskerhjelm, hvis den vinder. Det er en udviklingshistorie, der beskriver hovedpersonen sergent Rasmussens gradvise forvandling fra frådende tyskerhader til frelsende engel som følge af en række dødsfald, da de...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Genrekamæleonen Robert  Zemeckis har eksperimenteret en del med at blande animation og live action. Vi har foreløbig fået “Polar Express”, “Beowulf” og “A Christmas Carol” fra hans hånd, men ikke alle er lige begejstrede for denne raptus, som han nu fortsætter med “Welcome to Marwen”. Filmen bygger på en virkelig person, Mark Hogancamp, og den minilandsby, han har lavet som en slags traumeterapi for at komme over eftervirkningerne af et groft voldeligt overfald. Hogancamp spilles af Steve...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Filmen er gjort lidt dum. Så målgruppen kan forstå den. Nok også fordi den er lavet af  Spike Lee.

Den er også revisionistisk. En af hovedrolleindehaverne gøres jødisk - fordi Oscar-lyst, finansiering gætter jeg.

Den er meget kluntet prædikende - Fordi Spike Lee.

Men det er en sød,...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Den bedste scene i film nummer fire i serien er den allerførste, som foregår i Den Dominikanske Republik, hvor Dom (Vin Diesel) og hans bande forsøger at kapre et lastvognstog på en stejl bjergvej, og det ender i en katastrofe, som de kun med nød og næppe slipper levende fra. Afsindig flot kamera- og stunt-arbejde. Blandt vennerne er Han, som døde i Film #3, så det her er altså et flashback, eller også er producerne på svampe, hvilket noget kunne tyde på, da Letty (Michelle Rodriguez) bliver...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Den sande historie om den navnkundige norske sabotørs bedrifter under Anden Verdenskrig og hans kamp for at overvinde sine indre dæmoner.

Flot film, men dramaturgisk makværk. Er der en manuskriptdoktor derude?

Anmelder:
Bedømmelse:

Nogenlunde charmerende 80'er-actionkomedie og Eddie Murphy persona-fremviser.

Samtidige, onde anmeldere havde mere ret end din fejlbarlige hukommelse.

Pauline Kael i The New Yorker 24. december 1984:

"Hele filmen er redigeret og musiksat, som var det en latterorkan. Eddie Murphy kæmpesmiler og gnyr af fornøjelse over sig selv, med kameraet helt oppe i

...Læs hele anmeldelsen
Anmelder:
Bedømmelse:

Filmen er både skrevet og iscenesat af John Krasinski, der også selv spiller med. Som instruktør har han tidligere imponeret os med 'A Quiet Place' og 'A Quiet Place 2', men denne gang har han begivet sig ud, hvor han ikke kan bunde. Filmen er flot og stjernespækket, men sætter sig mellem to stole, hvad målgruppen angår.

Det er ikke en film for børn. I de første 10 minutter præsenteres vi for en deprimerende række...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Pænt kikset spaghettiwestern-pastiche, der slet ikke rammer tonen.

Anmelder:
Bedømmelse:

Uoplagt, kaotisk manuskript gør dette til en gevaldig skuffelse oven på den geniale 1'er. Øv, øv, øv. Men Chloë Grace Moretz er fantastisk. Hun bliver superstjerne.

Anmelder:
Bedømmelse:

Småkedelig biopic med flot præstation af Jeremy Renner.

Anmelder:
Bedømmelse:

20 år er gået, siden den udmærkede high school-komedie Mean Girls så biografens mørke. Den har siden fået en dårlig opfølger eller to og er blevet lavet til en gangbar musical.

Men verdensmarkedet skal lige støvsuges helt for løstsiddende penge, så musicalen er nu blevet til en længererækkende film.

Hvad er så nyt 20 år efter?

Ikke så meget.

Manuskript og skuespillere er lige en tand mindre skarpe, men så er der flere lyserøde...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

"Beetlejuice" og "Men in Black" møder "Ghostbusters", men jumbojetten er så tung, at den aldrig kommer i luften, hvilket ikke så meget skyldes historiens fjollethed som en kikset kemi mellem Reynolds og Bridges.

Anmelder:
Bedømmelse:

Filmen er mest en lommepsykologisk karakterstudie (eller rettere en håndfuld karakterstudier samlet i én person), og McAvoy leverer en udmærket præstation, men så heller ikke mere. Historien handler om en intern krig mellem den gale hovedpersons mange personligheder og er interessant et pænt stykke hen ad vejen, men ender i det reneste, skæreste vrøvl på Friday 13th-niveau. Ser man på Shyamalans samlede produktion, er det tydeligt, at manden er en filmisk spædekalv, der ikke rigtig forstår...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Okay som reboot med den hidtil ufortalte forhistorie, og så burde det være slut med dette latterlige, forældede koncept. Find på noget nyt, folkens! Rigtige rumvæsner, tak - ikke bare sminkede mennesker. Klingoner, vulcanere og romulanere ligner lort. CGI er blevet opfundet, for Guds skyld!

Anmelder:
Bedømmelse:

Dette sorte lystspil er Joe Carnahans forrige film, men den når ikke “Boss Level” til sokkeholderne. Den er ligesom Martin Scorseses “After Hours” et bud på , hvad der sker, når Murphys Lov løber løbsk, men den når den heller ikke til sokkeholderne. Patrick Wilson, som er limousinechauffør, kommer til at sande, hvad der sker, når alting går galt på én gang. Han er forfulgt af alt og alle og skal desuden betale sin spillegæld på 6000 dollars inden midnat, hvis han...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Vidunderbarnet Henry finder ud af, at politichef-naboen piller ved sin søde steddatter (han spilles naturligvis af Dean Norris, så vi ikke er i tvivl om, at han er en grimmer karl). Desværre dør den klejne Henry af en hjernesvulst, før han kan gøre noget ved det, og efterlader derfor sin nøje udtænkte attentatplan til sin stakkels mor, den yndige Naomi Watts. Det hele truer med at gå op i en spids, men så kommer tilfældet, forsynet, den gode gud eller hvem det nu kan være og fikser det hele...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Hollywood-navlepilleri iscenesat af den tidligere stuntman David Leitch. Filmen bygger løst på den gamle tv-serie med Lee Majors og Heather Banks, her udskiftet med Ryan Gosling og Emily Blunt, der kæmper med kemien og et dårligt manuskript. Selv om filmen er overfyldt med stunts og metareferencer, begynder selve handlingen først for alvor en times tid inde, og den er til gengæld totalt usammenhængende. Eneste lyspunkt er en australsk kelpie-vovse ved navn Jean-Claude.

Anmelder:
Bedømmelse:

Filmen, der har et meget mudret plot, selv om den et stykke hen ad vejen forsøger at genbruge strukturen fra 1′eren, kan slet ikke leve op til sine to forgængere og tilfører ikke sagaen noget som helst nyt. En skuffelse af dimensioner.

Anmelder:
Bedømmelse:

Jeg fandt historien småkedelig, hadede tegnestilen og har givetvis glemt alt om den film i morgen. Men jeg er stensikker på, at ungerne vil elske den.

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Gysere skal da være uhyggelige, ikke? Men det er den her altså bare ikke. Latterlig idé og historie. Men flot produktionsdesign og klipning.

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Willam Oldroy, der debuterede som spillefilmsinstruktør med "Lady Macbeth" i 2016, har denne gang lavet en besynderlig film, som har visse ligheder med "Carol" (2015), der også handlede om en ung, ustabil pige, som forelsker sig i en ældre, selvsikker kvinde tilbage i midten af forrige århundrede. Miljø- og persontegningen er fin, begge kvinder (Thomasin McKenzie og Anne Hathaway) spiller fremragende, og handlingen lægger perfekt op til en...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Det er muligt, den film er en spændende begivenhed i Imax 3D, men hjemme på fladskærmen er den en småkedelig oplevelse. Den første time sker der intet, men så går det til gengæld løs -- og galt. Dog får man ikke rigtig lært nogen af de mange personer godt nok at kende til at få rigtig ondt af dem. Helt ærligt -- hvad fanden skulle de egentlig dér?

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Fungerer fint som stramt fortalt thriller indtil en gennemført kikset og utroværdig feelgood-slutning ødelægger det hele. Øv, siger jeg bare.

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Godt med farvelade og seje replikker. Farrell og Foxx er udmærkede.

Men historien er rodet og forholdsvis uinteressant.

Jeg så aldrig serien, så jeg fik på intet tidspunkt nostalgibelønnng eller mulighed for boksafkrydsning. - Kun i forhold til Michael Mann-film: jo, der var interessante mandeansigter. Hak. Jo, der var fuldfede synthesizer-crescendoer. Hak. Jo, der var professionelle kriminelle. Hak. Men lige at have sydamerikanske karteller, russiske...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Hæsblæsende forfølgelsesløb uden pauser, men også uden overraskelser af nogen art. Se Bourne i stedet.

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Handlingen er flintrende ligegyldig, og filmen i sig selv er mindst en time for lang og stort set lige så dum og kitschet som et tv-afsnit fra tresserne. Men givetvis en smuk nostalgisk oplevelse, hvis man virkelig kunne lide det lort. Og tallerkenerne er for de flotte effekter.

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Da en gruppe hårdtarbejdende ansatte finder ud af, at de er blevet ofre for deres velhavende arbejdsgivers pyramidespil, rotter de sig sammen om at plyndre hans skyskraber.

Et par gode grin, men det dynamiske ensemble drukner i en sump af idiotiske plothuller.

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Man begynder at få en mistanke om, at Eddie Redmaynes rolle som Hawking, der gav ham en Oscar, var et onehit wonder. Han er i hvert fald ude, hvor han slet ikke kan bunde, i rollen som den transseksuelle Einar Wegener, der blev opereret om til Lili Elbe, og "uoverbevisende" er det pæneste, jeg kan sige om hans indsats. Til gengæld er Vikander en kende bedre i den kvindelige hovedrolle som hans kone (hun er oscarnomineret til en birolle, hvilket er lige så idiotisk, som at hun overhovedet er...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Den meste skamløse film jeg har set i lang tid. Lamme rom-com klicheer kombineret med Hollywood-handjob, (jødisk) forfattermyte og transatlantisk kærlighedshistorie.

Føj for hulens.

Kate Winslet og Cameron Diaz som hhv. 31- og 34-årige er s'føli fint.

Men de får rædselsfulde replikker, og skal ustandseligt fjolle rundt i pinefulde montager. Kate Winslets luft-guitar og Cameron Diaz' sutskodans var særligt ækle.

Hele manuskriptet stinker og halter. Meget dårligere...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2

God underholdning for alle under 15.

Anmelder:
Bedømmelse:

Ulideligt navlepilleri fra Christensen og Hvam uden hverken historie eller humor. Den serie har for længst overlevet sig selv. Trist, at den skulle dø med et klynk.

Anmelder:
Bedømmelse:

“Narreskibet” møder “Fluernes herre” i en kaotisk og usammenhængede gang artsy-fartsy bullshit maskeret som social farce, der ufatteligt nok slog benene væk under snobberne i Cannes og nu gudhjælpemig er nomineret til en Oscar. You gotta be fucking kidding me.

Et krydstogtskib med et mikrokosmos af stenrige oligark-, våbenhandler- og influencer-røvhuller, der opvartes af tjenstvillige proletarer, går ned, og de overlevende lander på en øde ø, hvor rollerne vendes på hovedet. Det...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
1

En af de mest umorsomme komedier, der nogensinde er lavet. Glem den.

Anmelder:
Bedømmelse:
1

Den film er det rene bæ. Klichéfyldt manuskript med læssevis af plothuller, slap teknik, latterlig slutning, utroværdige figurer, elendigt skuespil. Selv Roland Møller, der ellers har fået en storslået international karriere, trisser rundt som en  uvirksom skygge af sig selv. Filmen er produceret, skrevet og instrueret af Julie Ølgaard, der også selv spiller hovedrollen som cybereksperten Laura, der jagter en brutal seriemorder, som går efter kvinder, der har fået en abort. 

Kan...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
1

Denne prequel er blevet rost for at være bedre end originalen, hvilket næppe passer, da den umuligt kan blive værre. Filmen er hverken hyggelig eller uhyggelig, men bare latterlig, og du kan roligt bruge den som indslumringspille for dine småbørn. Se "The Autopsy of Jane Doe" i stedet.

Anmelder:
Bedømmelse:
1

Fortsættelsen her har af en eller anden grund fået endnu bedre ratings end den første møgfilm i serien, som forhåbentlig slutter her. Den er (ligesom 1'eren, der trods alt havde nyhedens interesse), ikke spor uhyggelig for andre end børn, teenagere og psykiatriske patienter, men bare klam og utilgiveligt usammenhængende. At Rotten Tomatoes' kritikere er helt oppe på 85 procent, kan vel kun skyldes, at de ser den som en slags vellykket arthouse-eksperiment. Det skal jeg...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
1

Et forvirret og fordrukkent sammensurium af bibelske referencer og trætte Hollywood-klicheer i en Norrlandsk provinsby.

Uanset hvor glad du var for første dosis, Som i himlen: undgå.

Anmelder:
Bedømmelse:
1

Folk, der elsker David Lynch, er tydeligvis ligeglade med historier, der giver mening, og plots, der hænger sammen. De er helt vilde med de dårligste effekter, filmhistorien kan byde på, og bipersoner, der ikke har noget som helst med resten at gøre. De synes, at det er vildt pingeling, at det hele er tåkrummende talentløst skruet sammen, så længe det bare er weird.

Jeg er ikke en af dem.

Anmelder:
Bedømmelse:
1

Fantasykitsch for båtnakker. Ufatteligt, at manden, der lavede "Moon" og "Source Code", har lagt navn til denne gang totalcrap. Tolkien har tydeligvis levet forgæves.

Anmelder:
Bedømmelse:
0

En af de dårligste film, jeg nogensinde har set og nu - ptuiii!- genset.

Skrevet af Eddie Murphy og en komité af talentløse skribenter. Instrueret af Tony Scott. Som kan lave pæne/tydelige 80'er billeder.

Men det  er et læs meget larmende, ucharmerende bras.

Det er endnu mere usammenhængende, hjerte- og hjerneløst end 1'eren og samtidens anmeldere kunne heller ikke lide den.

Alligevel...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.