Free Guy (2021)

Niels Søndergaards billede
©/Af Niels Søndergaard den 24. september 2021 - 18:23 [0]
4½ ud af 5 kunstige intelligenser
Hvem streamer den: 

🪙 🪙 🪙

Spørg Streamingmuligheder leveret af JustWatch og PlayPilot


Set den: 
24. sep 2021
Udgivet: 
13. aug 2021
Genre: 
Instruktør: 
Varighed: 
115 min
Ikon: 
År: 
2021

En dejlig film for computerspilsnørder og sikkert også for alle andre, men jeg tilhører den første gruppe og vil nødig udtale mig på vegne af den anden. Jeg kan kun sige, at jeg var fyrsteligt underholdt og har svært ved at få armene ned lige nu. Spillet, historien, effekterne og den generelle produktionsværdi er helt i top. Hovedpersonen Guy (Ryan Reynolds) er en såkaldt NPC (Non Player Character) i et typisk multiplayer-skydespil tydeligvis inspireret af Fortnite, i hvert fald hvad spillernes såkaldte skins (udseende og kostumer) angår. NPC'erne er spillets digitale statister, som er med for at agere bots (aktive modstandere) eller bare almindelige mennesker, som foretager forudprogrammerede rutiner. Guy er ansat i en bank, som konstant bliver plyndret af spillere på bankrøvermission. For ham er det en fast procedure at lægge sig på gulvet, når røverne kommer. Men en dag dukker hans drømmepige op i skikkelse af spilleren Millies avatar kaldet Molotovgirl (Jodie Comer fra “Killing Eve”), og Guy bliver pludselig og uventet transformeret til en AI (kunstig intelligens), der kan tænke og handle selvstændigt. Hvordan det kan ske, får vi naturligvis en forklaring på, som ikke skal røbes her. Jeg vil blot sige, at det er god og forrygende feelgood-underholdning, og at man roligt kan medtage ungerne, som med garanti vil sluge løjerne råt og sikkert råbe “ismand” et par gange undervejs, for ja, det er også en romance, som foregår i begge verdener: spillet og virkeligheden. Filmen har naturligvis en skurk, spillets producent, spillet af Taika Waititi, og Channing Tatum og Chris Evans dukker op i cameo-roller (sidstnævnte dog kun i et glimt). Der er et hav af referencer til både film og spil, og jeg skal bestemt se “Free Guy” igen for at finde alt det, jeg overså i første omgang.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Linksorter faldende Kommentar Tid
Barbie "Jeg syntes, de begejstrede

"Jeg syntes, de begejstrede anmeldelser skreg efter modspil."

Ja.

Da jeg først...

7 måneder 3 uger siden
The Lost Daughter 194 timer i Ledas liv

Vi er ikke i tvivl om når en historie fører nogen vegne og ikke fiser ud til sidst.

Hvis...

6 måneder 4 dage siden
3 Body Problem (første årgang) 3 body og uforudsigeligheden

the 3 body problem beskriver en konstellation af himmel legemer hvis bevægelser er...

1 måned 1 uge siden
Sound of Freedom Både Ballard og de andre bag

Både Ballard og de andre bag filmen kan kritiseres på alle leder og kanter privat, og jeg havde...

6 måneder 2 uger siden
The Way Back Baseret på virkeligt opspind

Baseret på virkelige hændelser. Måske. En del tyder dog på, at turen mestendels er opspind....

6 måneder 2 uger siden
Renegade Nell Billy Blink

Aha. Lyskuglen er en alf. Jamen så bliver det hele jo pludselig ganske troværdigt. ;-) Tak for...

1 måned 3 dage siden