Night of the Hunted (2023)

Handlingen udspiller sig midt om natten på en tankstation langt ude på det amerikanske bøhland med en desperat ung kvinde ved navn Alice (Camille Rowe) som hovedperson. 
Alice er på tankstationen for at få en kop kaffe og nogle snacks, mens hendes kollega John (Jeremy Scippio) tanker op. Så sker der noget: En kugle kommer susende og rammer Alice gennem tankstationens panoramavindue. En snigskytte ligger skjult et sted, og hun har ingen anelse om, hvorfor hun er udset som mål. Men skyderiet bliver ved. John bliver dræbt og den sårede Alices telefon smadret, så hun ikke kan ringe efter hjælp. 

Instruktøren Franck Khalfoun formår at holde spændingen stram og volden brutal. Tankstationens bagdør er låst, og brug af hovedindgangen er en selvmordsmission. Vi er med andre ord midt i en one-woman/one-location-thriller. I sådan en film er høj produktionsværdi med flotte, velklippede billeder ikke nok; alt afhænger af, hvor godt skuespilleren klarer opgaven. Men heldigvis leverer Camille Rowe en overbevisende præstation, der får os til at rykke ud på kanten af sædet ─ og blive der.

Spændingen har det dog med at forsvinde fra tid til anden, efterhånden som filmen skrider frem. Det gælder især, når den usynlige snigskytte, som Alice kan kommunikere med via en walkie-talkie, forstyrrer filmens momentum med antivaxxer-ævl, Big Pharma-konspirationsteorier og hadske udfald mod woke-personer. Men alt i alt er "Night of the Hunted" en neglebidende god one-location-thriller  på grund af Camille Rowes fremragende præstation. Hende kommer vi til at se mere til. 

Det kom i øvrigt ikke bag på mig at opdage, at den er produceret af Alexandre Aja, som vi kender som instruktør af gode thrillere som "Haute Tension", "Mirrors" og "Crawl".